{"id":2625,"date":"2024-12-06T12:21:51","date_gmt":"2024-12-06T11:21:51","guid":{"rendered":"https:\/\/blicherselskabet.dk\/?p=2625"},"modified":"2025-01-31T10:23:07","modified_gmt":"2025-01-31T09:23:07","slug":"blicher-og-herregaardene-2","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blicherselskabet.dk\/?p=2625","title":{"rendered":"Blicher og Herreg\u00e5rdene"},"content":{"rendered":"\n
Af Marianne Gj\u00f8rtz Hougaard, Museum Silkeborg Blicheregnen<\/p>\n\n\n\n
I 2024 har museet sat fokus p\u00e5 St. St. Blichers f\u00f8rste novelle, som udkom i 1824. 200-\u00e5ret er blevet fejret med foredrag, opl\u00e6sninger og s\u00e6rudstillingen \u201dBlicher og Herreg\u00e5rdene\u201d.<\/p>\n\n\n\n
Novellen, \u201dBrudstykker af en Landsbydegns Dagbog\u201d, er skrevet, mens Blicher var pr\u00e6st i Thorning. Han var p\u00e5 dav\u00e6rende tidspunkt allerede en anerkendt digter. \u00c5ret f\u00f8r udkom digtsamlingen Bautastene, som var et f\u00e6llesprojekt med N.F.S. Grundtvig, Adam Oehlenschl\u00e4ger og B.S. Ingemann, men allerede i 1814 udkom Blichers f\u00f8rste digtsamling, Digte, f\u00f8rste del.<\/p>\n\n\n\n
\u201dBrudstykker af en Landsbydegns Dagbog\u201d foreg\u00e5r p\u00e5 herreg\u00e5rden Tjele, men det er langt fra den eneste novelle fra Blichers h\u00e5nd, som foreg\u00e5r p\u00e5 en herreg\u00e5rd, og derfor valgte museet at s\u00e6tte fokus p\u00e5 hans herreg\u00e5rdsnoveller. Selvom Blicher har skrevet mange noveller fra herreg\u00e5rde i det meste af Jylland, valgte museet at fokusere p\u00e5 novellerne fra Blicheregnen. Med udgangspunkt i dem s\u00e5 udstillingen Blicher og Herreg\u00e5rdene n\u00e6rmere p\u00e5 Blichers forhold til livet p\u00e5 herreg\u00e5rdene og ikke mindst p\u00e5 hans forhold til herrem\u00e6ndene og -kvinderne, som boede p\u00e5 dem.<\/p>\n\n\n\n
Blicher var helt enest\u00e5ende til at beskrive os mennesker p\u00e5 godt og ondt, hvad enten det er herrem\u00e6nd, b\u00f8nder eller rakkere. Vi kan genkende os selv og hinanden i hans noveller. Vi kan spejle os i f\u00f8lelserne og blive klogere p\u00e5 os selv. Det er derfor, Blichers noveller stadig er aktuelle i dag \u2013 200 \u00e5r efter, de udkom. I udstillingen havde museet udvalgt nogle af de noveller, som netop viser, hvordan Blicher kan r\u00f8re os i dag \u2013 med humor, tragik og spiddende sarkasme. <\/p>\n\n\n\nBillede fra s\u00e6rudstillingen \u201dBlicher og Herreg\u00e5rdene\u201d, som kunne opleves p\u00e5 museet i 2024 i anledning af 200\u00e5rs jubil\u00e6et for udgivelsen af Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\n
<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n
Uddrag fra novellerne blev indtalt af skuespiller Anders Dam Valentinus fra Teater O og levendegjort med scenografiske lydeffekter, mens s\u00e6rudstillingslokalet blev \u00e6ndret til en herreg\u00e5rdssalon, hvor man kunne tage plads og tr\u00e6de ind i fort\u00e6llingerne. Samtidig udstillede museet Holger Hjersings enest\u00e5ende Blicher-samling, skabt gennem en menneskealder.<\/p>\n\n\n\n
