{"id":2034,"date":"2013-05-12T18:51:00","date_gmt":"2013-05-12T17:51:00","guid":{"rendered":"http:\/\/blicherselskabet.dk\/?p=2034"},"modified":"2024-11-09T22:40:31","modified_gmt":"2024-11-09T21:40:31","slug":"kierkegaard-og-blicher","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blicherselskabet.dk\/?p=2034","title":{"rendered":"Kierkegaard og Blicher"},"content":{"rendered":"\n

Artikel af Erik Harbo i Blichernoter 2013 (Kierkegaard 200 \u00e5r). Udvidet med enkelte citater og referater<\/em><\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Indledning:<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Jeg skal her s\u00f8ge at sige et par ord om henvisningerne hos Kierkegaard til Blichers v\u00e6rker og hans person og ogs\u00e5 kort komme ind p\u00e5 litteraten P.L. M\u00f8llers betydning for Blicher og Kierkegaard. Den unge Kierkegaard abonnerede p\u00e5 Blichers novelleudgivelse i 1833\/34, eller vi m\u00e5 hellere sige, at han indk\u00f8bte b\u00f8gerne, for han st\u00e5r ikke p\u00e5 subskriptionslisten. Vi ved ikke, hvem der er navnene bag boghandler Reitzels liste p\u00e5 20 stk. Det kunne v\u00e6re S\u00f8ren K. Vi ved at han ejede fem bind noveller og to bind digte.<\/p>\n\n\n\n

Det er derfor, han s\u00e5 klart i sin f\u00f8rste bog Af en endnu levendes erindringer*<\/em> 1838 kan udtale sig om Blicher og fremkomme med den kritik, som stadig i dag har et (s\u00e5dan er det med Kierkegaard) noget sv\u00e6vende, men ogs\u00e5 uendeligt fint over sig og noget som bev\u00e6gede Blicher.<\/p>\n\n\n\n

\u201dVende vi os nu fra disse Noveller og deres Tumleplads til hiin R\u00f8st* i \u00d8rkenen St. St. Blicher, der dog, og det er netop det m\u00e6rkelige, omskabte den til et venligt Tilflugtsted for den i Livet landflygtige Phantasie, saa m\u00f8de vi vel ikke her en saadan Verdens-Anskuelse, paa hvilken der er gjort Pr\u00f8ve i saa mangfoldige Livs-Tilf\u00e6lde, ikke heller den Livs-Gymnastik, der er hine Noveller saa eiendommelig; men dog finder ogsaa her en vis Begynden forfra Sted, foretaget, medens den negative Side er aldeles latent, i Kraft af at en heel Positivit\u00e6t saa at sige vaagner op og kommer til Orde og ungdommelig frisk fornyer og gjenf\u00f8der sig med autochthonisk**) (Af Jorden est Du kommen) Originalit\u00e6t. Istedetfor den i Hverdagshistoriens Forfatters Noveller*** indeholdte Livs-Anskuelse, der er Individets, som har fuldendt L\u00f8bet og bevaret Troen, fremtr\u00e6der her som Eenheden af en for Sj\u00e6lens indre \u00d8re gjenlydende individuel-folkelig poetisk Grundtone, og et for Phantasien udslagen folkelig-idyllisk af m\u00e6gtige Kornmod gjennemlynet Billede \u2013 en dyb poetisk Stemning, indhyllet i Umiddelbarhedens Taagesl\u00f8r.<\/p>\n\n\n\n

Istedetfor vi i hine Noveller maae beundre den mesterlige Teknik, frapperes vi her mere af enkelte dramatisk-svangre Replikker, som ikke saa meget foruds\u00e6tte en Cuiviers****Skarpsindighed for af dem at construere en Totalit\u00e6t, som n\u00e6sten Naturens Dybsindighed som Tilblivelsesgrund. I ethvert Tilf\u00e6lde er ogsaa her en Eenhed, der i sin Umiddelbarhed betydningsfuldt peger ind i Fremtiden, og som n\u00f8dvendigviis maa gribe Samtiden meget mere, end den har gjort, og derved maaskee komme til at virke heldbringende for den prosaiske Maade, paa hvilken Politiken hidtil er bleven behandlet.<\/p>\n\n\n\n

