{"id":1542,"date":"2018-08-31T18:45:45","date_gmt":"2018-08-31T17:45:45","guid":{"rendered":"http:\/\/blicherselskabet.dk\/?p=1542"},"modified":"2024-11-10T04:31:08","modified_gmt":"2024-11-10T03:31:08","slug":"steen-steensen-blicher-liv-og-gerning","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blicherselskabet.dk\/?p=1542","title":{"rendered":"Steen Steensen Blicher’s Liv og gerning\u00a0"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure>\n\n\n

Af Erik Harbo aug. 2018.<\/em><\/p>\n

De f\u00f8rste \u00e5r<\/h2>\n

Den danske digter Steen Steensen Blicher blev f\u00f8dt i 1782 i Vium pr\u00e6steg\u00e5rd. Hans levetid faldt i den periode, der senere blev kaldt Danmarks Guldalder. I denne periode oplevede Danmark sine st\u00f8rste politiske omskiftelser: Afl\u00f8sningen af Enev\u00e6lden og indf\u00f8relsen af Grundloven af 1849.<\/p>\n

Hans far, Niels Blicher, var pr\u00e6st i et fattigt jysk landsogn, Vium, et par mil syd for Viborg. Han blev kendt for sin bog en\u00a0 Topografi over Vium Sogn. Steen opkaldtes efter moderen Kirstine Marie Curtz\u2019 n\u00e6re familie, herremanden Steen de Steensen p\u00e5 det n\u00e6rliggende gods Aunsbjerg. Steen blev i perioder anbragt p\u00e5 denne g\u00e5rd pga. mo\u00adderens sygdom. Oplevelserne i herreg\u00e5rdsmilj\u00f8et beskrev han selv senere levende bl.a. i novellerne Skytten p\u00e5 Aunsbjerg, R\u00f8verstuen og Eneste Barn.<\/p>\n

I 1795 flyttede familien til et mere indbringende pr\u00e6stekald ved Randlev syd for \u00c5rhus, og \u00e5ret efter begyndte Steen p\u00e5 latinskolen i Randers. Fire \u00e5r efter blev han student i K\u00f8benhavn med et meget tilfredsstillende resultat. Han blev indskrevet p\u00e5 K\u00f8\u00adbenhavns Universitet og hans teologistudium, der normalt skulle have v\u00e6ret af\u00adsluttet efter 3 \u00e5r, udstrakte sig i stedet til 1809, hvor han endelig blev f\u00e6rdig. Forsin\u00adkelserne skyldtes dels en sygdomsperiode i 1801, hvor han blev husl\u00e6rer p\u00e5 \u00f8en Fal\u00adster i to \u00e5r og her genvandt sit helbred, dels de alvorlige tilstande under Napoleons\u00adkrigene, hvor Danmark var i krig med England og fra 1807 ogs\u00e5 med Sverige. \u00a0Han overv\u00e6rede i 1801 Slaget p\u00e5 Reden mod den engelske fl\u00e5de under ledelse af Lord Nelson. I 1807 deltog han selv i forsvaret af K\u00f8benhavn i det k\u00f8benhavnske studen\u00adterkorps under engl\u00e6ndernes bombardement af byen.<\/p>\n

Under sit husl\u00e6rerophold p\u00e5 Holgersh\u00e5b p\u00e5 Falster fik han for\u00e6ret den skotske digter Macphersons Ossians Digte, og han besluttede sig til at overs\u00e6tte dem til dansk. Tilbage p\u00e5 Universitetet blev det en af hans vigtigste besk\u00e6ftigelser (han skulle bl.a. l\u00e6re engelsk). 1. bd. udkom 1807, 2. bd. i 1809. Ossianp\u00e5virkningen fort\u00adsatte hos Blicher hele livet igennem og vi ved, hvor kort Blicher f\u00f8lte afstanden mel\u00adlem det skotske h\u00f8jland og den jyske h\u00f8jderyg, hvor han selv blev f\u00f8dt.<\/p>\n

Adjunkt, forpagter<\/h2>\n

Efter eksamen s\u00f8gte han ikke noget pr\u00e6steembede, s\u00e5 i stedet blev han adjunkt ved sin gamle skole i Randers i 1810. Han giftede sig med den sytten\u00e5rige Ernestine Berg, enke efter hans velhavende farbroder pr\u00e6sten Peder Daniel Blicher i Spentrup lige uden for Randers. I 1811 m\u00e5tte han sige sit nye embede op og tage sin afsked pga. fors\u00f8mmelser. Han og familien vendte derefter tilbage til faderen i Randlev, hvor han blev pr\u00e6steg\u00e5rdsforpagter.<\/p>\n

