![\"\"](\"https:\/\/blicherselskabet.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/Ida-Jessen-scaled.jpg\")
Tilbage i 1980erne m\u00f8dtes vi p\u00e5 Aarhus universitet, Nordisk institut, hvor vi begge l\u00e6ste. Senere fik vi kontakt igen, og hvad der skulle have v\u00e6ret et interview, udviklede sig flere gange til noget, der mere ligner en samtale, for det er en stor gl\u00e6de at tale om Blicher med Ida.<\/p>\n\n\n\n
DM (Dorrit M\u00f8ller): Her kommer det f\u00f8rste sp\u00f8rgsm\u00e5l til dig, Ida, \u2013 og jeg begynder helt uden for Blicher-skiven: For et par \u00e5r siden spurgte jeg en yngre kollega p\u00e5 min arbejdsplads, Birker\u00f8d gymnasium, hvad Casper Eric betyder for hende. Hun svarede \u2013 tydeligt ber\u00f8rt: \u201dHan betyder alt. Han kan l\u00e6se mig. Jeg f\u00f8ler mig i den grad i samklang med alt, han skriver\u201d.
Det var s\u00e5 forunderligt at h\u00f8re, for Casper Eric er jo langt mere min tid ogs\u00e5, og alligevel f\u00f8ler jeg mig ikke hjemme i hans lyrik \u2013 men det g\u00f8r jeg i Blichers!<\/p>\n\n\n\n
Ida \u2013 nu sp\u00f8rger jeg dig: \u201dHvad betyder Blicher for dig?\u201d<\/p>\n\n\n\n
Ida: Det er et sv\u00e6rt sp\u00f8rgsm\u00e5l, fordi det er s\u00e5 \u00e5bent. Men jeg tror, det har noget med at f\u00f8le sig hjemme i verden at g\u00f8re. M\u00e5ske fordi Blicher er s\u00e5 fast forankret i et sted. Man l\u00e6ser ham sammen med det sted, han skriver fra. Jeg kan ikke sige dig, hvorfor han f\u00e5r mig til at f\u00f8le mig hjemme i verden. Det har ogs\u00e5 med \u00e5rstider at g\u00f8re. Det har med landskaber, farver og vind og vejr at g\u00f8re. Det har noget med pr\u00e6steg\u00e5rdslivet at g\u00f8re. Med livet p\u00e5 landet, med den tid, det foreg\u00e5r i.<\/p>\n\n\n\n
DM: Men Blichers tid er ikke din tid, s\u00e5 hvordan kan han f\u00e5 dig til at f\u00f8le dig hjemme?<\/p>\n\n\n\n
Ida: M\u00e5ske er det bare s\u00e5 spundet ind i hinanden. Jeg kender hans tid s\u00e5 godt, fordi jeg har l\u00e6st ham. Og det at jeg kender den tid s\u00e5 godt g\u00f8r, at jeg f\u00f8ler mig hjemme. S\u00e5 m\u00e5ske er det fra ham, det hele kommer. Han har givet mig s\u00e5 uendeligt meget. Ikke kun litter\u00e6rt, men ogs\u00e5 personligt. Det er jo simpelthen s\u00e5dan, at det at l\u00e6se Blicher, n\u00e5r han er bedst, det er som at v\u00e6re plantet i verden.<\/p>\n\n\n\n
DM: M\u00e5ske det ogs\u00e5 er her, din baggrund spiller ind, fordi du er opvokset i en pr\u00e6steg\u00e5rd?<\/p>\n\n\n\n
Ida: Ja! Da jeg var barn, boede vi i denne her gamle pr\u00e6steg\u00e5rd, og der var s\u00e5 frygteligt fodkoldt, ikke mindst om vinteren, og det sneede. Hvis man lagde sig ned p\u00e5 gulvet, kiggede ud under en stor dragkiste i dagligstuen, s\u00e5 kunne man se direkte ud p\u00e5 stenbroen, og s\u00e5 vidste jeg, at s\u00e5dan havde det v\u00e6ret i \u00e5rhundrede – kulden ved gulvet. S\u00e5dan har det v\u00e6re at bo i de gamle pr\u00e6steg\u00e5rde.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5dan havde det v\u00e6ret at komme fra en meget gammel pr\u00e6stefamilie, s\u00e5dan som jeg ogs\u00e5 g\u00f8r. Og s\u00e5dan har det ogs\u00e5 v\u00e6ret at \u00f8nske sig v\u00e6k fra det. Jeg tror nok, at man p\u00e5 den m\u00e5de kan bruge et s\u00e5 kedeligt ord som identifikation. Det er m\u00e5ske her din kollega siger om Casper Eric: \u201dHan ser mig\u201d s\u00e5dan kan jeg ogs\u00e5 sige \u2013 jeg kan i alle fald f\u00f8le, at JEG ser Blicher. Det er egentligt formasteligt at sige, for det sted jeg vender min lygte, det er jo et fuldst\u00e6ndigt subjektivt valg. Blicher er s\u00e5 meget andet, end det jeg ser i ham. Og det jeg ser, bliver ved at udvikle og \u00e6ndre sig. Han bliver ved at \u00e5bne sig. Det er s\u00e5 nemt at tage fat et eller andet sted. S\u00e5 kan man s\u00e5dan set bare blive ved og ved og ved.