{"id":2,"date":"2011-11-22T17:26:33","date_gmt":"2011-11-22T16:26:33","guid":{"rendered":"http:\/\/blicherselskabet.dk\/wp\/?page_id=2"},"modified":"2015-09-09T12:42:49","modified_gmt":"2015-09-09T11:42:49","slug":"om","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/blicherselskabet.dk\/?page_id=2","title":{"rendered":"Biografi"},"content":{"rendered":"

Kort indf\u00f8ring Blichers liv og v\u00e6rk<\/h2>\n

Den danske digter Steen Steensen Blicher levede fra 1782 til 1848. Hans levetid faldt i den periode man senere kaldte Danmarks Guldalder. Forklaringen var enkel, ordet Guldalder sigtede specielt til den omfattende og fremragende litteratur, billedkunst og musik, der skabtes af periodens danske kunstnere inspireret af den europ\u00e6iske romantik i begyndelsen af det 19. \u00e5rhundrede. Samtidig er det i denne periode at Danmark oplevede sin st\u00f8rste politiske omskiftelse: Afl\u00f8sningen af Enev\u00e6lden og indf\u00f8relsen af Grundloven af 1849. Blicher blev en af denne periodes mest kendte novelleforfattere, og hans forfatterskab er aldrig blevet svigtet af det l\u00e6sende publikum. De kendteste af hans noveller genudgives gang p\u00e5 gang.<\/p>\n

Syd for den danske gr\u00e6nse l\u00e5 det store naboland Tyskland, ganske vist stadig splittet i \u00e9n stor stat og en r\u00e6kke mindre stater. Et land hvis kultur str\u00f8mmede ind over den danske gr\u00e6nse i h\u00f8j grad som inspiration, men efter 1830 ogs\u00e5 som en trussel, ikke mindst for danskheden i de danske hertugd\u00f8mmer Slesvig og Holsten.<\/p>\n

Dette store naboland stiftede tidligt bekendtskab med Blichers noveller, ligesom det var tilf\u00e6ldet med Holberg, Oehlenschl\u00e4ger, Baggesen og andre. Allerede i 1826 forel\u00e5 den f\u00f8rste Blichernovelle i tysk overs\u00e6ttelse udgivet i L\u00fcbeck.<\/p>\n

Opv\u00e6kst og ungdom<\/h2>\n
\"Vium<\/a>

Vium Kirke<\/p><\/div>\n

\"Vium<\/a>

Vium Pr\u00e6steg\u00e5rd<\/p><\/div>\n

\"Aunsbjerg<\/a>

Aunsbjerg Herreg\u00e5rd.<\/p><\/div>\n

\"Hald<\/a>

Hald Hovedgaard<\/p><\/div>\n

\"Rundet\u00e5rn<\/a>

Trinitat\u00eds kirkens loft husede universitetets bibliotek.<\/p><\/div>\n

\"Slaget<\/a>

Slaget p\u00e5 Rheden<\/p><\/div>\n

\n

Denne Guldalder, som den lille Steen skulle blive en del af, vidste han af gode grunde ikke selv noget om. Hans far, Niels Blicher, var pr\u00e6st i et fattigt jysk landsogn, Vium, et par mil syd for Viborg. Han h\u00f8rte til de \u201cmoderne\u201d pr\u00e6ster, der pr\u00e6get af Oplysningstiden gjorde et stort arbejde for deres sognebefolkning delvis efter kongeligt dekret. I dette sogn blev Steen f\u00f8dt den 11. oktober 1782 og navngivet efter moderen Kirstine Marie Curtz n\u00e6re sl\u00e6gtning, herremandenSteen de Steensen p\u00e5 det n\u00e6rliggende gods Aunsbjerg.<\/p>\n