Novellerne, man kunne g\u00e5 p\u00e5 opdagelse i, var \u201dBrudstykker af en Landsbydegns Dagbog\u201d, \u201dPr\u00e6sten i Thorning\u201d, \u201dFruentimmerhaderen\u201d, \u201dJ\u00f8derne p\u00e5 Hald\u201d, \u201dSkytten p\u00e5 Aunsbjerg\u201d, \u201dDe Tre Helligaftner\u201d og \u201dEneste Barn\u201d. De foreg\u00e5r p\u00e5 herreg\u00e5rdene Tjele, en fiktiv g\u00e5rd ved Revl, Allingg\u00e5rd, Hald og Aunsbjerg. <\/p>\n\n\n\n
<\/p>\n\n\n\n
Lidt om St. St. Blichers baggrund<\/strong><\/p>\n\n\n\n
\u201dB. er kommen, s\u00e5 at sige, d\u00f8df\u00f8dt til verden, og f\u00f8rst ved hj\u00e6lp af varme m\u00e6lkebade, som l\u00e6gen J. P. Rogert i Viborg anvendte, vandt han til live. Spinkel og svagelig var han i sin opv\u00e6kst;\u201d<\/em> Selvbiografi, 1840<\/p>\n\n\n\n
Da St. St. Blicher blev f\u00f8dt 11. oktober 1782, var det et barn fra det bedre borgerskab, der s\u00e5 dagens lys. Blicher var s\u00f8n af pr\u00e6sten Niels Blicher og Marie Kirstine Curtz, og fadderne til Blichers d\u00e5b var kammerherre Frederich de Schinkel til Hald med frue, etatsr\u00e5d Steen de Steensen til Aunsbjerg med frue, samt oberstl\u00f8jtnant v. Waldow i Viborg. Sidstn\u00e6vnte ved vi ikke meget om, men de f\u00f8rste var nogle af egnens m\u00e6gtige herrem\u00e6nd og samtidig Blichers familie. Steen de Steensen p\u00e5 Aunsbjerg var Blichers grandonkel via Blichers mor, mens Frederich de Schinkel var bror til Steen de Steensens hustru.<\/p>\n\n\n\nElisabeth Steensen, gift med St. St. Blichers grandonkel Steen de Steensen p\u00e5 Aunsbjerg og s\u00f8ster til Frederik Schinkel p\u00e5 Hald. Blicher kalder hende bedstemor i Skytten p\u00e5 Aunsbjerg og er knap s\u00e5 begejstret for hende. Museum Silkeborg Blicheregnen.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\u201dhun var \u00bbfuldblods,\u00ab som det nu hedder; og man ved, at denne race ikke er fri for nykker, dem ej engang den \u00bbpermanente guillotine\u00ab er i stand til at udpille: hun vilde herske; intet videre. \u00bbHvor er din vilje, lille Steen?\u00ab sagde hun ofte til mig – men ikke uden n\u00e5r fremmede var tilstede. Jeg var en dukke, en automat; og hun havde l\u00e6rt mig at svare: \u00bbI bedstemoders lomme.\u201d Skytten p\u00e5 Aunsbjerg, 1839<\/em><\/p>\n\n\n\n
Barndommen og herreg\u00e5rdene<\/strong><\/p>\n\n\n\n
\u201dI min opv\u00e6kst m\u00e5tte jeg oftere og l\u00e6ngere end jeg \u00f8nskede opholde mig, eller rettere: indesp\u00e6rres p\u00e5 denne g\u00e5rd. Besidderen Etatsraad Steen de Steensen var nemlig min mors morbror. Han og kone – en Schinckel – havde ingen b\u00f8rn; jeg var opkaldt efter ham; og han var en godmodig mand.\u201d <\/em>Skytten p\u00e5 Aunsbjerg, 1839<\/p>\n\n\n\n
St. St. Blicher voksede op i landsbyen Vium, men kom gennem hele sin barndom p\u00e5 Aunsbjerg og Hald, og han br\u00f8d sig ikke om det. Han ville meget hellere f\u00e6rdes p\u00e5 heden eller bes\u00f8ge egnens b\u00f8nder. Sammen med sin far traskede Blicher Blicheregnen tyndt og fik her en forst\u00e5else for b\u00f8ndernes k\u00e5r fra barnsben. Men m\u00e5ske p\u00e5 grund af morens sygdom blev den lille Steen ofte sendt over markerne fra pr\u00e6steg\u00e5rden i Vium til herreg\u00e5rden Aunsbjerg for at tilbringe l\u00e6ngere tid der.<\/p>\n\n\n\n