<\/p>\n\n\n\n DM: Fort\u00e6l lidt mere om det at v\u00e6re i samklang med Blicher.<\/p>\n\n\n\n Ida: Ja \u2013 oplevelsen kan komme p\u00e5 forunderlige m\u00e5der. P\u00e5 et tidspunkt skulle jeg skrive et forord til \u201dEn Landsbydegns Dagbog\u201d. Jeg vidste, at Blicherselskabet havde udgivet Blichers breve til Ingemann, og skulle bare have et sted at g\u00e5 ud fra. Jeg gik ned p\u00e5 Sor\u00f8 Akademis Bibliotek og spurgte, om de havde Blichers breve til Ingemann \u2013 ja det havde de, l\u00f8d svaret – og jeg regnede med, at de ville give mig Blicherselskabets lille udgivelse. Bibliotekaren forsvandt og kom tilbage med en kapsel. Det var \u2013 simpelthen<\/em> – de originale<\/em> breve fra Blicher til Ingemann. Jeg skulle ikke engang tage handsker p\u00e5, for n\u00e5r man har med s\u00e5dan noget at g\u00f8re, s\u00e5 er det godt med fedtet fra h\u00e6nderne. Det kan pr\u00e6servere. Det gav et sug i mellemgulvet at holde de originale breve \u2013 som at sidde under en klippe, og s\u00e5 pludselig stryger en hav\u00f8rn hen over hovedet p\u00e5 en.<\/p>\n\n\n\n Det var magisk. At se hvor meget han har klattet med bl\u00e6kket. Se, hvor meget og hvor hurtigt han har skrevet. Jeg fornemmede hans ensomhed og savn. At han s\u00e5 hurtigt siger \u201dvi to \u2013 Ingemann \u2013 vi to, vi h\u00f8rer sammen\u201d \u2013 og han har m\u00e5ske glemt at sp\u00f8rge Ingemann, om han ogs\u00e5 synes det \u2013 det gik lige i hjertet p\u00e5 mig. Der sidder han, denne vilde, vilde, vilde person, og han siger til Ingemann (Ingemann f\u00e5r et rejsestipendium og rejser afsted i 10 m\u00e5neder til Italien): \u201dJeg har det som en tam stork, jeg engang s\u00e5 \u2013 da de andre rejste sydp\u00e5, s\u00e5 gemte den hovedet under vingen af skam\u201d.<\/p>\n\n\n\n Det hele er altid s\u00e5 dobbelt med Blicher \u2013 man t\u00e6nker: Ja, det siger du, Blicher, at du er den tamme stork, men vi<\/em> ved, at det var dig, der var den vilde, og Ingemann, der var den tamme stork. Den dobbelthed er der i alt.<\/p>\n\n\n\n DM: Det er nu, jeg f\u00e5r lyst at sp\u00f8rge ind til den jyske hede, og din og Blichers brug af den. Han valgte jo tydeligvis heden i de fleste af sine store noveller. Den er en konstant klangbund i hans univers, men den fylder ogs\u00e5 hos dig. Ikke mindst i din seneste roman, \u201dKaptajnen og Ann Barbara\u201d. Hvad betyder heden for dig?<\/p>\n\n\n\n Ida: Ja, der er jo n\u00e6sten kun rudimenter tilbage. Det er s\u00e5 m\u00e6rkeligt, jeg elsker alt, der blomstrer og gror. Og samtidig har jeg det der billede af heden som et fascinationsrum, hvor ting kan finde sted. Heden er som en mur \u2013 hvis jeg bare fl\u00f8d ud i en blomstergl\u00e6de \u2013 s\u00e5 ville det blive \u201dsm\u00f8r med fl\u00e6sk p\u00e5\u201d, som man siger i Norge. Heden er som at have en modpol af noget r\u00e5t og noget strengt. Det har altid fulgt mig. Da jeg var ung, rejste jeg til Nordnorge og boede oppe ved polarcirklen p\u00e5 en klippe\u00f8 fire timers sejlads fra fastlandet. Der var sandelig heller ikke meget, der voksede og groede.