Steen, der livet igennem havde en n\u00e6r tilknytning til sin far, og i h\u00f8j grad overtog hans dannelsesidealer, blev i perioder anbragt p\u00e5 denne g\u00e5rd. Oplevelserne i herreg\u00e5rdsmilj\u00f8et beskrev han selv senere levende bl.a. i novellen Skytten p\u00e5 Aunsbjerg, R\u00f8verstuen og Eneste Barn. Sidstn\u00e6vnte skildrer ogs\u00e5 livet med Friderich Schinkel, hans kone Edel Helene Margrethe og datteren Charlotte Amalie Schinkel (Eneste Barn) p\u00e5 Hald Hovedg\u00e5rd. N\u00e5r Steen blev sendt hjemmefra var det p\u00e5 grund af moderens sygdom, som vi i dag nok ville kalde for en psykisk lidelse, hvis vi skal tro p\u00e5 den beskrivelse Niels Blicher giver af sin kones sygdom (sindssvag).<\/p>\n

To store begivenheder fandt sted i Blichers barndomstid, begivenheder han ofte vendte tilbage til, nemlig Den franske Revolution i 1789 og oph\u00e6velsen af Stavnsb\u00e5ndet i 1788, der havde bundet den danske uoplyste bondestand i \u00e5rhundreder.<\/p>\n

I 1795 flyttede familien til et mere indbringende pr\u00e6stekald ved Randlev syd for \u00c5rhus. \u00c5ret efter begyndte Steen p\u00e5 latinskolen i Randers. Han var p\u00e5 mange m\u00e5der velforberedt af faderen til at komme hjemmefra. Ved siden af den boglige kunnen var han ogs\u00e5 forberedt p\u00e5 at nyde jagtens og naturens gl\u00e6der. I 1799, fire \u00e5r efter, kunne han afl\u00e6gge artiumpr\u00f8ven i K\u00f8benhavn med et meget tilfredsstillende resultat.<\/p>\n

Han lod sig indskrive p\u00e5 K\u00f8benhavns Universitet, og hans teologistudium, der normalt skulle have v\u00e6ret afsluttet efter 3 \u00e5r, udstrakte sig i stedet til 1809, hvor han endelig blev f\u00e6rdig. Grunden til denne forsinkelse var dels en sygdomsperiode i 1801, hvor han m\u00e5tte s\u00f8ge ophold som husl\u00e6rer p\u00e5 Falster i to \u00e5r for at genvinde sit helbred, dels de alvorlige tilstande under Napoleonskrigene, hvor Danmark var i krig med England og fra 1807 ogs\u00e5 med Sverige.<\/p>\n

Af krigsoplevelser overv\u00e6rede han i 1801 Slaget p\u00e5 Rheden mod den engelske fl\u00e5de under ledelse af Lord Nelson. I 1807 deltog han selv i forsvaret af K\u00f8benhavn som frivillig i det k\u00f8benhavnske studenterkorps under engl\u00e6ndernes bombardement af byen.<\/p>\n

Under sit ophold som husl\u00e6rer p\u00e5 Falster fra 1801-03 fik han for\u00e6ret den skotske digter Macphersons Ossians Digte. Giveren var digteren og agronomen Christian Olufsen fra den n\u00e6rliggende landbrugsskole N\u00e6sg\u00e5rd. Inspireret af disse digte besluttede han sig til at overs\u00e6tte dem til dansk. Samtidig med teologistudiet blev det en af hans vigtigste besk\u00e6ftigelser (han skulle bl.a. l\u00e6re engelsk). 1. bd. udkom 1807, 2. bd. i 1809.
\nOssianp\u00e5virkningen fortsatte hos Blicher hele livet igennem, og et studium af hans poesi og prosa vil overbevise enhver om, hvor kort Blicher f\u00f8lte afstanden mellem det skotske h\u00f8jland og den jyske h\u00f8jderyg, hvor han selv var f\u00f8dt.<\/p>\n