I Randlev begyndte han at digte, samtidig med at han ivrigt p\u00e5begyndte et sam\u00adfundsnyttigt arbejde sammen med faderen. De skrev bl.a. landbrugsfaglige artikler og i to skrifter forsvarede han de danske j\u00f8der, der blev udsat for forf\u00f8lgelse. Den dan\u00adske Statsbankerot i 1813 stjal formuen, han havde giftet sig til efter den rige farbro\u00adder. Alt dette fik stor betydning for familiens \u00f8konomi i de kommende \u00e5r. Her delte han sk\u00e6bne med alle andre danskere.<\/p>\n

Han udgav i 1814 og i 1817 Digte I og II. Ofte med en klar inspiration fra Ossian.<\/p>\n

Pr\u00e6st<\/h2>\n

I 1819 opn\u00e5ede han med en god vens hj\u00e6lp at f\u00e5 et fattigt pr\u00e6steembede i Thor\u00adning\/ Lysgaard syd for Viborg, hans barndomsegn. \u00a0Hans hustru Ernestine f\u00f8dte ham 10 b\u00f8rn inden for 17 \u00e5r s\u00e5 hans \u00f8konomiske sorger fortsatte med at vokse med den store b\u00f8rneflok.<\/p>\n

Hans b\u00f8ger og artikler var udkommet hos A.F. Elmquist, der udgav Aarhuus Stift\u00adstiden-de. Han fik ogs\u00e5 forbindelse til litter\u00e6re tidsskrifter i K\u00f8benhavn, der trykte hans digte. Han besk\u00e6ftigede sig fortsat med landbrugssp\u00f8rgsm\u00e5l og skrev en r\u00e6kke afhandlinger om skovbrug, om moseopdyrkning, om hosebinding (og eksporten til bl.a. Tyskland) og om taterne<\/p>\n

Dette undgik ikke kong Frederik VI og hans ministeriers opm\u00e6rksomhed, der modtog disse afhandlinger. Han fik et s\u00e5 godt forhold til kongen, at han i 1825 opn\u00e5\u00adede embedet i Spentrup ved Randers, hvor hans Ernestine f\u00f8lte sig meget hjemme. De midtjyske hedeegne han m\u00e5tte forlade, blev en stor inspirationskilde for ham i den k\u00f8bstadskultur og nye litter\u00e6re verden, han m\u00f8dte i Randers i en alder af 44 \u00e5r.<\/p>\n

To \u00e5r f\u00f8r debuterede han i marts 1824 med novellen Brudstykker af en Landby\u00addegns Dagbog i Elmquists folkelige tidsskrift L\u00e6sefrugter samlede p\u00e5 Litteraturens Mark, hvor han allerede i mange \u00e5r havde offentliggjort digte, og m\u00e5ske ogs\u00e5 oversat noveller fra tysk og engelsk. Han skrev p\u00e5 dette tidspunkt til sin ven digteren B.S. In\u00adgemann, at han for at tjene til mere end dagen og vejen og for at \u201dkunne ikl\u00e6de mine B\u00f8rn Tr\u00e6sko og Vadmelskofter\u201d var begyndt at skrive noveller. Han tog n\u00e6sten af\u00adsked med poesien i et digt, som \u00a0han kaldte \u201dTil min f\u00f8rste k\u00e6reste\u201d. Det var nu no\u00adveller, han skulle skrive, for de gav mere i pengepungen.<\/p>\n

Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog blev et nybrud i dansk litteratur, men det vidste hverken han eller andre. Dette under i dansk litteratur, som man har kaldt no\u00advellen, blev udgivet uden noget forfatternavn, der stod at den var fundet, samlet og udgivet af Steen Blicher, sognepr\u00e6st i Thorning.<\/p>\n