<\/p>\n\n\n\n Der var goldt, goldt, og det kan fylde mig med ubehag, men som forfatter er det golde et fascinationsrum, hvorfra man kan fort\u00e6lle historier. Hvorfor det er s\u00e5dan, det ved jeg ikke, men m\u00e5ske det st\u00e5r i kontrast til mine private tilb\u00f8jeligheder, n\u00e5r det drejer sig om blomstring, v\u00e6kst og gr\u00f8de. Men det er ogs\u00e5 noget med, at hvis man har det der \u00f8de rum, s\u00e5 er det ogs\u00e5 den enkelte i konfrontation med sig selv, men ogs\u00e5 en konfrontation med andre, fordi alting bliver s\u00e5 tydeligt, som i et kammerspil. Der er ingen flugtmuligheder. Du kan ikke lige dreje rundt om et gadehj\u00f8rne, og ind i et nyt kvarter.<\/p>\n\n\n\n DM: Men hvis du var p\u00e5 en Hawaii-\u00f8, hvor alt er s\u00e5 frodigt og smukt, s\u00e5 mangler du det, der skaber historier. I det golde ligger l\u00e6ngslen efter det, som er uudfoldet. Er det s\u00e5dan, det skal forst\u00e5s?<\/p>\n\n\n\n Ida: Ja, men ogs\u00e5 at den golde hede danner rammen for de helt basale ting. Det har altid fyldt noget for mig. Som en robinsonade.<\/p>\n\n\n\n Jeg er jo ikke vokset op i en gammel hedeegn. Den var opdyrket i omkring \u00e5r 1900. Det var jo ikke s\u00e5dan, at man kunne vandre p\u00e5 hederne i dagevis. S\u00e5 p\u00e5 en m\u00e5de er heden en fantasiforestilling. Men alligevel har jeg brugt forestillingen om heden i flere romaner. Fx har jeg skrevet nogle historiske romaner, \u201dEn ny tid\u201d og \u201dDoktor Bagges anagrammer\u201d, og da jeg begyndte p\u00e5 dem, tr\u00e6nede jeg mit blik i at skr\u00e6lle l\u00e6hegn, veje og bebyggelse v\u00e6k, og i stedet bare l\u00e6se landskabet efter dets formation. Det har givet meget rent landskabeligt at kunne det i de gamle hede-egne. Det har jeg haft meget gl\u00e6de af som en stimulerende tankevirksomhed.<\/p>\n\n\n\n DM: M\u00e5ske oplevede Blicher netop den stimulation for tanken, n\u00e5r han vandrede i den enorme hede. Du kan p\u00e5 den ene side se derfra og dertil med markeringer i landskabet\u2013 men man kan sagtens forestille sig uendeligheden. Ligesom en gr\u00e6nsel\u00f8s stjernehorisont p\u00e5 en sejltur over Atlanterhavet. Eller mere jordn\u00e6rt: at v\u00e6re p\u00e5 roadtrip i USA. M\u00e5ske vil det lige v\u00e6re noget for dig \u2013 hvis alts\u00e5 du ikke allerede har v\u00e6ret det?<\/p>\n\n\n\n Ida: Det har jeg aldrig v\u00e6ret. Men jeg tror, at jeg vil p\u00e5 roadtrip i Danmark i min forestillingsevne. S\u00e5 har jeg ogs\u00e5 kort \u2013 gamle landskabskort over heden \u2013 men jeg har selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 v\u00e6ret p\u00e5 heden. Og det var min far, der tog mig med. Fordi han ville vise mig heden. Det har jeg v\u00e6ret meget glad for.<\/p>\n\n\n\n DM: Noget helt andet: T\u00e6nkte du p\u00e5 indledningen til \u201dHosekr\u00e6mmeren\u201d, da du skrev indledningen til \u201dKaptajnen og Ann Barbara\u201d?<\/p>\n\n\n\n Ida: Nej. Ikke bevidst. Men, hvis der er noget, man er meget fortrolig med, s\u00e5 er det blevet en del af ens erfaringsverden p\u00e5 en m\u00e5de, hvor man ikke bukker og takker, men man regner det for sit eget.<\/p>\n\n\n\n DM: Lad os g\u00e5 lidt tilbage til det, du talte om i forhold til Blicher og identifikation og sprog. Hvad betyder Blichers sprog for dig?<\/p>\n\n\n\n Ida: Ja, jeg har jo altid bare accepteret det. Det har aldrig v\u00e6ret til forhandling. Men \u2013 hvis jeg m\u00e5 tage en lille afstikker, s\u00e5 sidder jeg jo og overs\u00e6tter denne her enormt store roman om Olav Audunsson af Sigrid Undset p\u00e5 1200 sider, skrevet i 1920erne. Den foreg\u00e5r i middelalderen, og fordi hun [Sigrid Undset] g\u00e5r s\u00e5 grundigt til v\u00e6rks, s\u00e5 har hun fodret den med middelaldersprog. Hendes research viser sig ud i husker\u00e5d, v\u00e5bentyper og kl\u00e6der og den m\u00e5de, borgene selvf\u00f8lgelig var indrettet p\u00e5 \u2013 alle beskrivelserne skulle moderniseres. Det var noget Gyldendal og jeg