{"id":3117,"date":"2025-03-20T11:38:03","date_gmt":"2025-03-20T10:38:03","guid":{"rendered":"https:\/\/blicherselskabet.dk\/?p=3117"},"modified":"2025-03-20T12:17:31","modified_gmt":"2025-03-20T11:17:31","slug":"blicher-og-brudstykker-af-en-landsbydegns-dagbog","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blicherselskabet.dk\/?p=3117","title":{"rendered":"Blicher og Brudstykker af en landsbydegns dagbog"},"content":{"rendered":"\n

Af Marianne Gj\u00f8rtz Hougaard<\/em><\/h4>\n\n\n\n

F\u00f8ulum, den 1ste Januar 1708.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Gud skjenke os Alle et gl\u00e6deligt Nytaar! og bevare vor gode Hr. S\u00f8ren! han slukkede Lyset iaftes, og Moder siger, han lever ikke til n\u00e6ste Nytaar; men det har vel intet at betyde.
(F\u00f8rste notat i \u201dBrudstykker af en Landsbydegns Dagbog\u201d)<\/em><\/p>\n\n\n\n

\"\"
Den Strenge Vinter i Foulum, Hans Smidth, 1898-1902<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

I efter\u00e5ret 1823 sidder St. St. Blicher i pr\u00e6steg\u00e5rden i Thorning og skriver et udkast til sin f\u00f8rste novelle. Blicher er p\u00e5 dav\u00e6rende tidspunkt en anerkendt digter og aktiv debatt\u00f8r i aviserne, men novellegenren er ny, ikke bare for Blicher, men ogs\u00e5 for mange af l\u00e6serne. Genren blev defineret af Johann Wolfgang von Goethe i 1795, og f\u00f8rste halvdel af 1800-tallet bliver et prosagennembrud for dansk litteratur. Med Blichers noveller f\u00e5r genren stor udbredelse, og den Blicherske novelle har i dag en s\u00e6rlig status i litteraturhistorien.[i]<\/a><\/p>\n\n\n\n

Blichers f\u00f8rste novelle blev dog ikke et gennembrud med det samme, selvom den i dag bliver regnet for intet mindre end et mesterv\u00e6rk.<\/p>\n\n\n\n

Vejen mod den f\u00f8rste novelle
<\/strong>Blicher omtaler f\u00f8rste gang novellen i et brev til A.P. Liunge, udgiveren af det litter\u00e6re tidsskrift Harpen<\/em>, i november 1823 uden dog at r\u00f8be titlen:<\/p>\n\n\n\n

\u201dEn romantisk Historie, hvoraf Elmquist har f\u00e5et det f\u00f8rste ark, men som jeg troer, han sender tilbage af den Aarsag, \u201dat han kun vil have Fort\u00e6llinger af en saadan l\u00e6ngde, at de kunne rummes i eet Bind\u201d.\u201d[ii]<\/strong><\/a><\/em><\/p>\n\n\n\n

A.F. Elmquist var Blichers redakt\u00f8r af tidsskriftet L\u00e6sefrugter, samlede p\u00e5 Litteraturens Mark<\/em>, som blev udgivet i Aarhus og dermed l\u00e6st af borgerskabet og den \u00f8verste del af almuen i det \u00f8stjyske, mens Harpen <\/em>blev l\u00e6st i litter\u00e6re kredse i K\u00f8benhavn. Udgivelser i Harpen <\/em>gav omtale og prestige, men ingen l\u00f8n \u2013 dog fik man en udgave af tidsskriftet gratis. Til geng\u00e6ld modtog Blicher et mindre honorar p\u00e5 fem rigsdaler pr. ark for at skrive til L\u00e6sefrugter<\/em>. Et ark var p\u00e5 ikke mindre end 16 sider!<\/p>\n\n\n\n

Det bet\u00f8d, at han modtog 15 rigsdaler for sin f\u00f8rste novelle[iii]<\/a>, mens et digt naturligvis ville give ham meget, meget mindre. Dermed er der bedre \u00f8konomi i at skrive noveller end digte.<\/p>\n\n\n\n

I et brev til B.S. Ingemann n\u00e6vner Blicher direkte, at han skriver noveller for at sikre sine b\u00f8rn t\u00f8j p\u00e5 kroppen.[iv]<\/a><\/p>\n\n\n\n