Men vi m\u00e5 ogs\u00e5 forst\u00e5, at digteren havde \u00f8vet sig l\u00e6nge. 42 \u00e5r gammel havde han erhvervet sig et stort kendskab til den europ\u00e6iske litteratur, herunder den tyske ro\u00adman og novelle, og havde l\u00e6st alle betydelige europ\u00e6iske forfattere, is\u00e6r de engelske Shakespeare, Sterne, Milton, Goldsmith og tyske som Goethe og Schiller for at n\u00e6vne de kendteste. Hertil kom popul\u00e6re novelleforfattere som Joh. M. Millers Siegwart, eine Klostergeschichte og som Blicher kendte fra udenlandske tidsskrifter og overs\u00e6ttelser. L\u00e6sefrugter, navnet kommer af det tyske \u201dLesefr\u00fcchte\u201d, blev ikke l\u00e6st af Blichers k\u00f8benhavnske kolleger. I 1825 fik Blicher premiere p\u00e5 sit skuespil Johanna Gray p\u00e5 Det Kongelige Teater. Det blev ingen succes.<\/p>\n

I Spentrup udgav Blicher fra 1827 sit eget tidsskrift Nordlyset sammen med re\u00addakt\u00f8ren af Randers Avis, J.M. Elmenhoff. I tidsskriftet, der udkom i 12 hefter over tre \u00e5r, finder vi 33 af hans bedste noveller. Det drejer sig om Pr\u00e6sten i Vejlbye, Ho\u00adsekr\u00e6mmeren, R\u00f8verstuen, Sildig Opvaagnen og Kj\u00e6ltringeliv for blot at n\u00e6vne nogle f\u00e5. Da Nordlyset gik ind holdt Blicher pause et stykke tid, men det havde ogs\u00e5 v\u00e6ret en meget stor kraftanstrengelse at v\u00e6re redakt\u00f8r og forfatter og samtidig pr\u00e6st i to store landsogne. P\u00e5 opfordring gik han i gang med et nyt tidsskrift for j\u00e6gere Di\u00adana, som udkom i \u00e5rene fra 1832 til 36.<\/p>\n

I 1833-36 blev hans Samlede Noveller (5 bd.) og ogs\u00e5 hans Samlede Digte (2 bd.) udgivet i K\u00f8benhavn hos boghandler Steen. I forbindelse med dette skrev Blicher en r\u00e6kke nye glimrende noveller. Blicher forsatte indtil sin d\u00f8d med at udgive novellesamlin\u00adger. Han blev godt anmeldt i mange litter\u00e6re tidsskrifter og blev kendt som forfatter. I 1835 skrev filologen og litteraturkritikeren Nicolai Madvig dog en anmeldelse, som kan have skadet Blicher. Madvig br\u00f8d sig ikke om \u00a0et par af Blichers moderne psy\u00adkologiske noveller som f.eks. Sildig Opvaagnen.<\/p>\n

Rejseliv<\/h2>\n

I 1836 tog Blicher p\u00e5 rejse til Sverige. Han\u00a0 udgav en rejsebeskrivelse og en digt\u00adsamling. I 1837 blev han syg, og det varede et halvt \u00e5r, men medf\u00f8rte, at han skrev sin kendteste digtsamling Tr\u00e6kfuglene (1838). Hans yndlingsdatter Malvina, hvis navn er bevaret i Malvinas hus i Spentrup, passede ham i denne periode<\/p>\n

Efter at v\u00e6re helbredt tog han p\u00e5 sin 2. store rejse fra Altona (Hamburg) til Skagen. Det var Kongerigets yderste punkter, 600 km, og denne rejse beskrev han i bogen Vestlig Profil af den Cimbriske Halv\u00f8e (1839).<\/p>\n

Han offentliggjorde en lang r\u00e6kke artikler om samfundsforhold i den nye avis Jyl\u00adlandsposten og p\u00e5 opfodring gik han i gang med en sidste stor indsats folkefesterne p\u00e5 Himmelbjerget fra 1839-1844, f\u00f8rst alene, men senere sammen en komite. Fra 1838 n\u00e5ede han at udgive endnu 40 noveller, kulminerende i E Bindstouw (1842), skrevet p\u00e5 jysk dialekt. Han blev afskediget som pr\u00e6st i 1847 da han n\u00e6gtede at g\u00e5 af, men d\u00f8de den 26. marts 1848 i pr\u00e6steg\u00e5rden efter en sygdomsperiode i en alder af 65 \u00e5r. Det var i disse dage den f\u00f8rste slesvigske krig var ved at g\u00e5 i gang. Den krig han havde advaret s\u00e5 meget imod.<\/p>\n

