Blichers Jylland

Poul Holm Bangsgaard: Blichers Jylland

Af Anders Ellegaard, Historie online

Mange steder og byer har én eller flere. Dublin: Joyce. London: Dickens, Holmes, Shakespeare og endda en speciel Pub Crawl. Paris: Dumas, Hugo, Miller, Hemingway, Sartre. Man kunne blive ved og ved. Og nu har Østjylland fået én! En historisk-litterær rejse: en rejse i Blichers fodspor.

Poul Holm Bangsgaard har fulgt Steen Steensen Blicher i både hans liv og hans litterære arbejder. Mange af stederne optræder både i biografien og i novellerne og digtene. Det er ofte vanskeligt at skille facts og digt. Mange af Blichers arbejder er baseret på ting, han har set, hørt eller oplevet. Forfatteren skriver, at ”…det er vigtigt for læseren at se på fortællingen og fortælleren med øje for, at det er en fiktiv tekst, trods dens træk af autencitet” (side 32).

Der er mange emner at pege på: Hald Hovedgård (Marie Grubbe), Aunsbjerg (Skytten på …), Blicherstenen, E Bindstouw (i Lysgård), Jens Langkniv (den jyske Robin Hood?), Fussingø (kaneturen med frøken Sophie), Hvidsten Kro, Himmelbjerget (møderne), Vejlby (Præsten i … og både den fiktive og den faktiske historie) og dette er kun et udpluk!

Specielt skal nævnes Tjele, som er udgangsstedet for én af dansk litteraturs hovedværker: novellen ”En landsbydegns dagbog”. Stedet hvor Anne Marie Grubbe (1643-1718) blev født. Marie Grubbe er blevet hovedpersonen i skildringer af flere forfattere i romaner, teaterstykker og TV-film. Historien om adelsfrøkenen som fulgte sit hjerte og den deraf følgende deroute.

Forfatteren beskriver en rute på 470 kilometer fra Randlev, hvor Blicher blev født, over Himmelbjerget, Herning, Kongenshus Mindepark, Viborg, Kjellerup og omegn med Alheden, Randers til Grenå. I alt er omtalt 29 destinationer. Forfatteren anbefaler en tre-fire dage til turen, hvis den køres i ét stræk. De fleste af bogens mange fotografier er taget af Ida Vinsten Bangsgaard, forfatterens hustru.

Sidst i bogen er der en kort biografi om Steen Steensen Blicher og en omtale af hans to store rejser til Sverige og Hamborg. Der er en kronologisk oversigt over Blichers liv, en litteraturliste og en række praktiske oplysninger om steder, som kan besøges på turen, telefonnumre og hjemmesider.

Dette er en god historisk, biografisk og geografisk guide til de steder, hvor Blicher færdedes og blev inspireret til forfatterskabet, og en opfordring til at læse eller genlæse Blicher og følge i hans fodspor.

Siden er oprettet 26. april 2016.

De danske Træer anmeldelser

Kristeligt Dagblad november 2014

anmeldelse-kd

Nordjyske november 2014

anmeldelse-nordjydske

Midtjyske november 2014

anmeldelse-midtjydske

I 200-året for Blichers digte: Om Blichers digte

Det er 200-året for Blichers digtdebut med Digte I 1814 udgivet i Århus hos kaptajn Elmquist, der var udgiver af Aarhuus Stiftstidende og Læsefrugter. I samlingen finder vi digtkredsen Hjemve med slutdigtet Kær est du Fødeland. Allerede i 1807 vakte Blicher op­sigt med sin gendigtning af Ossians Digte, en storslået skotsk digtsamling, der kom til at præge Blicher for livet. Nu samlede han så sine bedste digte til digtdebuten, mens han var præstegårdsforpagter hos sin far i Randlev. Det angivne I-tal blev i 1817 fort­sat med Digte II Jyllandsreise i sex Døgn. Her tre år efter forstærkes indtrykket af hans digter­kraft og evnen til at arbejde med stoffet, ikke mindst i den smukke beskrivelse af barn­domshjemmet i Vium.
En række større digte blev optaget i københavnske tidsskrifter og i Læsefrugter i År­hus. En del af dette stof blev samlet nogle år efter i Sneklokken, der udkom, mens han var præst i Thorning, og hvor en af hans venner Jens Bang boede på Stendalgård, 4 km fra Thorning. Blichers store hengivenhed for skovfolket, hvad enten det var amtmand Gerhard Faye eller forstråd (senere skovrider) Jens Bang, udtrykte han i sine hædersdigte, hen­holdsvis Forstmanden synger offentliggjort i Diana 1834 og Plan­teren 1829.
Fra 1826 befinder Blicher sig i Spentrup i bedre forhold i sin farbroders store præ­stegård fra 1796. Det er nu novellerne, der er Blichers nye domæne efter 1824. Det er de åndelige sorger og de store dramaer i livet, der skildres med vægten lagt på kærligheden og den glæde eller fortræd, der følger med. Han skriver, at po­esien er lagt på hylden, – han har sagt farvel til digtene med Farvel til min første Kæreste, men vi kan ikke rig­tig tro på det. Mange opgaver optager landsbypræsten og digteren. Store tanker om samfundet og den opgave, som han også har her. Digte findes stadig i hans fanta­stiske noveller. Han udtrykker sig gerne i vers, der ofte optræder som små dra­matiske scener. Det hele modnes og får smukt udtryk i Svithiod, digtene fra Sverigesrej­sen 1836.
Ikke mindre lyrisk fremtræder han i samlingen Trækfuglene, den næsten overjor­diske samling af poetisk, alvorlig og munter digtning, alt sammen modnet under den hårde sygdom i 1837 til 1838, som han troede skulle koste ham livet. Samtidig produ­ceres der på livet løs af sange til det danske folk, herunder de store fællessange til brug på Himmelbjergmøderne fra 1839 til 1844 og altså også denne sidste samling udgivet i 1844.
Erik Harbo, November 2014