*Stille og m\u00f8rkladen er vel min Hede;<\/p>\n\n\n\n

Dog under Lyngtoppen Blomsteret staaer.<\/p>\n\n\n\n

L\u00e6rken bag Gravh\u00f8ie bygger sit Rede<\/p>\n\n\n\n

Og sine Triller i \u00d8rkenen slaaer<\/p>\n\n\n\n

Noter : *Bogen er som udgangspunkt en kritik af H.C. Andersen roman <\/strong>Kun en Spillemand.<\/em><\/strong><\/strong><\/p>\n\n\n\n

** indf\u00f8dt el. oprindelig. ***Hverdagshistoriernes forfatter var fru Gyllembourg, der skrev under pseudonym.<\/strong><\/p>\n\n\n\n

**** Baron Georg<\/strong>e<\/strong>s L\u00e9opold Chr\u00e9tien Fr\u00e9d\u00e9ric Dagobert Cuvier var en fransk zoolog og pal\u00e6ontolog. <\/strong>Han forbedrede systematikken i Carl von Linn\u00e9s system. <\/strong>  <\/p>\n\n\n\n

Fik Kierkegaards omtale betydning?<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Kierkegaards bog blev ikke anmeldt, men vi ved at Blicher har l\u00e6st den, for n\u00e6ste \u00e5r udsendte han en novellesamling med titlen Kornmodn <\/em>nov\/dec 1839. Blicher var flittig, for \u00e5ret efter udkom Nyeste Noveller og Digte.<\/em> Den f\u00f8rste, der blev trykt i Randers og udgivet p\u00e5 forfatterens eget forlag, indeholder et par fine noveller heriblandt Skytten p\u00e5 Aunsbjerg og Bagl\u00e6ns, <\/em>mens vi i den anden, udgivet p\u00e5 Steens Forlag i K\u00f8benhavn, finder H\u00f8stferierne<\/em> og ikke at forglemme det f\u00f8rste k\u00f8benhavnertryk af Tr\u00e6kfuglene<\/em> samt af digtsamlingen fra Sverigesrejsen Svithiod.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Det ville nu v\u00e6re naturligt at lede efter p\u00e5virkninger fra anmeldelsen i samlingerne.<\/p>\n\n\n\n

Vi finder Kornmodn<\/em> i bd. 24 af Samlede Skrifter<\/em>. Vi er p\u00e5 et tidspunkt i Bl.s forfatterskab, hvor noveller stadig fylder meget, men ellers bruges hans hverdag til at skrive artikler (journalistik) til Jyllandsposten, f\u00e6rdigg\u00f8relsen af Viborg Amt<\/em> og vurdering af den kritik, han modtog i den anledning, samt ideer om Skanderborg Amtsbeskrivelse,<\/em> som han ogs\u00e5 skulle skrive, men ikke fik f\u00e6rdiggjort. F\u00f8rst og fremmest er han engageret i tankerne om at etablere folkefesterne p\u00e5 Himmelbjerget, en id\u00e9 han fik ved at l\u00e6se om, at nogle studenter havde samlet sig p\u00e5 Himmelbjerget i sommeren 1838 og muligvis havde n\u00e6vnt, at Blicher burde st\u00e5 i spidsen for et s\u00e5dant foretagende.<\/p>\n\n\n\n

 Det er i samme \u00e5r, at Vestlig Profil af den cimbriske Halv\u00f8e<\/em> udkommer. At jeg udn\u00e6vner ham til Danmarks flittigste forfatter p\u00e5 dette tidspunkt kan n\u00e6ppe undre nogen.<\/p>\n\n\n\n

Jeg sagde, at vi skulle lede, men finder vi noget? Nej, det er ikke S\u00f8ren Kierkegaards stil, der \u00e6ndrer noget ved Blicher, selvom han finder ud af en ny fort\u00e6llestil b\u00e5de i Vestlig Profil<\/em> og i De tre Hellig-aftener<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