\u201dJeg har ellers givet mig i Tjeneste hos Elmquist for 5 Rd. pr. Ark, for dog imellem at kunne pynte mine otte B\u00f8rn med Vadmelskofter og Tr\u00e6skoe\u201d
<\/em>(Brev til Ingemann 25. februar 1824)<\/p>\n\n\n\n

Blicher var da pr\u00e6st i Thorning, men det var ikke et rigt pr\u00e6stekald, og med flere og flere b\u00f8rn var det vanskeligt for Blicher at f\u00e5 pengene til at sl\u00e5 til.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog
<\/strong>Elmquist udgiver novellen, selvom Blicher havde sine tvivl om det, og i starten af 1824 udkommer Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog <\/em>i 23. bind af L\u00e6sefrugter<\/em>.[v]<\/a> Novellen anmeldes positivt i juni 1824 i Litteratur \u2013 Kunst og Theater-Bladet<\/em>, mens andre anmeldere overser den.<\/p>\n\n\n\n

\u201dDe af Hr. Blicher \u201dfundne, gjennemseete og udgivne\u201d Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog ere, skj\u00f8ndt<\/em><\/p>\n\n\n\n

meget fragmentariske og skizzerede, h\u00f8ist characteristiske og originale.\u201d[vi]<\/strong><\/a><\/em><\/p>\n\n\n\n

Anmelderen er ikke i tvivl om, at det ikke er en virkelig dagbog, men for andre forekommer novellen at v\u00e6re en rigtig dagbog, som Blicher har fundet \u2013 det oplyser han ogs\u00e5 selv i efterskriften. Ogs\u00e5 Elmquist omtaler novellen som en rigtig dagbog i markedsf\u00f8ringen af L\u00e6sefrugter<\/em>.[vii]<\/a><\/p>\n\n\n\n

Novellen genudgives i 1833 i Samlede Noveller<\/em>, og denne gang n\u00e5r novellen meget bredere ud. Datidens st\u00f8rste skuespillerinde, Johanne Louise Heiberg, havde \u00e5ret forinden opl\u00e6st Blichers novelle Hosekr\u00e6mmeren <\/em>p\u00e5 Det Kongelige Teater[viii]<\/a>, og den toneangivende anmelder, J.N. Madvig, anmelder Blichers novellesamling og roser Blichers fremstilling af Morten Vinge i Maanedsskrift for<\/em> Litteratur <\/em>i 1835.[ix]<\/a><\/p>\n\n\n\n

Handlingen i Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog
<\/strong>Novellen er skrevet i dagbogsform og handler om den unge Morten Vinge, som bliver ansat som tjener p\u00e5 herreg\u00e5rden Tjele. Det er Mortens dagbog, vi l\u00e6ser og ham, vi l\u00e6ser over skulderen p\u00e5. Dermed skaber Blicher et fortroligt rum mellem os og Morten, hvor vi f\u00e5r Mortens version af begivenhederne, men genistregen best\u00e5r i, at l\u00e6seren efterh\u00e5nden finder ud af, at man ikke kan tage alt, som kommer fra Mortens pen, for gode varer. Han har sin egen agenda, og dermed har den up\u00e5lidelige fort\u00e6ller set dagens lys. En fort\u00e6ller, som i \u00f8vrigt ikke er udpr\u00e6get sympatisk.<\/p>\n\n\n\n

Som Blicher skriver til Liunge i november 1823, s\u00e5 er det en k\u00e6rlighedshistorie. Det er Mortens k\u00e6rlighed til den sk\u00f8nne Sophie, som er omdrejningspunktet for novellen. Det er de dagsbogsnotater, der giver liv og farve i Mortens beretning. Resten er lidenskabsl\u00f8st og uinspireret. Morten er handlingslammet i sin ulykkelige k\u00e6rlighed og tilskuer til novellens begivenheder. Han dr\u00f8mmer, men handler for sent. Selvom Morten b\u00e5de oplever at v\u00e6re pelsj\u00e6ger i Sibirien og krigsfange undervejs, s\u00e5 er det lidenskabsl\u00f8st beskrevet \u2013 Mortens liv g\u00e5r i st\u00e5, da han ikke f\u00e5r Sophie, og der g\u00e5r mange \u00e5r, inden Morten skriver igen. Morten vender tilbage til dagbogen, da sk\u00e6bnen igen lader ham m\u00f8de Sophie. Den lange pause er med Blichers egne ord \u201daf stor tragisk Effect\u201d.[x]<\/a><\/p>\n\n\n\n