aftalte. At skulle s\u00e5 meget igennem for at fatte, hvad et substantiv betyder, det er omsonst \u2013 fx at skrive at det var en gryde, med den og den hank – s\u00e5 skriver jeg bare \u201dgryde\u201d \u2013 men der er<\/em> forskel p\u00e5 at overs\u00e6tte og have teksten p\u00e5 originalsprog. Ligesom med bibelovers\u00e6ttelser \u2013 alts\u00e5, hvis man genfort\u00e6ller Biblen – og det skal ske hvert 20. \u00e5r – s\u00e5 oplever man, at originalsproget – Biblen \u201ditself\u201d har en helt s\u00e6rlig kraft, og at moderniseringen g\u00f8r noget ved teksten. Alts\u00e5 ved indholdet!<\/p>\n\n\n\n P\u00e5 et tidspunkt, hvor jeg talte med Sigrid Undsetselskabet om det at modernisere, som er den store udfordring i forhold til Biblen, s\u00e5 fik jeg den besked: \u201dGid du kunne g\u00f8re det samme\u201d \u2013 fordi det er sv\u00e6rt for nordm\u00e6ndene at l\u00e6se hende. Simpelthen!<\/p>\n\n\n\n DM: Det er bestemt ogs\u00e5 sv\u00e6rt for mange danskere at l\u00e6se Blicher. Ikke mindst for de unge i gymnasiet. Da min kollega, Mette Moltesen, og jeg fik udgivet vores Blicherbog til gymnasiebrug, valgte vi at fastholde Blichers sprog, dog med den undtagelse at f\u00f8lge retskrivningsreformen fra 1948. Gamle udtryk forklarede vi i parenteser i selve teksten. At modernisere Blichers sprog f\u00f8ltes som at rive gamle, fine historiske v\u00e6rker itu. S\u00e5 vores modernisering var ud af n\u00f8dvendighed og det t\u00e6tteste man kommer p\u00e5 ikke at modernisere!<\/p>\n\n\n\n Ida: I morges, da jeg vidste, du skulle komme her, s\u00e5 t\u00e6nkte jeg: Gu\u2019 ve\u2019 hvordan det ville v\u00e6re, hvis man moderniserede Blicher? Hvad ville g\u00e5 tabt \u2013 hvad ville man vinde? Alts\u00e5 \u2013 det er jo n\u00e6sten en blasfemisk tanke \u2013 men derfor kan man godt t\u00e6nke den alligevel! \u2013 jeg kan ikke svare dig p\u00e5 det. For mig er det nemt at l\u00e6se ham. Nemt fordi jeg er flasket op p\u00e5 Blicher. Lige siden jeg var lille \u2013 og det var s\u00e6rligt min far, der l\u00e6ste h\u00f8jt.<\/p>\n\n\n\n DM: Nogle gange har du m\u00e5ske ikke fattet noget som helst af det, han l\u00e6ste op?<\/p>\n\n\n\n Ida: Nemlig! Og af alle de b\u00f8ger, vi fik l\u00e6st h\u00f8jt, s\u00e5 var der s\u00e5 meget, hvor man t\u00e6nkte: \u201dDet er ikke s\u00e5 vigtigt \u2013 men det bliver snart godt\u201d.<\/p>\n\n\n\n DM: Jeg oplever, at fordi Blichers sprog er \u201dgammelt\u201d, s\u00e5 bliver en fortid genoplevet. Giver det mening?<\/p>\n\n\n\n Ida: Ja. I h\u00f8j grad! \u2013 og m\u00e5ske er det det, jeg fors\u00f8gte at sige p\u00e5 en bagvendt m\u00e5de: Blichers tekster minder mig om mit eget liv!<\/p>\n\n\n\n DM: S\u00e5 ad bagvejen f\u00e5r man sit eget liv med, og her hj\u00e6lper det, at sproget er det, som svarer til en tidligere tids sprog?<\/p>\n\n\n\n Ida: Ja, og nu taler vi om sproget, som ikke kan l\u00f8srives fra indholdet: Blicher genopliver p\u00e5 mange mangfoldige m\u00e5der. For mig \u2013 og for min far. Fx, da min far var d\u00f8ende og helt elendig, l\u00e5 han i pyjamas og ville ikke ned i stuen. Han var virkelig parat til at opgive \u00e5nden – og jeg kom forbi og sagde: \u201dFar \u2013 ved du hvad \u2013 jeg er begyndt at l\u00e6se Jeppe Aakj\u00e6rs 3-binds v\u00e6rk om Blicher \u2013 s\u00e5 satte han sig s\u00e5dan halvt op i sengen, og sagde: \u201dDen har jeg ogs\u00e5 lyst til at l\u00e6se!