Blicher n\u00e6vner Kierkegaard<\/strong>. Eks. 1. Blicher bruger navnet Kierkegaards kl\u00e6dehandel i K\u00f8benhavn i Julianes Giftermaal 1840. <\/em>Eks. 2. I En Herremand p\u00e5 Jorden<\/em>, der er fra Min Vinterbestilling<\/em> 1844 og 1845 l\u00e6ser vi: \u201d<\/em>Siden De har vist mig en s\u00e5 stor Fortrolighed, s\u00e5 tillad mig at geng\u00e6lde den!\u201d sagde jeg. \u201dEfter min Anskuelse har De ikke i sinde at gifte dem?\u201d <\/p>\n\n\n\n

\u201dDet har jeg heller ikke\u201d.<\/p>\n\n\n\n

\u201dHm! En misogynisk (kvindehader) Filosof siger: \u00b4Gifter du dig, handler Du ilde; gifter du Dig ikke, gj\u00f8r Du ligesaa. Religonen siger: Hm, du skal! Moralen: Du b\u00f8r! Da De ejer en s\u00e5 levende Indbildningskraft, hvorfor kan De da ikke tage en Hustru og indbilde Dem, at det er Deres Mirabilis incognita? (forundelige skjulte). Det er, som professor Sven H. Rossel, Wien, siger, et ekko fra Kierkegaards Diapsalmata<\/em> (Mellemspil) i Enten-Eller<\/em>. Her st\u00e5r der: \u201dGift dig, Du vil fortryde det; gift Dig ikke, Du vil fortryde begge <\/p>\n\n\n\n

Dele.\u201d Nu ved vi alts\u00e5, at Blicher har l\u00e6st eller h\u00f8rt noget af indholdet i Enten-Eller.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Kierkegaards omtale af Blicher<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

I en diskussion om romantikken finder vi i hans dagb\u00f8ger ordene fra Telse<\/em> om \u201dden vide udstrakte \u00d8rken\u201d\u2026 \u201dog den jydske Hede\u201d \u2026<\/p>\n\n\n\n

Jesper Langballe, der har besk\u00e6ftiget sig meget Eneboeren paa Bolbjerg<\/em> i sin bog Anlangendes et menneske<\/em> siger, at Viktor Eremita, der er bogens udgiverpseudonym er hentet direkte i Blichers novelle. \u00c5rstallet er 1834, det \u00e5r, hvor Blichers novelle udkommer. Langballe p\u00e5viser, at Enten-Ellers<\/em> hovedperson gennem \u00e6stetikeren A og Etikeren B og det religi\u00f8se bruger Christian i novellen til at forf\u00e6gte sine meninger. Som jeg har n\u00e6vnt tidligere er Langballes bog p\u00e5 mange m\u00e5der diskutabel, men hans store kapitel om S\u00f8ren K og Steen B er i h\u00f8j grad l\u00e6sev\u00e6rdigt.<\/p>\n\n\n\n

I 25. april 1978 holdt Blicherkenderen\/forskeren H.P. Rohde et foredrag i Blicher-Selskabet, med samme udgangspunkt, at Blicher er en slags opfinder af de tre stadier, \u201ddet \u00e6stetiske, det etiske og det religi\u00f8se\u201d. Desv\u00e6rre foreligger foredraget ikke, og der er kun et n\u00f8dt\u00f8rftigt referat i Selskabets arkiv ved Marie Stoklund der skriver i sit referat, at det er f\u00f8rste gang, at dette emne virkelig dr\u00f8ftes. Hertil kan bem\u00e6rkes at Kierkegaards bog Af en endnu Levendes Papirer <\/em>med omtalen af Blicher, Andersen og fru Gyllembourgh flere gange er n\u00e6vnt i Blicherlitteraturen bl.a. hos Johs. N\u00f8rvig og hos Felix N\u00f8rgaard l\u00e6nge inde dette.<\/p>\n\n\n\n