Mens tiden efter Tjele beskrives kort og farvel\u00f8st, er der til geng\u00e6ld masser af lidenskab og liv i beskrivelserne fra Tjele, mens Morten stadig er n\u00e6rheden af Sophie.<\/p>\n\n\n\n

\u201dThiele, den 1ste Mai 1710.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Ak, jeg elendige Menneske! nu veed jeg, hvad det er, jeg feiler; Ovidius har sagt mig det, han har gandske accurat beskrevet mig min Sygdom. Dersom jeg ikke tager feil, saa hedder den Amor, paa Dansk: Kj\u00e6rlighed eller Elskov, og den jeg er charmeret udi, maa uden al Tvivl v\u00e6re Fr\u00f8ken Sophie. Ak, jeg arme Daare! Hvad skal dette blive til? Jeg maa pr\u00f8ve hans remedia amoris!\u201d<\/em><\/p>\n\n\n\n

\u201dThiele, den 4de October 1710.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Endnu kunde vi ingen Ting see for Taage, men alt som de kom n\u00e6rmere, h\u00f8rte vi Vognenes Rumlen, Hestenes Pusten, Skytternes Snak og Latter. Nu kom Solen frem, og Taagen lettede. Da blev det levende paa alle Kanter. Skovfogderne begyndte allerede at stille Klapperne i Orden, man h\u00f8rte dem hviske og tysse paa dem der vilde snakke h\u00f8it, og Kjeppene kom sommetider i Bev\u00e6gelse. Fra Vester og S\u00f8nder kom Skytterne kj\u00f8rende, og bagefter Vognene med Hundene: deres Haler viftede over Vognfjelene, og imellem stak der et Hoved op, som ogsaa strax fik \u00d8refigen af J\u00e6gerdrengene. Nu satte naadig Herren selv af langs ned i den lange Dal midt igjennem Krattet. Da han var f\u00e6rdig st\u00f8dte han i sin Pibe, og med det samme begyndte Hornbl\u00e6serne et lystigt Stykke. Hundene bleve koblede af, og det varte ikke l\u00e6nge f\u00f8r de slog an, saa een, saa to, saa det hele Kobbel. Harer, R\u00e6ve og Dyr smuttede frem og tilbage paa de skovbegroede Bakker. Saa gik af og til et Skud, og Knaldene gav Echo langs ned gjennem Dalen. Klapperne kunde vi ikke see, men vel h\u00f8re deres Hujen og Skrigen, naar et Dyr eller en Hare vilde bryde igjennem.\u201d<\/em><\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Inspirationen
<\/strong>Inspirationen til novellen kommer fra den virkelige historie om adelsfr\u00f8kenen fra Tjele, Marie Grubbe, som f\u00f8rst er gift med konges\u00f8nnen Ulrik Frederik Gyldenl\u00f8ve, men siden ender som f\u00e6rgekone p\u00e5 Falster. If\u00f8lge Blicher selv er han ogs\u00e5 inspireret af sin kusine, Charlotte Amalie de Schinkels, sk\u00e6bne.[xi]<\/a> Hendes sk\u00e6bne vender Blicher tilbage til i den kontroversielle novelle Eneste Barn<\/em>, som fort\u00e6ller om kusinens sociale deroute.<\/p>\n\n\n\n

Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog har r\u00f8rt l\u00e6sere siden, den f\u00f8rste gang blev udgivet, og den har inspireret andre til at gribe pennen. Her kan n\u00e6vnes i fl\u00e6ng, Martin A. Hansen, Karen Blixen, S\u00f8ren Kierkegaard og mange andre. Novellen r\u00f8rer os stadig, vi f\u00f8ler med Morten Vinge og kan s\u00e6tte os ind i hans f\u00f8lelser, n\u00e5r han beskriver sin k\u00e6rlighed til den dejlige Sophie, og vi forst\u00e5r hans jalousi og accepterer hans resignation til slut. Vi kan more os over hans praleri med egne evner og have medlidenhed med ham over, at livet er g\u00e5et ham forbi.<\/p>\n\n\n\n

Blichers f\u00f8rste novelle blev indledningen til en r\u00e6kke enest\u00e5ende noveller fra hans h\u00e5nd, hvoraf de st\u00f8rste, udover Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog, er Hosekr\u00e6mmeren og Pr\u00e6sten i Vejlby. De tre noveller er gribende tragedier om sk\u00e6bnens veje, men som Knud S\u00f8rensen g\u00f8r opm\u00e6rksom p\u00e5, s\u00e5 udspringer alle tre historier ogs\u00e5 af sociale forhold i det standsopdelte samfund.[xii]<\/a> Et emne, som Blicher vendte tilbage til igen og igen i sit forfatterskab.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
S\u00e6rudstillingen “Blicher og Herreg\u00e5rdene” p\u00e5 Blicheregnens Museum<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