Adjunkt, forpagter og pr\u00e6st i Jylland<\/h2>\n
\"Latinskolen<\/a>

Latinskolen i Randers<\/p><\/div>\n

\"Tegning<\/a>

Randlev pr\u00e6steg\u00e5rd<\/p><\/div>\n

\"Frederik<\/a>

Frederik VI<\/p><\/div>\n

\"Thorning<\/a>

Thorning kirke<\/p><\/div>\n

\n

Efter eksamen var der ikke noget pr\u00e6stembede i sigte, m\u00e5ske \u00f8nskede han heller ikke at s\u00f8ge noget, s\u00e5 i stedet blev han adjunkt ved sin gamle skole i Randers i 1810. Kort efter giftede han sig med den sytten\u00e5rige Ernestine Berg, enke efter hans velhavende farbroder pr\u00e6sten Peder Daniel Blicher. Hun boede efter mandens d\u00f8d stadig i Spentrup pr\u00e6steg\u00e5rd lige uden for Randers.<\/p>\n

Det stille skoleliv som adjunkt var dog ikke noget for Blicher, og han blev p\u00e5 grund af fors\u00f8mmelser tvunget til at sige sit nye embede op i 1811. Han og familien vendte derefter tilbage til faderen i Randlev hvor han blev forpagter af dennes pr\u00e6steg\u00e5rdsjord.<\/p>\n

Her i Randlev modnedes hans tanker om at blive digter, samtidig med at han ivrigt p\u00e5begyndte et samfundsnyttigt arbejde sammen med faderen. Han skrev bl.a. landbrugsfaglige artikler, og i to skrifter (1813) forsvarede han de danske j\u00f8der, der blev udsat for forf\u00f8lgelse. Selv mistede han den store formue, han fik r\u00e5dighed over, da han giftede sig. Ikke blot fordi han var en d\u00e5rlig \u00f8konom, men ogs\u00e5 fordi den danske Statsbankerot i 1813 stjal formuen, alt sammen begivenheder, der fik stor betydning for familiens \u00f8konomi i de kommende \u00e5r. Her delte han sk\u00e6bne med mange andre danskere.<\/p>\n

Men den poetiske \u00e5re kunne og ville han slet ikke undertrykke, og han udgav i 1814 og i 1817 Digte I og II. I mange af disse f\u00f8rste digte var der en klar inspiration fra Ossian og dennes skotske sagnverden.<\/p>\n

I det enev\u00e6ldige Danmark, hvor kongen Frederik VI regerede uindskr\u00e6nket og selv tog del i enhver aff\u00e6re, var det ikke nemt for Blicher at opn\u00e5 et pr\u00e6steembede, efter at han i utide havde sagt sit adjunktembede op i Randers. I 1819 opn\u00e5ede han med en god vens hj\u00e6lp at f\u00e5 et pr\u00e6steembede i de fattige barndomsegne i Thorning\/Lysgaard syd for Viborg. Han gik med stor begejstring ind i sit nye arbejde, men hans pekuni\u00e6re sorger voksede med st\u00f8rrelsen af hans b\u00f8rneflok: Ernestine f\u00f8dte ham 10 b\u00f8rn inden for 17 \u00e5r. Her fik han nye jagtvenner og levede med i det kulturelle k\u00f8bstadsmilj\u00f8 i Viborg. Blichers f\u00f8rste forl\u00e6gger var A.F. Elmquist (ogs\u00e5 udgiver af avisen Aarhuus Stiftstidende) og samtidig fik han forbindelse til de litter\u00e6re tidsskrifter i K\u00f8benhavn, der trykte hans digte. I Thorning besk\u00e6ftigede han sig fortsat med en r\u00e6kke praktiske landbrugsg\u00f8rem\u00e5l, hvilket man lagde m\u00e6rke til i Frederik VI s ministerier. Det drejede sig om en r\u00e6kke afhandlinger om skovbrug, om moseopdyrkning, om hosebinding (og eksporten til bl.a. Tyskland), om taterne (k\u00e6ltringerne) og om l\u00f8sningen af problemet med deres omstrejferi. Faktisk bragte afhandlingerne ham i et s\u00e5 godt forhold til kongen, at han i 1825 opn\u00e5ede et bedre embede i Spentrup ved Randers. Det var dog med sorg, at han forlod de midtjyske hedeegne, der var og blev en stor inspirationskilde for ham i den nye litter\u00e6re verden, han nu betr\u00e5dte i en alder af 42 \u00e5r.<\/p>\n