MS. skriver om foredraget Blicher og Kierkegaard<\/em>: Konstellationen er det sp\u00e6ndende, mods\u00e6tninger – lighedspunkter: Lidelsen. Den jyske tilknytning. N\u00e6ppe personlig kontakt.  Det sp\u00e6ndende er, hvad B har betydet for K.<\/p>\n\n\n\n

1836 Det romantiske eksemplificeres med den nordafrikanske \u00f8rken og den jyske \u2026 (indl. til Telse<\/em>).<\/p>\n\n\n\n

1837 Humoristen i den bekendte Blicherske\u2019 m\u00e5ske at spr\u00e6nge hele verden i stumper og stykker i en eneste syllogisme (Fjorten dage i Jylland<\/em>) <\/p>\n\n\n\n

1838 Tr\u00e6kfuglene : \u201dWenn ich ein V\u00f6glein w\u00e4re\u201d.<\/p>\n\n\n\n

I midten af 40\u2019erne: Om E Bindstouw<\/em> (Jens Jensens beretning)<\/p>\n\n\n\n

Af en endnu Levendes Papirer<\/em>: Overblik over samtidens litt. Meget s\u00e6rpr\u00e6get, mest rosende Blicher-karakteristik.<\/p>\n\n\n\n

I Enten-Eller<\/em> en formodentlig allusion til Kjeltringliv. I Vekseldriften, Studier p\u00e5 Livets Vei<\/em> i hyldesten til modersm\u00e5let, citeres Blicher om modersm\u00e5let fra Tr\u00e6kfuglene. Men det er frit citeret (Solsorten).<\/p>\n\n\n\n

Skjult p\u00e5virkning!? 3. Jan. 1712 i En Landsbydegns Dagbog<\/em>. Jf. Diapsalmata: Jeg gider ikke o.s.v.<\/p>\n\n\n\n

Don Juan i Enten-Eller.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Henning Fengers Kierkegaard-myter<\/h2>\n\n\n\n

Henning Fenger har i Kierkegaard-myter og Kierkegaard-kilder <\/em>omtalt S\u00f8ren Kierkegaards ophold i Gilleleje i 1835. Han p\u00e5viser familieskabet med Blichers Hosekr\u00e6mmeren<\/em> med den indledning Kierkegaard bruger i sin dagbog fra omkring 1835, og genfinder der n\u00e6rmest en afskrift af Blichers indledning til novellen: Kierkegaard som Vandringsmanden. Han omtaler ogs\u00e5 bes\u00f8get i Esrom. Huset her bliver til Hosekr\u00e6mmerens bondehus, hvor han genfinder de tre hovedpersoner.<\/p>\n\n\n\n

Novellen Fjorten dage i Jylland <\/em>har ogs\u00e5 inspireret Kierkegaard. Begge forfattere holdt meget af Mozart. Ja, han er deres foretrukne komponist. Om der kan p\u00e5vises, at de to har udvekslet synspunkter i den retning er sv\u00e6rt at afg\u00f8re, men Kierkegaard har da l\u00e6st Blichers novelle med <\/em>dens Mozartbegejstrede udbrud.<\/p>\n\n\n\n

M\u00e5ske har han ogs\u00e5 l\u00e6st Vestlig Profil af den cimbruiske Halv\u00f8e <\/em>fra 1839 med Blichers omtale af Mozarts opera Don Juan<\/em>, som han s\u00e5 under sit bes\u00f8g i Hamburgs opera i 1838: Han siger: \u201dHvad har de iaften paa Stadttheater? \u2013 “Don Juan.” Mozarts Mesterstykke! Tonekonstens Triumph! Musikkens Macbeth! Det maae vi h\u00f8re! \u2013 Jeg gik, og h\u00f8rte \u2013 ja, ene og allene h\u00f8rte<\/em>; thi see kunde jeg ikke, for at h\u00f8re; den Hexemester kan give een Sands Arbeide nok. \u2013 At see Don Juan \u2013 det er lidt \u2013 det er intet; men at h\u00f8re Instrumenternes Fort\u00e6lling, Vellystens Historie saaledes fremtonet \u2013 det er et Heelt, som \u2026\u201d<\/p>\n\n\n\n