Blicher og samfundet<\/h2>\n

Blicher var, s\u00e5 l\u00e6nge kong Frederik VI levede, en stor beundrer af ham og skrev en\u00adgageret om den politiske situation efter Napoleonskrigene i det lille skrift Danmarks n\u00e6rv\u00e6rende Tilstand 1828, da Danmark var ved at v\u00e6re ovenp\u00e5 igen. Den ny institu\u00adtion: de fire r\u00e5dgivende St\u00e6nderforsamlinger, en i Roskilde, en i Viborg, \u00a0en i Slesvig og en i Itzehoe havde Blichers store interesse, men han blev ikke selv valgt, hvad skuffede ham. Efter sin rejse til Sverige i 1836 n\u00e6rmede han sig de liberale, men be\u00advarede stedse en tro p\u00e5 et styre i et samarbejde mellem folket og kongen.<\/p>\n

Efter Frederiks VI\u2019s og hans egen faders d\u00f8d i 1839 \u00e6ndrede Blicher mere og mere holdning i liberal retning. P\u00e5 Himmelbjerget skabtes diskussion om blandt andet St\u00e6nderforsamlingerne, om almenv\u00e6bningen, om sprog- og andre problemer om\u00adkring hertugd\u00f8mmerne, medens en mere \u00e5ben diskussion om de danske regerings\u00adformer vanskeligt lod sig gennemf\u00f8re.<\/p>\n

Personen Blicher<\/h2>\n

kender vi fra en lang r\u00e6kke beskrivelser bl.a. af hans elev Holger Foss, hans s\u00f8nner, Meir A. Goldschmidt, hans ven Frederik Barfod, samt enkelte af hans sogneb\u00f8rn. Han var af type retf\u00e6rdig, og slog ned hvor han s\u00e5 uretf\u00e6rdighed. Han diskuterede gerne, ville gerne i selskab med jagtvenner, som han fandt p\u00e5 g\u00e5rde og herreg\u00e5rde. Som gammel blev han, der tidligere kunne v\u00e6re lapset, noget sjusket med sin person, og dette kunne selvf\u00f8lgelig skr\u00e6mme hans omgangskreds. Hans oversigt over de an\u00adskaffelser han skulle g\u00f8re, hvis han skulle bo i K\u00f8benhavn (fra optegnelser p\u00e5 bagsi\u00adden af hans landskabskort) viser dog, at han vidste alt om, hvad der h\u00f8rte sig til.<\/p>\n

Dagliglivet<\/h2>\n

Der er p\u00e5 dansk skrevet utrolig meget om Blichers daglige liv med 10 b\u00f8rn og fru Er\u00adnestine, uden at vi egentlig ved s\u00e5 meget. De rent pekuni\u00e6re sorger har Blicher be\u00adrettet om i nogle f\u00e5 breve til venner og bekendte. Dagligdagen var ikke altid lige sp\u00e6ndende for digteren, is\u00e6r fordi han ikke var en god \u00f8konom og m\u00e5ske var for gavmild, n\u00e5r han havde penge. Blichers henvendelser, is\u00e6r p\u00e5 hans gamle dage, der ofte endte i foresp\u00f8rgsler om en evt. pengehj\u00e6lp, kan have skadet ham.<\/p>\n

Men ellers var han den type, hvor sorgerne \u201dblev skrevet eller g\u00e5et v\u00e6k\u201d.<\/p>\n

Han besad tidligt en god del livsfilosofi, der gjorde ham i stand til at forst\u00e5 b\u00e5de egne og andres problemer og til at skildre disse genialt i sine noveller. Der herskede i ham s\u00e5 at sige to grundtoner: en lys og en m\u00f8rk, en h\u00e5bende og en erindrende, en ro\u00adligt betragtende og en vemodigt forst\u00e5ende. En skildring af den evige vandring mel\u00adlem livet og d\u00f8den, nutiden og fortiden eller nuet og evigheden.<\/p>\n

Han skabte sig hurtigt et alter ego i \u201df\u00e6tteren Peer Spillemand\u201d, der ofte kom til at st\u00e5 for de mere underholdende historier. Han blev i hvert fald en ventil for pr\u00e6sten i Spentrup, og det litter\u00e6re samliv mellem de to f\u00e6tre, der rulles op for os, kendes kun lidt i anden dansk litteratur. Han n\u00e5ede at skildre sit Jylland med dets indbyggere, med dets m\u00f8rke og lyse landskaber; han skildrede jagten og dens gl\u00e6der; han har skildret k\u00e6rligheden i alle dens aspekter, og hans personskildringer, ikke mindst af kvinder, er ind imellem af en forbavsende psykologisk karakter og enest\u00e5ende ogs\u00e5 set i europ\u00e6isk sammenh\u00e6ng.<\/p>\n