S\u00e6rudstillingen Blicher og Herreg\u00e5rdene
<\/strong>Med afs\u00e6t i Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog<\/em> s\u00e5 museet n\u00e6rmere p\u00e5 Blichers holdning til st\u00e6ndersamfundet belyst gennem hans herreg\u00e5rdsnoveller fra Blicheregnen i s\u00e6rudstillingen Blicher og Herreg\u00e5rdene. Blicher beskriver livet p\u00e5 herreg\u00e5rdene i flere af sine noveller, og herrem\u00e6ndene er ofte beskrevet med vid og bid. Det er b\u00f8nderne, ikke herrem\u00e6ndene, der har Blichers st\u00f8tte.<\/p>\n\n\n\n

Herreg\u00e5rdsnovellerne i s\u00e6rudstillingen var n\u00f8je udvalgt \u2013 de fandt sted p\u00e5 Blicheregnen og beskrev livet p\u00e5 egnens herreg\u00e5rde og herreg\u00e5rdenes beboere samtidig med, at novellerne viste bredden i Blichers forfatterskab. Der var bidende satire, k\u00e6rlighed, humor og dyb tragedie.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Udstillingen bestod af to dele, en udstilling af museets nyerhvervede samling af f\u00f8rsteudgaver, Holger Hjersings samling<\/em>, som museumsforeningen havde doneret til museet \u00e5ret f\u00f8r, og en genskabt herreg\u00e5rdsalon, som Blicher kunne have oplevet den. Her kunne museumsg\u00e6sterne tage plads og lytte til dramatiserede uddrag fra novellerne, indl\u00e6st af skuespiller Anders Dam Valentinus fra Teater O. Det var litteraturen, der var i fokus, og med litteraturen i \u00f8rerne s\u00e5 s\u00e6rudstillingen n\u00e6rmere p\u00e5 Blichers holdning til herreg\u00e5rdene og det standsopdelte samfund, som Blicher opponerede imod b\u00e5de i og udenfor sine noveller.<\/p>\n\n\n\n

Novellerne, der kunne opleves i uddrag var<\/p>\n\n\n\n

Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog (1824)<\/em>
Pr\u00e6sten i Thorning (1824)<\/em>
Fruentimmerhaderen (1827)<\/em>
 J\u00f8derne p\u00e5 Hald (1828)<\/em>
Skytten p\u00e5 Aunsbjerg (1839)<\/em>
De tre Helligaftner (1841)<\/em>
Eneste Barn (1842)<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

Vi slutter af med Morten Vinges misundelige, men skarpe beskrivelse af konges\u00f8nnen Ulrik Frederik Gyldenl\u00f8ve, som skal giftes med Mortens store k\u00e6rlighed, den sk\u00f8nne Sophie.<\/p>\n\n\n\n

\u201dThiele, den 14de Novbr. 1711<\/em><\/p>\n\n\n\n

… Han smiilte mig saa vammels\u00f8dt og plirede med sine \u00d8ine, som om han saae imod Solen. Han bukkede for hver is\u00e6r af Herskabet, men det syntes som han kun bukkede for at reise sig h\u00f8iere i Veiret.\u201d<\/em><\/p>\n\n\n\n

Litteratur<\/strong><\/p>\n\n\n\n

St. St. Blicher, Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog
<\/em>St. St. Blicher, Selvbiografi
<\/em>Jeppe Aakj\u00e6r, St. St. Blichers Livstragedie
<\/em>Knud S\u00f8rensen, St. St. Blicher
<\/em>Erik Harbo, Min hjertelskede Ven
<\/em>litteratursiden.dkBiografiskleksikon.lex.dkdansklitteraturshistorie.lex.dkJ\u00f8rgen Aabenhus, Den f\u00f8rste moderne danske novelle fylder 200 \u00e5r <\/em>pov.international, 24.02.24<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

[i]<\/a> https:\/\/litteratursiden.dk\/artikler\/klassikeren-blicher<\/a> og https:\/\/lex.dk\/novelle<\/a>. Johann Wolfgang von Goethe definerede novellen som beretningen om \u201cen stedfunden, us\u00e6dvanlig begivenhed\u201d.<\/p>\n\n\n\n