Kierkegaard skrev om Mozart i “De umiddelbare erotiske Stadier eller Det Musikalsk-Erotiske” en \u00e6stetisk afhandling om Mozarts opera Don Juan<\/em>. Han blev ved l\u00e6sningen besat af dette musikdrama. Operaen opf\u00f8rtes for \u00f8vrigt f\u00f8rste gang i 1807 p\u00e5 Det Kongelige Teater med stormende succes. Den ber\u00f8mte schweizisk f\u00f8dte sanger, skuespiller og musiker Edouard du Puy sang titelpartiet.  Man kendte i forvejen Cosi fan tutte<\/em> der opf\u00f8rtes 10 \u00e5r f\u00f8r og blev en fiasko. Den 19-\u00e5rige Adam Oehlenschl\u00e4ger var med her som statist, og han har fortalt historien. Fra 1820-erne kommer Figaros Bryllup<\/em> og Tryllefl\u00f8jten<\/em> p\u00e5 programmet.<\/p>\n\n\n\n

S\u00f8ren Kierkegaard var en ivrig operag\u00e6nger, og det var ikke bare Mozart, han h\u00f8rte. Han pr\u00f8ver i sin afhandling at give en karakteristik af operaen. Jeg har fundet hans tolkning af forholdet Elvira og Don Juan meget interessant. Selv om han betegner sig som l\u00e6gmand er hans analyser v\u00e6rd at s\u00e6tte sig ind i.<\/p>\n\n\n\n

Man kunne tro, at det var teksten, der var det vigtigste for ham, og det samme burde det v\u00e6re for Blicher, men nej, det er musikken, der griber dem. Alligevel siger han et sted, ligesom Blicher: “h\u00f8r, h\u00f8r, h\u00f8r Mozarts Don Juan<\/em>“, det kunne m\u00e5ske ogs\u00e5 h\u00e6nge sammen med, at opf\u00f8relserne dengang ikke altid var s\u00e5 overbevisende i forhold til dekoration og handling.<\/p>\n\n\n\n

Han siger: “Musikken er foruden Sproget det eneste Medium, der henvender sig til \u00d8ret”. Heri indf\u00e6lder der sig “et Vidne om, i hvilken Forstand Musikken er et Sprog”.  Don Juan<\/em> er alts\u00e5 \u201dKronen blandt Operaer\u201d, og det skyldes, siger han, “det absolutte Forhold mellem Id\u00e9, Form, Stof og Medium.”<\/p>\n\n\n\n

Denne del af afhandlingen f\u00f8rer direkte til Forf\u00f8rerens Dagbog. <\/em>For Kierkegaard er Don Juan<\/em> en umiddelbar forf\u00f8re<\/em>r, og i virkeligheden ret uskadelig i mods\u00e6tning til den virkelige reflekterende forf\u00f8rer, som vi s\u00e5 m\u00f8der i Dagbogen. Jeg har klippet af et citat, der siger at Don Juan, som sanselivets orgiastiske dyrker ikke kan siges at v\u00e6re en forf\u00f8rer, da han er ubevidst og derfor ikke trol\u00f8s, men den ‘umiddelbare’ Don Juan. De 1003 piger har han intet lovet, s\u00e5 bedrager er han ikke og kunne, hvis han ville, komme igen. P\u00e5 det plan er Don Juan uskyldig. Hvorimod den reflekterede, bevidste forf\u00f8rer<\/em> er en slem \u00e9n.<\/p>\n\n\n\n

Fra Kierkegaards notat ved vi, at Don Juan <\/em>blev opf\u00f8rt otte gange fra den 10. juni 1836 og frem til 20. februar 1843, hvor Enten-Eller <\/em>udkom. P\u00e5 det Kongelige Teater har Kierkegaard, udover Giovanni Battista Cetti, h\u00f8rt barytonen J\u00f8rgen Christian Hansen (1812-1880) i rollen som Don Juan.<\/p>\n\n\n\n