For at tjene til mere end dagen og vejen, at \u201dkunne ikl\u00e6de mine B\u00f8rn Tr\u00e6sko og Vadmelskofter\u201d, som han skrev til sin ven digteren Ingemann i Sor\u00f8, var han p\u00e5 Elmquists opfordring begyndt at skrive i dennes folkelige tidsskrift L\u00e6sefrugter samlede p\u00e5 Litteraturens Mark (titlen samlet op i Tyskland: Lesefr\u00fcchte), der udkom i \u00c5rhus. Han tog s\u00e5 sm\u00e5t afsked med poesien, som han i et digt betegner som \u201dmin f\u00f8rste k\u00e6reste\u201d. Han var blevet klar over, at det ikke var poesi, han skulle skrive, men historier eller noveller (de fyldte meget mere i omfang og dermed ogs\u00e5 i pengepungen).<\/p>\n

Blichers kilder<\/h2>\n
\"Johann<\/a>

Johann Wolfgang von Goethe<\/p><\/div>\n

Selv om Blicher var p\u00e5 vej mod de 42 \u00e5r, inden han debuterede som novelleforfatter, m\u00e5 vi forst\u00e5, at han havde \u00f8vet sig l\u00e6nge p\u00e5 denne h\u00e5ndtering. Han havde erhvervet sig et stort kendskab til den europ\u00e6iske litteratur, herunder den tyske roman og novelle og havde l\u00e6st alle betydelige europ\u00e6iske forfattere, is\u00e6r de engelske Shakespeare, Sterne, Milton, Fielding, Goldsmith og tyske som Goethe og Schiller for at n\u00e6vne de kendteste. Hertil kom popul\u00e6re godtk\u00f8bs- og romanforfattere som Joh. M. Miller (Siegwart, eine Klostergeschichte) der ofte blev udgivet i periodiske tidsskrifter, hvorfra teksterne blev oversat til dansk. Hertil kom en stor interesse for gr\u00e6sk filosofi og de moderne engelske og tyske filosoffer, uden at han dog udtrykte s\u00e6rlig stor begejstring for de sidstes virke.<\/p>\n

Det usynlige gennembrud og hvad deraf fulgte<\/h2>\n

Et blik tilbage p\u00e5 1824-25 vil vise et gennembrud i Danmark for prosaen i form af noveller og fort\u00e6llinger, p\u00e5 bekostning af poesien som den foretrukne litter\u00e6re kunstform.<\/p>\n

I martsnummeret af L\u00e6sefrugter i 1824 kunne man l\u00e6se Blichers f\u00f8rste originale novelle Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog, et nybrud i dansk litteratur, noget hverken han eller andre blev klar over f\u00f8r meget senere. \u201dDette under i dansk litteratur\u201d, som det ogs\u00e5 er blevet kaldt, blev udgivet uden noget forfatternavn, men der noteres, at dagbogen (alts\u00e5 en jeg-historie) var fundet, samlet og udgivet af Steen Blicher, sognepr\u00e6st i Thorning. Med \u201ddette under\u201d m\u00e5 man s\u00e5 ogs\u00e5 forst\u00e5, at Blichers f\u00f8rste st\u00f8rre prosav\u00e6rk betragtes som et af hans bedste.<\/p>\n

