Blicher-Selskabets Årsfest

Invitation til Blicher-Selskabets årsfest

Søndag 9. oktober 2016 kl. 16.30

Teatermuseet i Hofteatret Christiansborg Ridebane 18 (Dørene åbnes kl. 16.00)
Blicher-Selskabet fejrer 150-året for Jeppe Aakjær (10. september 1866 – 22. april 1930.)

Aakjær fik meget stor betydning for Blicher-forskningen gennem sin udgivelse af St. St. Blichers Livs-Tragedie i Breve og Aktstykker i 1904, et værk der stadig er meget læseværdigt og giver os vigtige oplysninger om Blicher. Erik Harbo holder et kort foredrag om dette værk ud fra hans nyudkomne bog Sådan var Aakjær – også.

Teatermuseets pragtfulde Steinway flygel kommer også i sving, da vort mangeårige medlem professor John Damgaard og hans datter Benedikte spiller musik fra samtiden. Det bliver bl.a. Stravinskys indbydende Suite Italienne.

Formanden for Aakjærselskabet Henning Linderoth har lovet at overbringe en hilsen fra Selskabet, der netop nu har mange arrangementer i anledning af 150 året.

I pausen serveres et glas vin.

I 2. afdeling er der igen musik af bl.a. Fini Henriques. Der er oplæsning af Paul Hüttel, Jens Kristian Lings, Peder Porse m.fl. Vi skal synge en række sange af de to store jyske digtere og der bliver også lidt solosange. Ved flyglet Bente Harbo

Hvis De skulle have lyst til at deltage, og De ikke er medlem, kan de melde dem ind via denne hjemmeside. Når de er medlem er det gratis at deltage.