Om Regine<\/h2>\n\n\n\n

Jeg har for nylig udover de forskellige steder bl.a. professor Sven H. Rossel har p\u00e5peget i 2006 i en kronik i JP fundet en interessant oplysning i forbindelse med et brev K. skriver til Regine. Det er et digtcitat fra Blichers Juleferierne <\/em>1834. <\/em>Novellen trykt i samme \u00e5r som Eneboeren paa Bolbjerg.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Blichers heltinde Alice synger disse vers om natten i samtalen mellem hende og den gamle baronesse, medens hun maler et billede af \u00e5rets sidste blomst tusindfryden. Helten lytter skjult bag en tapetd\u00f8r.<\/p>\n\n\n\n

Fra SK \u00b7 udateret [23. jan. 1841] \u00b7 til Regine Olsen<\/p>\n\n\n\n

\u201dKl. 12 Min Regine!<\/p>\n\n\n\n

Her har Du\u00a0det Manuscript, der var\u00a0 Aarsag\u00a0 i, at jeg maatte forlade Dig saa pr\u00e6cis. Og ikke sandt? Du vil formod[en]tlig give mig Ret i at hvis den l\u00e6rde Verden fik det at see vilde den erkl\u00e6re det for det Taabeligste, jeg endnu havde skrevet, ja for aldeles meningsl\u00f8s.<\/p>\n\n\n\n

Saa modtag da ogsaa min Lyk\u00f8nskning, ell. rettere den Sum af \u00d8nsker, der fra forskjellige Tider og Dage have sat sig i Bev\u00e6gelse alle for at drage op til Dig, modtag dem alle samlede i eet \u00d8nske: Gud give at Ingen maa tage Din Gl\u00e6de fra Dig \u2013 Ikke Du selv ved urolig Higen, ved utidig Tvivl, ved selvfort\u00e6rende Mismod \u2013 Ikke jeg ved mit tunge Sind og mine selvgjorte Bekymringer \u2013 Ikke Medgangs Smiil \u2013 Ikke Modgangs Taarer \u2013 Ikke L\u00e6ngselens utaalmodige Hasten \u2013 ikke Erindringens skuffende<\/a> Bed\u00f8velser. Modtag dette \u00d8nske. Og synes det Dig end et \u00d8ieblik at jeg er bleven saa gammel, at mit \u00d8nske ligner en B\u00f8n, min Udtalelse deraf en Velsignelse, saa modtag den dog, modtag den med ligesaa megen Bev\u00e6gelse som jeg meddeler den, da veed jeg, at der vil komme den Tid, da jeg atter med Velsignelse vil forvisse mig om, at Du har bevaret Din Gl\u00e6de, men da vil min Velsignelse v\u00e6re en Taksigelse, fordi jeg saae Opfyldelsen af det, der af Alt ligger mig meest paa Sinde.<\/p>\n\n\n\n

Din S. K.
<\/p>\n\n\n\n

Ei om Vaaren vil jeg minde,
Ei om svundne Dr\u00f8mme. Nei!
Men Dig l\u00e6re just at finde
Gl\u00e6den paa Din Vei.
=
S\u00f8rg dog ei for Vaarens Gl\u00e6der,
Som blot slumre i Dit Bryst \u2013
Selv den Taare, som Du gr\u00e6der
Er ei uden Lyst.<\/p>\n\n\n\n


Det er den f\u00f8rste Geburtsdag, jeg er tilst\u00e6de ved, og det varer formodentlig en Tid inden jeg igjen bliver det. Tag derfor dette Maler-Apparat, hvis Du kan bruge det. Og ligesom Du selv frelser den beskedne Blomst ud af D\u00f8ds og Glemsels Nat, saaledes gaaer min taknemlige Erindring endnu engang over den h\u00f8stede Ager og finder bestandig noget Nyt, den vil bevare.<\/p>\n\n\n\n