\"Det<\/a>

Det Kgl. Teater<\/p><\/div>\n

\"Spentrup<\/a>

Spentrup Kirke<\/p><\/div>\n

\n

L\u00e6sefrugter var ikke et blad der l\u00e6stes af Blichers litter\u00e6re kolleger, s\u00e5 det er derfor man kan tale om et usynligt gennembrud. Den k\u00f8benhavnske l\u00e6serskare (det var den, man regnede med \u2013 f\u00f8r som nu ) blev f\u00f8rst for alvor pr\u00e6senteret for Blichers debutnovelle i 1833 i forbindelse med udgivelsen af hans Samlede noveller. L\u00e6sefrugter var et tidsskrift, der bragte overs\u00e6ttelser, is\u00e6r fra tysk, men indimellem ogs\u00e5 enkelte originale digte og noveller. I 1825 fik Blicher premiere p\u00e5 sit drama Johanna Gray p\u00e5 Det Kongelige Teater. Det blev ingen succes.I sit nye embede i Spentrup lige uden for Randers udgav Blicher fra 1827 sit eget tidsskrift Nordlyset i tre \u00e5r sammen med redakt\u00f8ren af Randers Avis, J.M. Elmenhoff i konkurrence med Elmquists L\u00e6sefrugter i \u00c5rhus. I tidsskriftet, der udkom i 12 hefter over tre \u00e5rgange, offentliggjorde han en r\u00e6kke af de mesternoveller, der skabte hans ry som Danmarks st\u00f8rste novelleforfatter. Det drejer sig om Pr\u00e6sten i Vejlbye, Hosekr\u00e6mmeren, R\u00f8verstuen, Sildig Opvaagnen og Kj\u00e6ltringeliv for blot at n\u00e6vne nogle f\u00e5. Her fik han ogs\u00e5 trykt sin overs\u00e6ttelse af Oliver Goldsmiths Pr\u00e6sten i Wakefield (The Vicar of Wakefield).I \u00e5rene 1832 til 36 udgav han jagttidsskriftet Diana. Her nedf\u00e6ldede han alle sine erfaringer fra et langt j\u00e6gerliv. Fra 1833 til 36 blev hans Samlede Noveller (5 bd.) og ogs\u00e5 hans Samlede Digte(2 bd.) udgivet i K\u00f8benhavn. Under inspiration af denne udgivelse skrev han en r\u00e6kke nye noveller. Denne produktion fortsatte n\u00e6sten til hans d\u00f8d (sidste novelle fra hans h\u00e5nd udkom i 1847). Han blev i de kommende \u00e5r anmeldt i mange litter\u00e6re tidsskrifter og blev kendt som forfatter uden dog at blive budt rigtig velkommen i de k\u00f8benhavnske litter\u00e6re cirkler. En ondsindet anmeldelse i 1835 af den klassiske filolog og litteraturkritiker Nicolai Madvig siges at have skadet Blicher mange \u00e5r frem i tiden. Madvig var opr\u00f8rt over enkelte episoder i novellerne, f.eks. i Sildig Opvaagnen, der efter hans mening bestemt ikke kunne fryde den klassisk dannede l\u00e6ser.<\/p>\n

Rejseliv<\/h2>\n

I 1836 tog Blicher p\u00e5 sin eneste udenlandsrejse, til Sverige. Her vaktes hans interesse for Skandinavismen og de voksende liberale tanker i Norden. Efter en sygdomsperiode i 1837, hvor han i den stilstand sygdommen medf\u00f8rte, vendte tilbage til poesien, kunne han udsende sin kendteste digtsamling Tr\u00e6kfuglene (1838).<\/p>\n

\"Tr\u00e6kfuglene\"<\/a>

Tr\u00e6kfuglene<\/p><\/div>\n

\"Blicher<\/a>

Blicher og Ernestines gravsted p\u00e5 Spentrup kirkeg\u00e5rd<\/p><\/div>\n

\n

I denne vanskelige periode blev han passet af sin yndlingsdatter Malvina, hvis navn er bevaret i det hus, hvor hun boede: Malvinas hus ( i dag mindestue).<\/p>\n