Et af bes\u00f8gene p\u00e5 Hald skildrer Blicher i novellen \u201dEneste Barn\u201d, hvor han som barn var tilskuer til historien om Frederik de Schinkels datter, Charlotte Amalie de Schinkel. Hvor Steen de Steensen omtales som en godmodig mand i novellen \u201dSkytten p\u00e5 Aunsbjerg\u201d, er Schinkel en \u201drigtig Aristocrat\u201d som forgriber sig p\u00e5 tjenestepigerne og sl\u00e5r b\u00f8nderne. Hvor Schinkel ikke viger tilbage fra vold og straf, er Steen de Steensen respektfuld overfor sine ansatte.<\/p>\n\n\n\n
Blichers f\u00f8rste novelle foreg\u00e5r p\u00e5 herreg\u00e5rden Tjele, hvor Blichers far, Niels Blicher, tidligere var pr\u00e6st. M\u00e5ske har han fortalt sin s\u00f8n om Tjeles nok mest kendte beboer Marie Grubbe, som blev gift med en konges\u00f8n, men endte som f\u00e6rgekone p\u00e5 Falster. Det er sandsynligvis b\u00e5de hendes historie og Charlotte Amalie de Schinkels historie, som har inspireret Blicher til hans f\u00f8rste novelle \u201dBrudstykker af en Landsbydegns Dagbog\u201d. Den handler om en adelsfr\u00f8ken, som gifter sig under sin stand, hvilket b\u00e5de Marie Grubbe og Charlotte Amalie de Schinkel gjorde.<\/p>\n\n\n\nUlrik Frederik Gyldenl\u00f8ve, s\u00f8n af Frederik III og Margrethe Pape, Albert Haelweghhm 1665-1670, SMS Open<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
En af karaktererne i novellen er konges\u00f8nnen Ulrik Frederik Gyldenl\u00f8ve, som forgriber sig p\u00e5 tjenestepigerne og virker, set gennem den unge Morten Vinges \u00f8jne, decideret usympatisk og meget bevidst om sin egen betydning.<\/p>\n\n\n\n
\u201dHan bukkede for hver is\u00e6r af herskabet, men det syntes som han kun bukkede for at rejse sig h\u00f8jere i vejret.\u201d Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog<\/em><\/p>\n\n\n\n
Blicher og b\u00f8nderne<\/strong><\/p>\n\n\n\n
Blicher var f\u00f8rst og fremmest b\u00f8ndernes fortaler, og det b\u00e6rer hans noveller ogs\u00e5 pr\u00e6g af. Blicher var selv landmand i 1810\u2019erne, inden han blev pr\u00e6st i Thorning, og han arbejdede for at forbedre b\u00f8ndernes dyrkningsmetoder og vilk\u00e5r.<\/p>\n\n\n\n
I novellerne er b\u00f8nderne ofte heltene, mens herrem\u00e6ndene er mere negativt beskrevet. De kan v\u00e6re stivsindede, opbl\u00e6ste, pralende, t\u00e5belige, lunefulde og ligefrem modbydelige, men de kan i ny og n\u00e6 ogs\u00e5 v\u00e6re \u00e6dle, t\u00e5lmodige og retskafne. B\u00f8nderne beskriver han med lune og respekt. Bonden Sejer i novellen \u201dDe Tre Helligaftner\u201d er en rigtig helt, som t\u00f8r provokere herremanden. B\u00e5de Sejer og herremanden J\u00f8rgen Marsvin beskrives som usandsynligt st\u00e6rke, men det er Sejer, der f\u00e5r styr p\u00e5 egnens r\u00f8vere og en bel\u00f8nning i form af g\u00e5rd og hustru.<\/p>\n\n\n\n
\u201d\u00bbJeg tykkes,\u00ab siger han, \u00bbat l\u00e6sset ikke er tungere, end at jeg kunde tr\u00e6kke det alene.\u00ab – \u00bbHej! sp\u00e6nd fra!\u00ab r\u00e5ber herremanden til k\u00f8resvenden. Og da det var gjort, siger han til Sejer: \u00bbTag du nu fat! og kan du tr\u00e6kke vognen, s\u00e5 giver jeg dig, hvad der ligger p\u00e5 den, men kan du ikke, s\u00e5 skal du op og have dig et ridt p\u00e5 tr\u00e6hesten.\u00ab S\u00e5 begyndte kn\u00f8sen at undskylde sig og sagde, at det var kun hans sp\u00f8g. Men husbonden sagde til ham: at han vilde v\u00e6nne ham af med at sp\u00f8ge i hans n\u00e6rv\u00e6relse, og \u00e9n af delene skulle han. \u00bbJaja!\u00ab sagde Sejer, \u00bbskal jeg, s\u00e5 skal jeg.\u00ab Dermed gik han til vognen, tog stjerten af, og fat i hamlerne, b\u00f8jede sig forover og trak – og vognen fulgte godt efter; men hans tr\u00e6sko gik i smadder, s\u00e5 h\u00e5rdt tr\u00e5dte han i jorden.\u201d De tre Helligaftner 1841<\/em><\/p>\n\n\n\n