Tag disse Stager, lad dem lyse for Dig, ligesom Din Musik saa ofte har adspredt mit m\u00f8rke Sind. At bede Dig under Alt dette at t\u00e6nke paa mig, beh\u00f8ver jeg vist ikke, men hvis det kan gl\u00e6de Dig, hvis Tanken om mig kan blive lettere, friere, mere udvidende for Dig, naar Du er fast overbeviist om, at jeg deler Din Tilfredshed under disse Beskj\u00e6ftigelser, saa v\u00e6r urokkelig forvisset derom.<\/p>\n\n\n\n

Du sendte mig i sin Tid nogle Markblomster; Du havde ikke glemt hvad jeg tidligere havde yttret. Min Smag er endnu den samme. Jeg har imidlertid forgjeves s\u00f8gt at tilveiebringe et ell. andet Exemplar. Dog er det til en vis Grad lykkedes mig, som Du vil overbevise Dig om, naar jeg kommer til Dig.<\/p>\n\n\n\n

Lidt om P.L. M\u00f8ller<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Jeg har flere gange i forbindelse med Blichernoter <\/em>v\u00e6ret inde p\u00e5 litteraten P.L. M\u00f8ller og hans store betydning for Blicher. Det er et stort selvst\u00e6ndigt emne, som der ikke er meget plads til her i aften.<\/p>\n\n\n\n

Nogen har sagt, at P. L. M\u00f8ller var Kierkegaards model til Johannes Forf\u00f8reren. Det er morsomt at t\u00e6nke p\u00e5 at Henrik Hertz i Stemninger og Tilstande <\/em>1839 kan beskrive S\u00f8ren Ki-<\/p>\n\n\n\n

erkegaard \u00e5benbart fordi de har spist p\u00e5 samme \u201dpensionat\u201d. Hertz kalder ham for Translat\u00f8ren. Kierkegaard har selv kommenteret udgivelsen og genkendt sig selv. Det er ogs\u00e5 sp\u00e6ndende at se at P.L. M\u00f8ller og Kierkegaard her l\u00e6rer hinanden n\u00e6rmere at kende, i betragtning af at M\u00f8ller f\u00e5 \u00e5r efter er at betragte som Kierkegaards d\u00f8dsfjende pga. karikaturbladet Cosaren<\/em>.<\/em><\/p>\n\n\n\n

P.L. M\u00f8ller fik nok en krank sk\u00e6bne, men hans tid i Danmark var ikke uden succes. Han skulle have v\u00e6ret noget af en kvindebed\u00e5rer, det er der endnu ikke skrevet nok om i litteraturen, man har ligefrem fornemmelse af at visse Kierkegaardsforskere helst g\u00e5r helt uden om M\u00f8ller og g\u00f8r Goldschmidt til hovedfjenden. Man mener, at Kierkegaard, der kom i en alvorlig karambolage med M\u00f8ller, misundte ham denne forf\u00f8rerevne, som han til geng\u00e6ld nedf\u00e6ldede p\u00e5 papiret.<\/p>\n\n\n\n

Aftenen sluttede med, at Paul H\u00fcttel l\u00e6ste uddrag fra Fjorten Dage i Jylland<\/em>. Det er ikke Blichers begejstring for Mozart vi h\u00f8rer, det er pr\u00e6sten og cellospilleren (m\u00e5ske et portr\u00e6t af hans egen far) der r\u00e5ber h\u00f8jt af begejstring.  Vi oplever Blichers eminente evne til at oparbejde en stemning. Et stykke litteratur der kan sammenlignes med et musikpartitur.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Artikel af Erik Harbo i Blichernoter 2013 (Kierkegaard 200 \u00e5r). Udvidet med enkelte citater og referater Indledning: Jeg skal her […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[11],"tags":[],"class_list":["post-2034","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-artikler-2"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blicherselskabet.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2034","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blicherselskabet.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blicherselskabet.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blicherselskabet.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blicherselskabet.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2034"}],"version-history":[{"count":5,"href":"https:\/\/blicherselskabet.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2034\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2041,"href":"https:\/\/blicherselskabet.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2034\/revisions\/2041"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blicherselskabet.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2034"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blicherselskabet.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=2034"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blicherselskabet.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=2034"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}