Hans prosa tog i nogen grad afs\u00e6t i hans poesi, nemlig hans digte og sange, hvoraf mange stadig er popul\u00e6re i Danmark (se danske sangb\u00f8ger). \u00d8vet gennem overs\u00e6t\u00adterarbejde fortsatte han stilen i \u201dl\u00e6sefrugtnovellerne\u201d med deres blandede indhold af r\u00f8ver- og k\u00e6rlighedshistorier. Men han forbedrede og l\u00f8ftede genren. Han var en stor beundrer af Shakespeare og senere blev han en stor beundrer af Walter Scott, hvis stil han dog ikke kopierede p\u00e5 nogen m\u00e5de. Dertil kom et stort kendskab til de europ\u00e6i\u00adske hovedsprog og en stor historisk og ogs\u00e5 filosofisk viden.<\/p>\n

Blicher lod handlingerne i sine noveller str\u00e6kke sig over et stort omr\u00e5de fra et cen\u00adtrum i hans elskede Midtjylland med de store \u00f8de str\u00e6kninger af hede, mose og eng til noveller med udgangspunkt i k\u00f8bstadslivet og til livet i hovedst\u00e6derne, men hand\u00adlingerne udbredtes ogs\u00e5 til nabolandet Tyskland. Ogs\u00e5 sydlige himmelstr\u00f8g (Italien og Frankrig) dukkede j\u00e6vnligt op i hans noveller. Her tog han flere gange udgangs\u00adpunkt i Den Franske Revolution og flyttede handlingen fra syd mod nord og om\u00advendt. Men ellers er novellerne skrevet under st\u00e6rk indflydelse af, hvad \u201csk\u00e6bnen\u201d eller det uforudsete betyder for mennesket. Derved skabte han en r\u00e6kke noveller, der ofte ved en simpel analyse vil afsl\u00f8re en temmelig fantasifuld handling, men hvor digteren med sin mesterlige pen form\u00e5r at beskrive et handlingsforl\u00f8b \u2013 m\u00e5ske over \u00e5r, m\u00e5ske over kort tid \u2013 og ofte i en genial t\u00e6t form.<\/p>\n

Blicher h\u00e6vdede overordnet, at en handling skal v\u00e6re sand, for at den kan accepte\u00adres. Han valgte ofte dagbogsformen med en jeg-fort\u00e6ller, og som noget ganske na\u00adturligt med udgangspunkt i den tid han levede i: altid med en k\u00e6rlighedshistorie ind\u00adbygget. Trekantsdramaet med erotiske undertoner, hvoraf der f\u00f8lger skinsyge og de ulykker den for\u00e5rsager, er ogs\u00e5 indbygget. V\u00e6sentligt som motiv er kvindeopr\u00f8ret, samt det tilbagevendende ak, hvor forandret-motiv efter novellen af samme navn. \u00a0Samtidig er det tragiske ofte fremherskende i novellerne. P\u00e5 samme m\u00e5de er der un\u00adder overfladen i de tragiske noveller ofte et forl\u00f8sende humoristisk tr\u00e6k, der skinner godt igennem, n\u00e5r Blichers noveller l\u00e6ses h\u00f8jt, en tradition, der er dyrket meget i Danmark.\u00a0\u00a0 Erik Harbo<\/p>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Af Erik Harbo. Den danske digter Steen Steensen Blicher blev f\u00f8dt i 1782 i Vium pr\u00e6steg\u00e5rd. Hans levetid faldt i den periode, der senere blev kaldt Danmarks Guldalder.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[11],"tags":[],"class_list":["post-1542","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-artikler-2"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blicherselskabet.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1542","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blicherselskabet.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blicherselskabet.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blicherselskabet.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blicherselskabet.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1542"}],"version-history":[{"count":7,"href":"https:\/\/blicherselskabet.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1542\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2389,"href":"https:\/\/blicherselskabet.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1542\/revisions\/2389"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blicherselskabet.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1542"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blicherselskabet.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1542"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blicherselskabet.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1542"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}