De danske Træer – sidestykke til Trækfuglene.

Blichers tidligere samlinger efter Ossian omfattede Digte 1814, Jyllandsrejse, Bautastene, Sneeklokken, Livet, Trækfuglene, E Bindstouw og så endelig den 9. De danske Træer.
Mange af digtene blev indført på bagsiden af det landkort, han medbragte på sine rejser fra omkring 1838. Mappen, som kaldes Kladdebogen, er bevaret og be­finder sig på universitetsbiblioteket. Indholdet blev fremdraget af H. Trier i 1898 og trykt i Tidsskriftet Dania.
I samlingen, som genudgives i november måned, har vi forsøgt at lægge digtene ind i en slags ’Folkebog’, fordi Blichers digte med deres mange pudsigheder lægger op til det. Allerede P.L. Møller, der udgav Blichers digte i 1846 og 47, men ikke medtog samlingen, siger, at Blicher ”har udgivet Skizzer og Smaafortællinger foruden en Del Digte med særegne satirsk-gemytlige Naturphantasier over ’De danske Træer’”.
Vi vil ikke lægge skjul på, at det har været en sand fornøjelse at udgive disse digte og finde den visdom, der er indlagt i dem. I dagens Dan­mark er botanikken jo ikke just en videnskab, som ret mange beskæftiger sig med, selv om vi har naturen helt gratis derude og kan se på den hver dag. Blicher var som mange af sine samtidige en overordentlig kyndig mand på området, selv landmand, havemand, skovmand, hede- og moseopdyrker og dertil jæ­ger, så ham kan man ikke rende om hjørner med, han ved, hvad han skriver om.
Der er i alt 29 digte, og Blicher kørte åbenbart træt, da han sad og redigere­de digtene og glemte en række træer, ja, allerede da han skrev dem i Kladde­bogen, for han siger et sted ”Rigtnok er der flere Træ’r tilbage; / men ifald de her ej vil behage, / kan Enanden tage fat. / God rolig Nat.”
Stilen er gammel­dags, og der er ikke den air over digtene, som vi finder i Trækfuglene, men til gengæld er der mere livsvisdom, og man må forundres over alle de ideer fra den klassiske litteratur, som han formår at få med.
Digtene, hvor oversete de end er, rummer en ganske stor portion livsvis­domm, en slags afsked med livet, nu hvor han er blevet gammel. Han er egentlig ikke træt, vi ved jo, hvor mange rejser han foretager sig i disse år, og hvor mange noveller han får skrevet. Det er denne livsvisdom vi skal dykke ned.
Bente og Erik Harbo

Artikler

Digter og soldat af Erik Harbo

Digterne Steen Steensen Blicher, B.S. Ingemann og Carsten Hauch opholdt sig alle i København under englændernes bombardement i 1807. De har hver for sig fortalt om tilstandene i byen før, under og efter ulykken – det blideste udtryk, der kan anvendes i forbindelse med det første brandbombardement i Europas historie. Men også andre stemmer fra bortrejste digtere blander sig i koret.
Da Danmark i 1807 under Napoleonskrigene af englænderne fik forelagt kravet at Danmark skulle deponere sin flåde indtil krigen var forbi, blev svaret et nej fra kronpris Frederik (den senere Frederik VI). Englænderne var bange for, at Danmark skulle slutte sig til deres fjender franskmændene eller russerne. Dette nej blev grundlaget for stridighederne i 1807, der endte med Københavns bombardement og kapitulation.

Læs hele artiklen