Da han igen var rask tog han p\u00e5 en rejse, der f\u00f8rte ham fra Altona (Hamburg) i syd til Skagen i nord, alts\u00e5 fra Kongerigets sydligste punkt til dets nordligste, og denne rejse beskrev han i bogen Vestlig Profil af den cimbriske Halv\u00f8e (1839). I \u00e5rene efter 1838 n\u00e5ede han at udgive endnu 40 noveller, kulminerende med E Bindstouw (1842), skrevet p\u00e5 jysk dialekt, inden han efter en r\u00e6kke skuffelser (afskediget som pr\u00e6st i 1847) og en sygdomsperiode d\u00f8de i Spentrup pr\u00e6steg\u00e5rd den 26. marts 1848, i en alder af 65 \u00e5r. Netop i de dage, hvor den f\u00f8rste slesvigske krig var ved at g\u00e5 i gang. Den krig han havde advaret s\u00e5 meget imod.<\/p>\n

Efter en indsamling rejstes mange \u00e5r efter en gravsten p\u00e5 Spentrup kirkeg\u00e5rd, sk\u00f8nt man havde glemt gravens n\u00f8jagtige placering.<\/p>\n

Ernestine flyttede til Randers med de yngste b\u00f8rn. Her oplevede hun Blichers succes gennem de mange oplag, der blev udgivet af Blichers noveller. Hun ligger begravet ved siden af Blicher.<\/p>\n

Blicher og samfundet<\/h2>\n

Blicher var, s\u00e5 l\u00e6nge kong Frederik VI levede, en stor beundrer af ham og skrev engageret om den politiske situation efter Napoleonskrigene i det lille skrift Danmarks n\u00e6rv\u00e6rende Tilstand 1828, da Danmark var ved at v\u00e6re ovenp\u00e5 igen. Denne kongetilbedelse skabte ham fjender i de nye liberale kredse, der var i v\u00e6kst i Danmark under inspiration af udviklingen i Frankrig efter 1830. For at im\u00f8deg\u00e5 disse kredses utilfredshed skabte kongen en ny institution, de fire r\u00e5dgivende St\u00e6nderforsamlinger, en for Sj\u00e6lland og \u00f8erne i Roskilde, en for N\u00f8rrejylland i Viborg, en for S\u00f8nderjylland i Slesvig og en for Holsten i Itzehoe. Blicher blev ikke valgt til denne r\u00e5dgivende forsamling, hvilket skuffede ham dybt.<\/p>\n

Efter sin rejse til Sverige i 1836 n\u00e6rmede han sig langsomt de liberale kredse, men bevarede stedse en tro p\u00e5 et styre i et samarbejde mellem folket og kongen. Efter Frederiks VI\u2019s d\u00f8d i 1839 \u00e6ndrede Blicher mere og mere holdning i liberal retning.<\/p>\n

\"Himmelbjerget\"<\/a>

Himmelbjerget<\/p><\/div>\n

Fra 1838 skrev han i den nye avis Jyllandsposten en lang r\u00e6kke artikler om samfundsforhold. Han arrangerede fra 1839 til 1844 de f\u00f8rste danske folkefester p\u00e5 Himmelbjerget, en type folkefester, der var Blichers opfindelse. I begyndelsen alene, men senere sammen med andre. Her s\u00f8gte han forsigtigt under de vanskelige vilk\u00e5r under Enev\u00e6lden at \u00e5bne for en diskussion om blandt andet St\u00e6nderforsamlingerne, om almenv\u00e6bningen, om sproglige og andre problemer i hertugd\u00f8mmerne, medens en mere \u00e5ben diskussion om de danske regeringsformer vanskeligt lod sig gennemf\u00f8re.<\/p>\n

Novellerne<\/h2>\n

Her er ikke plads til en st\u00f8rre analyse af Blichers noveller, men enkelte hovedlinjer skal fremh\u00e6ves.<\/p>\n

Hans prosa tog i nogen grad afs\u00e6t i hans poesi, nemlig hans digte og sange, hvoraf mange stadig er popul\u00e6re i Danmark (st\u00e5r i mange danske sangb\u00f8ger). Ikke mindst hans kendteste digtsamling Tr\u00e6kfuglene – En Naturkoncert. Samlingen trykkes stadig ofte med tr\u00e6snit og tegninger af Danmarks bedste illustratorer.<\/p>\n