Blicher skriver i begyndelsen af sit forfatterskab for borgerskabet i k\u00f8bst\u00e6derne og f\u00e5r sit store gennembrud i K\u00f8benhavn, da Johanne Louise Heiberg l\u00e6ser h\u00f8jt af \u201dHosekr\u00e6mmeren\u201d p\u00e5 Det Kongelige Teater i 1834. Med \u201dDe Tre Helligaftner\u201d fra 1841 og \u201dE Bindstouw\u201d fra 1842 er m\u00e5lgruppen dog blevet en anden. De er skrevet for b\u00f8nderne, og \u201dE Bindstouw\u201d endda p\u00e5 jysk, s\u00e5 de f\u00e6rreste i K\u00f8benhavn kunne forst\u00e5 den.<\/p>\n\n\n\nMotiv fra E Bindstouw, Mowns v\u00e5gner, Hans Smidth 1886, SMK Open<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
Blicher og standssamfundet<\/strong><\/p>\n\n\n\n
Samfundet var i begyndelsen af 1800-tallet inddelt i fire st\u00e6nder, adelen, gejstligheden, borgerskabet og b\u00f8nderne. De sidste var langt den st\u00f8rste stand og samtidig den laveste. De havde ingen privilegier, men mange forpligtelser. En del af befolkningen tilh\u00f8rte ikke nogen st\u00e6nder \u2013 det var rakkere, tiggere og fattige.<\/p>\n\n\n\n
Blicher var ikke meget for det stive standssamfund. I flere af sine noveller g\u00f8r han op med standssamfundet, bl.a. i novellen \u201dLandsbydoctoren\u201d fra 1839:<\/p>\n\n\n\n
\u201dHan gav hver dag flere timer ordentlig Audiens, og det endda ikke efter stand og rang, men efter Sygdommens st\u00f8rre og mindre farlighed, hvorved der opstod den uorden, at en fattig Stodder kunne komme ind f\u00f8rend Greven selv; det var en bagvendt Rangforordning den! Ved en dygtig Tyfus kunne s\u00e5ledes en, som slet ikke er i Forordningen, rykke op i \u00f8verste Klasse; men \u2013 det forst\u00e5r sig \u2013 Herligheden var forbi med Sygdommen.\u201d<\/em> Landsbydoctoren 1839<\/em><\/p>\n\n\n\n
I novellen \u201dHosekr\u00e6mmeren\u201d er Blicher ogs\u00e5 tydeligt modstander af, at k\u00e6rligheden skal begr\u00e6nses af stand og indkomst, men Blicher holdt sig ikke kun til emnet i sine noveller. I Spentrup fort\u00e6lles historien om pr\u00e6sten Blicher, der overh\u00f8rer et ungt par, der ikke m\u00e5 f\u00e5 hinanden, da hun er af en rig bondefamilie, og han en fattig t\u00f8mrersvend. Blicher vier dem p\u00e5 trods, og da pigens far opdager det, v\u00e6lger pigens familie at st\u00f8tte parret, og parret k\u00f8ber senere Hvidsten kro til deres s\u00f8n, Niels Fiil.<\/p>\n\n\n\nEn jysk f\u00e5rehyrde p\u00e5 heden., Frederik Vermehren, fra SMK open<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
Ogs\u00e5 de udskilte rakkere er med i Blichers noveller. Han kendte dem fra sine mange ture p\u00e5 heden, hvor rakkerne rakkede rundt og tilb\u00f8d hj\u00e6lp med at komme af med g\u00e5rdenes d\u00f8de dyr, udskiftning af vinduer og andet. De var samfundets laveste, men hos Blicher er de liges\u00e5 v\u00e6rdige til en plads i novellerne som alle andre.<\/p>\n\n\n\n