\u201d. Han l\u00e5nte den af mig, og s\u00e5 l\u00e6ste han den. Det der skete, efter han havde sagt det var, at han stod op og kom ned for at spise frokost. Han tog ligesom fat om livet igen. Da han var f\u00e6rdig med trebindsv\u00e6rket, sagde han: Nu vil jeg l\u00e6se ALT af Blicher. Fra den ene ende til den anden. Og det gjorde han. Han l\u00e6ste simpelthen alt. Bortset fra digtet \u201dNatten paa Jellingeh\u00f8je\u201d. Det var det sidste, han \u00f8nskede sig, at jeg skulle skaffe. Jeg s\u00e5 denne olding i sin k\u00f8restol, der sad og l\u00e6ste Blicher. Og n\u00e5r han var sammen med os efter l\u00e6sningen, sagde han: \u201dDet har vel nok v\u00e6ret en dejlig dag\u201d!<\/p>\n\n\n\n Og det kan Blicher! For mig er det en vidunderlig ting at tage med. Jeg har set det!<\/p>\n\n\n\n Jeg har set en gammel mand st\u00e5 ud af sengen og tage fat p\u00e5 et nyt livsafsnit, efter at have lagt sig ned for at d\u00f8! Det m\u00e5 du gerne skrive, hvis du vil!<\/p>\n\n\n\n DM: Det er vel nok en smuk historie at dele med l\u00e6seren. Tak for den!<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Af Dorrit F\u00e6rk M\u00f8ller, medlem af bestyrelsen.![\"\"](\"https:\/\/blicherselskabet.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/B.-S.-Ingemann.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/blicherselskabet.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/Hede-landskab.jpg\")
![\"Dalsgaard\"](\"https:\/\/blicherselskabet.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/dalsgaard.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/blicherselskabet.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/Mester-Fortaellinger-Blichers-noveller-som-vaerklaesning-Dansklaererforeningen-e1731317289828.jpg\")
<\/a>
\nInterviewet med forfatteren Ida Jessen kommer ind p\u00e5 hvad Blicher betyder for hende \u2013 b\u00e5de personligt og litter\u00e6rt. Bl.a. fort\u00e6ller Jessen, at n\u00e5r Blicher er bedst, s\u00e5 giver han en oplevelse af at v\u00e6re plantet i verden.<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":2904,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[11],"tags":[37,34,36,35,40,38,41,33,44,18,43,39],"class_list":["post-2798","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-artikler-2","tag-b-s-ingemann","tag-birkeroed-gymnasium","tag-blicher","tag-casper-eric","tag-den-jyske-hede","tag-en-landsbydegns-dagbog","tag-hosekraemmeren","tag-ida-jessen","tag-jeppe-aakjaer","tag-litteraturhistorie","tag-mesterfortaellinger","tag-soroe-akademi"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blicherselskabet.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2798","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blicherselskabet.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blicherselskabet.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blicherselskabet.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blicherselskabet.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2798"}],"version-history":[{"count":18,"href":"https:\/\/blicherselskabet.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2798\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2916,"href":"https:\/\/blicherselskabet.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/2798\/revisions\/2916"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blicherselskabet.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/2904"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blicherselskabet.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2798"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blicherselskabet.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=2798"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blicherselskabet.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=2798"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}