\u00d8vet, m\u00e5ske gennem overs\u00e6tterarbejde, fortsatte Blicher stilen i \u201dl\u00e6sefrugt- novellerne\u201d med deres blandede indhold af r\u00f8ver- og k\u00e6rlighedshistorier. Men han forbedrede genren, det vil sige at han boltrede sig som han ville og eksperimenterede, men dermed l\u00f8ftede han den ogs\u00e5 den til sit eget stade. Han var ogs\u00e5 her under indflydelse af den engelske litteratur, en interesse der fulgte med overs\u00e6ttelsen af Ossian. Han var en stor beundrer af Shakespeare og senere blev han en stor beundrer af Walter Scott, hvis stil han dog ikke kopierede p\u00e5 nogen m\u00e5de. Dertil kom et kendskab (m\u00e5ske en smule overfladisk) til de europ\u00e6iske hovedsprog og en stor historisk og filosofisk viden. Alt sammen en viden der skulle udm\u00f8nte sig i hans noveller, men ogs\u00e5 i den stadigt voksende m\u00e6ngde af anden prosa.<\/p>\n

Blicher lod handlingerne i sine noveller str\u00e6kke sig over et stort omr\u00e5de fra et centrum i hans elskede Midtjylland med de store \u00f8de str\u00e6kninger af hede, mose og eng til noveller med udgangspunkt i k\u00f8bstadslivet og til livet i hovedst\u00e6derne, men handlingerne udbredtes ogs\u00e5 til nabolandet Tyskland. Selv sydlige himmelstr\u00f8g (Italien og Frankrig) dukker j\u00e6vnligt op i hans noveller. Her tog han flere gange udgangspunkt i Den franske revolution og flyttede handlingen fra syd mod nord og omvendt.<\/p>\n

Men ellers er novellerne skrevet under st\u00e6rk indflydelse af, hvad \u201csk\u00e6bnen\u201d eller det uforudsete betyder for mennesket. Derved skabte han en r\u00e6kke noveller, der ofte ved en simpel analyse afsl\u00f8rer en temmelig fantasifuld handling, men hvor digteren med sin mesterlige pen form\u00e5r at beskrive et handlingsforl\u00f8b \u2013 m\u00e5ske over \u00e5r, m\u00e5ske over kort tid \u2013 men ofte i en genial t\u00e6t form. Handlingen g\u00f8res i alle tilf\u00e6lde sandsynlig, idet Blicher overordnet h\u00e6vder, at en handling skal v\u00e6re sand, for at den kan accepteres. Han v\u00e6lger ofte dagbogsformen med en jeg-fort\u00e6ller, og som noget ganske naturligt med udgangspunkt i den tid han lever i: altid med en k\u00e6rlighedshistorie indbygget.<\/p>\n

Blichers stil omfatter alts\u00e5 en r\u00e6kke grundmotiver, som han blander. Her er sk\u00e6bnemotivet ofte vigtigt i kombination med personernes fremmedhed i det omgivende samfund. Hertil kommer trekantsdramaet med erotiske undertoner, hvoraf der f\u00f8lger skinsyge og de ulykker den for\u00e5rsager. V\u00e6sentligt som motiv er kvindeopr\u00f8ret, samt det tilbagevendende Ak, hvor forandret-motiv efter novellen af samme navn.<\/p>\n

Samtidig er det tragiske ofte fremherskende i novellerne. Herfra udskiller sig dog de s\u00e5kaldte Per Spillemand-noveller, et synonym som Blicher skabte sig p\u00e5 et tidligt tidspunkt i forfatterskabet, men selv i de muntre noveller kaster h\u00e6ndelser et tragisk forl\u00f8b over enkelte scener. P\u00e5 samme m\u00e5de er der under overfladen i de tragiske noveller ofte et forl\u00f8sende humoristisk tr\u00e6k, der skinner bedst igennem, n\u00e5r Blichers noveller l\u00e6ses h\u00f8jt, en tradition der er dyrket meget i Danmark.<\/p>\n