[ii]<\/a> Aakj\u00e6r, Jeppe, St. St. Blichers Livstragedie, bind 1, s. 157<\/p>\n\n\n\n

[iii]<\/a> S\u00f8rensen, Knud, St. St. Blicher, s. 109<\/p>\n\n\n\n

[iv]<\/a> Harbo, Erik, Min hjertelskede Ven, s. 76, Brev til B.S. Ingemann 25. februar 1824<\/p>\n\n\n\n

[v]<\/a> https:\/\/www.kb.dk\/e-mat\/dod\/130025713576-color.pdf<\/a><\/p>\n\n\n\n

[vi]<\/a> Aakj\u00e6r, s. 139<\/p>\n\n\n\n

[vii]<\/a> Annonce 22. marts 1824, Aabenhus, J\u00f8rgen, Den f\u00f8rste moderne danske novelle fylder 200 \u00e5r, https:\/\/pov.international\/brudstykker-moderne-novelle-200-ar\/<\/a><\/p>\n\n\n\n

[viii]<\/a> https:\/\/biografiskleksikon.lex.dk\/Steen_Steensen_Blicher<\/a><\/p>\n\n\n\n

[ix]<\/a> https:\/\/dansklitteraturshistorie.lex.dk\/Biedermeierkultur_og_biedermeierkunst<\/a>.  I samme anmeldelse er Madvig meget forarget over Blichers novelle Sildig Opvaagnen <\/em>om \u201ddobbelt \u00c6gteskabsbrud og Horeliv\u201d. Noget, der m\u00e5ske kan have hjulpet til med udbredelsen af novellerne, snarere end afskr\u00e6kket l\u00e6serne.<\/p>\n\n\n\n

[x]<\/a> Harbo, s. 84, Brev til B.S. Ingemann 23. januar 1833<\/p>\n\n\n\n

[xi]<\/a> Blicher, St. St., Selvbiografi, s. 37<\/p>\n\n\n\n

[xii]<\/a> S\u00f8rensen s. 109<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Af Marianne Gj\u00f8rtz Hougaard
\nOver sommeren og efter\u00e5ret i 2024 kunne man opleve s\u00e6rudstillingen Blicher og Herreg\u00e5rdene p\u00e5 Museum Silkeborg Blicheregnen. S\u00e6rudstillingen var en del af fejringen af 200-\u00e5ret for St. St. Blichers f\u00f8rste novelle, \u201dBrudstykker af en Landsbydegns Dagbog\u201d, som Blicher skrev, mens han var pr\u00e6st i Thorning og boede i pr\u00e6steg\u00e5rden, som l\u00e5, hvor museet ligger i dag. I anledning af 200-\u00e5ret kigger afdelingsleder og museumsinspekt\u00f8r Marianne Gj\u00f8rtz Hougaard n\u00e6rmere p\u00e5 novellen i artiklen \u201dBlicher og Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog\u201d, som f\u00f8rste gang blev publiceret i Museum Silkeborgs \u00e5rsskrift. S\u00e6rudstillingen inddrog flere af Blichers herreg\u00e5rdsnoveller, som alle foregik p\u00e5 herreg\u00e5rdene p\u00e5 Blicheregnen og viste ikke bare bredden i Blichers forfatterskab, men antydede ogs\u00e5 hans holdning til livet p\u00e5 herreg\u00e5rdene.<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":3118,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[11],"tags":[79,78,74,71,38,68,67,72,76,70,69,73,75,17,77,66],"class_list":["post-3117","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-artikler-2","tag-anders-dam-valentinus","tag-blicheregnens-muserum","tag-charlotte-amalie-de-schinkels","tag-det-kongelige-teater","tag-en-landsbydegns-dagbog","tag-harpen","tag-johann-wolfgang-goethe","tag-johanne-louise-haiberg","tag-karen-blixen","tag-litteratur-kunst-og-theater-bladet","tag-laesefrugter","tag-marie-grubbe","tag-martin-a-hansen","tag-st-st-blicher","tag-soeren-kierkegaard","tag-thorning-praestegaard"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blicherselskabet.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/3117","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blicherselskabet.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blicherselskabet.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blicherselskabet.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blicherselskabet.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=3117"}],"version-history":[{"count":8,"href":"https:\/\/blicherselskabet.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/3117\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":3134,"href":"https:\/\/blicherselskabet.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/3117\/revisions\/3134"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blicherselskabet.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/3118"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blicherselskabet.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=3117"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blicherselskabet.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=3117"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blicherselskabet.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=3117"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}