Blicher og Himmelbjergfesterne<\/strong> Samme \u00e5r, som Blicher skrev \u201dLandsbydoctoren\u201d, tog han initiativ til noget helt nyt, som var med til at bryde gr\u00e6nserne mellem st\u00e6nderne ned. I 1838 m\u00f8dtes et par studerende p\u00e5 Himmelbjerget for at diskutere store tanker om samfundet. Den tanke tiltalte Blicher s\u00e5 meget, at han \u00e5ret efter inviterede alle til fest p\u00e5 Himmelbjerget. Det blev til seks fester i alt med mere end 15.000 deltagere gennem \u00e5rene.<\/p>\n\n\n\nUdsigt mod Himmelbjerget. Aften, Dankvart Dreyer fra SMK open<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
Form\u00e5let med festerne var at v\u00e6kke almen\u00e5nden, st\u00f8tte danskheden i S\u00f8nderjylland, opflamme k\u00e6rligheden til f\u00e6drelandet og fremme det f\u00e6llesnordiske. Det skulle v\u00e6re en folkelig national sammenkomst, hvor alle kunne deltage. Det var f\u00f8rste gang, man samledes til udend\u00f8rs folkem\u00f8der med politiskdemokratiske undertoner i Danmark. Blicher anmeldte selv begejstret sine Himmelbjergfester i 1839:
\u201dHer var generalen og soldaten, greven og bonden, pr\u00e6sten og degnen\u2026Her s\u00e5s ingen standsforskel \u2013 ej engang i kl\u00e6derne \u2013 Alt var borger \u2013 og borgerinde.\u201d<\/em><\/p>\n\n\n\n
Blicher havde dog glemt at tage ejeren af Himmelbjerget i ed, da Blicher ville gentage succesen i 1840. For f\u00f8rste gang tog Blicher ikke bondens parti, da Blicher kaldte ejeren af Himmelbjerget en spekulant og skrev:<\/p>\n\n\n\n
\u201cvar jeg Bonde i Rye, som jeg virkelig kunde \u00f8nske, jeg vilde virkelig st\u00e6nge mine D\u00f8re for ham, og aldrig komme hans Gaard saa n\u00e6r, at jeg kunde lugte R\u00f8gen af hans Skorsteen\u201d.<\/em><\/p>\n\n\n\n
Ejeren af Himmelbjerget, Peder Nielsen, n\u00e6gtede i en annonce i februar 1840 folk adgang p\u00e5 bjerget, og Blicher svarede i avisen Dannevirke:<\/p>\n\n\n\n
\u201d Og skulde ikke, i Analogi hermed, hin Landevei for hele Danmarks land, hin Alvei til Danesind, hin Kongevei til Trofasthed, Mandighed og alle Folkedyder \u2014 hvorfor skulde den ikke, ved en Autoritet, langt h\u00f8jere end Vejkorpset, kunde vorde vurderet \u2014 oja! h\u00f8jt, meget h\u00f8jt, Ejeren afk\u00f8bt, og derp\u00e5 vorde Nationalejendom?\u201d<\/em><\/p>\n\n\n\nBlicher, der taler p\u00e5 Himmelbjerget, Valdemar Neiiendam, Maleriets tilblivelses\u00e5r er ukendt. Museum Midtjylland<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
Om kongen l\u00e6ste Blichers indl\u00e6g, eller selv fik ideen vides ikke, men striden mellem Blicher og Nielsen endte med, at Christian d. VIII k\u00f8bte Himmelbjerget for 1.000 rigsdaler under sin Jyllandsrejse i sommeren 1840, s\u00e5 Himmelbjergfesten kunne gennemf\u00f8res i august samme \u00e5r. <\/p>\n\n\n\n
Blichers herreg\u00e5rdsnoveller fra Blicheregnen<\/strong> Novellen som s\u00e5dan var ikke en ny genre, da \u201dBrudstykker af en Landsbydegns Dagbog\u201d udkom i 1824. Vi kender til noveller helt tilbage fra middelalderen, og som genre defineredes den af digteren Johann Wolfgang von Goethe i 1795. Blicher skrev knap 100 noveller og mere end 300 digte.<\/p>\n\n\n\n