Dagliglivet<\/h2>\n

Der er p\u00e5 dansk skrevet utrolig meget om Blichers daglige liv med fru Ernestine og 10 b\u00f8rn , uden at vi egentlig ved s\u00e5 meget. De rent pekuni\u00e6re sorger har Blicher berettet om vidt og bredt i sine breve til venner og bekendte. Dagen og vejen var ikke altid lige sp\u00e6ndende for digteren, is\u00e6r fordi han ikke var en god \u00f8konom og m\u00e5ske var for gavmild, n\u00e5r han havde penge. Disse breve var m\u00e5ske \u00e5rsag til at bekendtskaber opl\u00f8stes, da Blichers henvendelser, is\u00e6r p\u00e5 hans gamle dage, ofte endte i foresp\u00f8rgsler om pengehj\u00e6lp. Noget tyder dog p\u00e5 at sorgerne \u201dblev skrevet v\u00e6k\u201d. I hvert fald fik hans fantasi frit l\u00f8b i novelleproduktionen, og m\u00e5ske s\u00f8gte han udvej for sorgerne ved jagtudflugter, selskabelige sammenkomster med mad og drikke, musik eller lange udflugter i naturen alene eller med enkelte gode bekendte.<\/p>\n

Hvad gav han os, og hvad giver han os?<\/h2>\n

Blicher begyndte at skrive sent, og han havde derfor erhvervet sig en god del livsfilosofi ogs\u00e5 gennem sin pr\u00e6stegerning. Dette gjorde ham i stand til at forst\u00e5 b\u00e5de egne og andres problemer og til at skildre dem. En evig vandring mellem livet og d\u00f8den, nutiden og fortiden eller nuet og evigheden. Man kan sige at to grundtoner danner sig i ham, en lys og en m\u00f8rk, knyttet til en h\u00e5bende og erindrende, en roligt betragtende og en vemodigt forst\u00e5ende.<\/p>\n

Han skabte sig hurtigt et alter ego i \u201df\u00e6tteren Peer Spilmand\u201d, der ofte kom til at st\u00e5 for de mere underholdende historier. Han kan med lidt god vilje opfattes som Blichers andet jeg, men hvilket jeg? Han blev i hvert fald en ventil for pr\u00e6sten i Spentrup, og det samarbejde eller samliv mellem de to “f\u00e6tre”, der rulles op for os, kendes kun lidt i anden dansk litteratur (dog Poul Martin M\u00f8ller: En dansk Students Eventyr).<\/p>\n

\"Malvinas<\/a>

Malvinas Hus i Spentrup<\/p><\/div>\n

Blicher n\u00e5ede at skildre sit Jylland med dets m\u00f8rke og lyse landskaber og med dets indbyggere; han skildrede jagten og dens gl\u00e6der; han har skildret k\u00e6rligheden i alle dens aspekter, og hans personskildringer, ikke mindst af kvinder, er ind imellem af en forbavsende psykologisk karakter og enest\u00e5ende ogs\u00e5 set i europ\u00e6isk sammenh\u00e6ng. En stadig helt afg\u00f8rende faktor i jysk kulturliv er hans dialekthistorier trykt i Randers i 1842 under navnet E Bindstouw.<\/p>\n

Kilder: Knud S\u00f8rensen, Jeppe Aakj\u00e6r, Johannes N\u00f8rvig, S\u00f8ren Baggesen, Henrik Ljungberg m. fl.<\/em><\/p>\n

 <\/p>\n

 <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Kort indf\u00f8ring Blichers liv og v\u00e6rk Den danske digter Steen Steensen Blicher levede fra 1782 til 1848. Hans levetid faldt […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"page-templates\/biografi.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-2","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blicherselskabet.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blicherselskabet.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/blicherselskabet.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blicherselskabet.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blicherselskabet.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2"}],"version-history":[{"count":113,"href":"https:\/\/blicherselskabet.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2148,"href":"https:\/\/blicherselskabet.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2\/revisions\/2148"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blicherselskabet.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}