![\"\"](\"https:\/\/blicherselskabet.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/Sneklokker-1024x511.jpg\")
<\/figure>\n<\/div>\n\n\nBlicher skrev digtet \u201dSneeklokken,\u201d som er p\u00e5faldende. Det har en musikalitet i b\u00e5de rytme og rim. Det har alle gode digte i bunden form, kunne man indvende! Ja, men det lyriske jeg skriver i nutid og glider let fra sindstilstand til sindstilstand; der er en samklang: Fra \u201dVintergrav\u201d til \u201dHimlen blaa\u201d, fra Vaarens Gl\u00e6der\u201d til \u201dmin Tid er kort\u201d, fra \u201dgjemmen Iis og Snee\u201d til \u201djeg kan Solen see\u201d.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 kommer et m\u00f8rkt mellemspil: \u201d\u00f8de\u201d, \u201deenlig\u201d, \u201dUtid\u201d, \u201dfrem\u201d, men \u201dhjem\u201d med b\u00f8jet \u201dHoved\u201d.<\/p>\n\n\n\n
I digtets tredje del udtrykkes imidlertid \u201dHaabets Farve\u201d: \u201dblomstre\u201d, \u201dUngersvend\u201d \u201dHjerte,\u201d \u201dvandre med sin Pige\u201d etc.<\/p>\n\n\n\n
Stemningsskift fra m\u00f8rke til lys, fra tungsind til lethed, fra vinter til v\u00e5r: \u201dEt kjerligt Hjerte t\u00e6nker paa Vintrens blege S\u00f8n.\u201d<\/p>\n\n\n\n
Digtet er b\u00e5de en bevidsthedsstr\u00f8m og en bevidsthedsdr\u00f8m.<\/p>\n\n\n\n
Der er noget insisterende i digtets kontraster, som giver mindelser om den allersidste strofe i digtet \u201dSaa er et Aar da atter gjemt,\u201dsom Blicher skrev i 1848: <\/p>\n\n\n\n
Det Onde maa Du taale,<\/em><\/p>\n\n\n\n Og drikke bitre Skaale,<\/em><\/p>\n\n\n\n Men ei med skj\u00e6v Mund eller Rynker – <\/em><\/p>\n\n\n\n Forkj\u00e6let Feighed Ingen ynker.<\/em><\/p>\n<\/div>\n\n\n\n Det Gode maa Du nyde,<\/em><\/p>\n\n\n\n Saameget Skj\u00e6bnen Dig vil byde;<\/em><\/p>\n\n\n\n Dog ei med Hovmod, men med Maade,<\/em><\/p>\n\n\n\n Ei bedre kan den gamle Mand Dig raade.\u201d<\/em><\/p>\n\n\n\n Den stoiske Blicher som d\u00f8de den 26. marts, 1848. <\/em> <\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n Digtet Sneeklokken<\/strong><\/em><\/p>\n\n\n\n (Forsang til en Nytaarsgave under denne titel. 1826.)<\/em><\/p>\n\n\n\n Naar alle Blomster slumme i kolde Vintergrav,<\/em><\/p>\n\n\n\n Jeg vaagner af min Dvale, og kaster D\u00e6kket af.<\/em><\/p>\n\n\n\n Jeg h\u00f8rer L\u00e6rken synge h\u00f8jt udi Himlen blaa,<\/em><\/p>\n\n\n\n Og med sin klare Trille om Vaarens Gl\u00e6der spaae:<\/em><\/p>\n\n\n\n Jeg kan ej l\u00e6nger t\u00f8ve; jeg veed, min Tid er kort,<\/em><\/p>\n\n\n\n Jeg nyde maae mit Liv, f\u00f8r det atter iler bort.<\/em><\/p>\n\n\n\n Men der er koldt deroppe, og gjennem Iis og Snee<\/em><\/p>\n\n\n\n Jeg maae mig Vejen bryde, f\u00f8r jeg kan Solen see.<\/em><\/p>\n\n\n\n End Marken er saa \u00f8de, saa eenlig staaer jeg her;<\/em><\/p>\n\n\n\n Af mine Br\u00f8dre ingen jeg finder hos mig n\u00e6r:<\/em><\/p>\n\n\n\n Da b\u00f8jer jeg mit Hoved, i Utid kom jeg frem,<\/em><\/p>\n\n\n\n Og f\u00f8r de andre vaagne, jeg vender atter hjem.<\/em><\/p>\n\n\n\n Dog krandser Haabets Farve mig med sit blege Skj\u00e6r:<\/em><\/p>\n\n\n\n Jeg skal dog ej u\u00e6ndset uelsket blomstre her.<\/em><\/p>\n\n\n\n En Ungersvend kan finde den hvide Vinterblomst,<\/em><\/p>\n\n\n\n Og t\u00e6nke i sit Hjerte paa Vaarens Atterkomst;<\/em><\/p>\n\n\n\n Kan vandre med sin Pige fortrolig Arm i Arm,<\/em><\/p>\n\n\n\n Og kj\u00e6lent hende gj\u00e6kke med Blomsten ved sin Barm.<\/em><\/p>\n\n\n\n Og f\u00f8r igjen jeg segner hen i det lange Blund<\/em><\/p>\n\n\n\n Et Kys saa varmt jeg nyder af Pigens Rosenmund.<\/em><\/p>\n\n\n\n Naar skj\u00f8nnere frembryde de Sommerblomster smaae,<\/em><\/p>\n\n\n\n Naar mellem Roser dufte Violerne saa blaae:<\/em><\/p>\n\n\n\n Maaskee en kjerlig Taare dog skj\u00e6nkes mig i L\u00f8n,<\/em><\/p>\n\n\n\n Et kjerligt Hjerte t\u00e6nker paa Vintrens blege S\u00f8n.<\/em><\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n <\/p>\n\n\n\n