\u201dBrudstykker af en Landsbydegns Dagbog\u201d var banebrydende for sin tid og enest\u00e5ende i dansk litteraturhistorie. Blandt andet pga. Blichers opfindelse af den up\u00e5lidelige fort\u00e6ller. Novellen udkom i tidsskriftet \u201dL\u00e6sefrugter, samlede p\u00e5 Litteraturens Mark\u201d, som blev l\u00e6st af en skare borgere i det \u00f8stjyske. Novellen var tilf\u00f8jet noten, “fundet, gjennemseet og udgivet af S.S. Blicher”, og l\u00e6serne var overbeviste om, at novellen ikke var fiktion, men en reel dagbog. Da \u201dBrudstykker af en Landsbydegns Dagbog\u201d blev genudgivet i 1833 var titlen \u00e6ndret til \u201dEn Landsbydegns Dagbog\u201d, og noten var slettet. Med udgivelsen udvidedes l\u00e6serskaren til K\u00f8benhavn.<\/p>\n\n\n\n
Novellen er skrevet som en dagbog og er dermed en personlig beretning, som skaber et fortroligt rum mellem l\u00e6seren og fort\u00e6lleren. Som l\u00e6ser bliver man dog hurtigt klar over, at fort\u00e6lleren, Morten Vinge, ikke er den mest p\u00e5lidelige kilde til begivenhederne. Han har sin egen dagsorden, og dermed er den up\u00e5lidelige fort\u00e6ller f\u00f8dt.<\/p>\n\n\n\nDen Strenge Vinter i Foulum, Hans Smidth, 1898-1902<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
Historien i Brudstykker af en Landsbydegns dagbog (1824)<\/strong> I dagbogen f\u00f8lger vi Morten Vinge, fra han er 14 \u00e5r til kort f\u00f8r, han d\u00f8r som 54-\u00e5rig. Morten beretter om livet som tjener p\u00e5 herreg\u00e5rden Tjele, om pest i K\u00f8benhavn, svenskekrige og livet som pelsj\u00e6ger i Sibirien, hvorefter han vender retur til Danmark. Men det er oplevelserne p\u00e5 Tjele og k\u00e6rligheden til den sk\u00f8nne Sophie, der er omdrejningspunktet for novellen. Det er de dagsbogsnotater, der giver liv og farve i Mortens beretning. Resten er lidenskabsl\u00f8st og uinspireret. Morten er handlingslammet i sin ulykkelige k\u00e6rlighed og tilskuer til novellens begivenheder. Han dr\u00f8mmer, men handler for sent.<\/p>\n\n\n\nHerreg\u00e5rden Tjele, hvor dele af Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog foreg\u00e5r. Foto, Dansk Center for Herreg\u00e5rdsforskning<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
\u201dThiele, den 11te Januar 1710 Accurat saadant et Veir var det idag otte Dage, da vi kj\u00f8rte i Kane til Fussing\u00f8e, og jeg stod bag paa Fr\u00f8ken Sophies. Hun vilde selv kj\u00f8re; men da et Qvarteerstid var gaaen, begyndte hun at fryse om de smaae Fingre: \u00bbJ’ai froid\u00ab sagde hun for sig selv. \u00bbSkal jeg da kj\u00f8re, naadig Fr\u00f8ken?\u00ab sagde jeg. – \u00bbComment! sagde hun: Forstaaer Du Fransk?\u00ab – \u00bbun peu mademoiselle!\u00ab svarte jeg. Da vendte hun sig om, og saae mig stivt i \u00d8inene. Jeg tog en T\u00f8mmestreng i hver Haand, og havde begge mine Arme omkring hende. Jeg holdt dem vidt ud, for ei at komme hende for n\u00e6r; men hvergang Kanen gav et Sl\u00e6ng, og jeg r\u00f8rte ved hende, var det ligesom jeg havde r\u00f8rt ved en varm Kakkelovn. Det kom mig for, at jeg fl\u00f8i i Luften med hende, og inden jeg vidste det, var vi ved Fussing\u00f8e. Dersom hun ikke havde raabt: \u00bbtenez Martin! arrestez vous!\u00ab havde jeg kj\u00f8rt forbi lige til Randers eller til Verdens Ende.\u201d<\/em><\/p>\n\n\n\n
Inspirationen til novellen kommer fra den virkelige historie om Marie Grubbe, som vokser op p\u00e5 Tjele, blev gift med konges\u00f8nnen Frederik Ulrik Gyldenl\u00f8ve, men endte som f\u00e6rgekone p\u00e5 Falster. If\u00f8lge Blicher selv var han ogs\u00e5 inspireret af Charlotte Amalie de Schinkels sk\u00e6bne. Charlotte Amalie de Schinkel vender Blicher tilbage til i herreg\u00e5rdsnovellen Eneste Barn.<\/p>\n\n\n\n
Eneste Barn (1842)<\/strong> \u201dEneste Barn\u201d var dybt kontroversiel, da den udkom. Selvom Blicher kalder hovedpersonen for Fr\u00f8ken S\u2026 har ingen i samtiden v\u00e6ret i tvivl om, at han beskrev sin egen sl\u00e6gtnings sociale deroute. Charlotte Amalie de Schinkel blev gift med l\u00f8jtnant Martinus Bra\u00ebm og skilt i 1814, da hun havde en aff\u00e6re med en gift mand.<\/p>\n\n\n\n
Historien<\/strong> Gensynet med en fattig og n\u00e6sten uigenkendelig Charlotte Amalie de Schinkel, tiggende ved d\u00f8ren hos Blichers bekendte i K\u00f8benhavn, f\u00e5r ham til at mindes sine oplevelser fra barndommen. Charlotte Amalie er datter af Frederich de Schinkel p\u00e5 Hald. Hans s\u00f8ster er gift med Blichers grandonkel Steen de Steensen p\u00e5 Aunsbjerg.<\/p>\n\n\n\nHald Hovedg\u00e5rd, hvor Frederik de Schinkel boede. Foto, Dansk Center for Herreg\u00e5rdsforskning<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n
Novellen foreg\u00e5r p\u00e5 herreg\u00e5rdene Aunsbjerg og Hald. Den unge Charlotte Amalies for\u00e6ldre har udset sig en baron til datteren, men hun er hemmeligt forelsket i l\u00f8jtnant B, som hun udveksler breve med. Det opdages af hendes far Frederich de Schinkel, og hun sendes i et fornemt f\u00e6ngsel p\u00e5 Aunsbjerg hos sin faster. Selvom tjenere vogter hendes kammer, lykkes det l\u00f8jtnanten at klatre op p\u00e5 anden sal og bes\u00f8ge hende. Pigen sendes retur til Hald, men det stopper ikke brevvekslingen. Efter kort tids indesp\u00e6rring p\u00e5 Hald bliver Charlotte Amalie befriet af en fremmed kammerherre, som anklager de Schinkel for at holde hende indesp\u00e6rret og for at ville bortgifte hende uden hendes vilje. Den fremmede kammerherre har et dokument med fra kongen og tager Charlotte Amalie med sig.<\/p>\n\n\n\n
De Schinkel d\u00f8r kort efter af et slagtilf\u00e6lde, og selvom han ville have gjort datteren arvel\u00f8s, lykkedes det ikke. Blicher beretter derefter, at Charlotte Amalie siden forlod sin mand og b\u00f8rn for en anden mand.<\/p>\n\n\n\n
\u201dDen fastsatte tid gik tjeneren ind; men kunde ikke f\u00e5 ham v\u00e5gen; thi han var d\u00f8d; et slagtilf\u00e6lde havde gjort ende p\u00e5 hans slette liv, og kvalt hans h\u00e6vnplaner i f\u00f8dslen. – Den forhadte svigers\u00f8n blev hans universalarving.\u201d<\/em><\/em><\/p>\n\n\n\n
<\/p>\n\n\n\n
S\u00e6rudstillingen Blicher og Herreg\u00e5rdene kunne opleves p\u00e5 museet fra juni 2024 og \u00e5ret ud.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Marianne Gj\u00f8rtz Hougaard fra Museet i Thorning har skrevet artiklen til Brudstykker fra Blicheregnen i 200 \u00e5rs jubil\u00e6et for udgivelsen af Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog i 1824. Der fort\u00e6lles om personerne i novellen og Blichers univers, men ogs\u00e5 om forholdet til standssamfundet og de senere afholdte Himmelbjergm\u00f8der.<\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":2631,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[11],"tags":[],"class_list":["post-2625","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-artikler-2"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blicherselskabet.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2625","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blicherselskabet.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blicherselskabet.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blicherselskabet.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blicherselskabet.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2625"}],"version-history":[{"count":17,"href":"https:\/\/blicherselskabet.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2625\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2946,"href":"https:\/\/blicherselskabet.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2625\/revisions\/2946"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blicherselskabet.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/2631"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blicherselskabet.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2625"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blicherselskabet.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=2625"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blicherselskabet.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=2625"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
![\"\"](\"https:\/\/blicherselskabet.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/Udstillingslokale-Blicheregnens-1024x570.jpg\")
![\"Elisabeth](\"https:\/\/blicherselskabet.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/schinkelmaj2004020.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/blicherselskabet.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/Frederik-Gyldenloeve.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/blicherselskabet.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/Motiv-fra-E-Bindstouw.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/blicherselskabet.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/En-faarehyrde-paa-heden.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/blicherselskabet.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/Udsigt-mod-Himmelbjerget.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/blicherselskabet.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/Blicher-taler-paa-Himmelbjerget.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/blicherselskabet.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/Den-strenge-vinter-i-Foulum.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/blicherselskabet.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/Herregaarden-Tjele.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/blicherselskabet.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/Hald-Hovedgaard.jpg\")