St. St. Blichers noveller er fulde af musikalitet fra jagtens lystige hornbl\u00e6sere til balsalens strygere, og ikke mindst digtsamlingen Tr\u00e6kfuglene<\/em> rummer poetiske beskrivelser af naturens lyde fra l\u00e6rkens muntre sang og hjejlens melankolske fl\u00f8jten til ravnens vinterskrig.<\/p>\n\n\n\n Sang, musik og naturens lyde s\u00e6tter stemningen hos Blicher fra begejstrede jagtbeskrivelser i Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog<\/em> til den ber\u00f8mte klagesang i Hosekr\u00e6mmeren<\/em>, og Blicher var da ogs\u00e5 selv ud\u00f8vende musiker. Han beherskede b\u00e5de violinen og fl\u00f8jten, og allerede i tiden i Thorning var Blicher kendt for at spille op til dans til festlige sammenkomster. N\u00e5r han og hustruen Ernestine del tog i selskabelighed i Viborg, tog Blicher violinen med under armen og spillede op til fest. Violinen er udstillet p\u00e5 Blicheregnen, men hvad blev der af fl\u00f8jten?<\/p>\n\n\n Vejen mod fl\u00f8jtespillet<\/strong> Efter vel overst\u00e5et studentereksamen fra latinskolen i Randers begyndte han p\u00e5 universitetet i K\u00f8benhavn, hvor han n\u00f8d tilv\u00e6relsen med klubber, f\u00e6gtning og dans, men efter et par \u00e5r i K\u00f8benhavn blev han syg.[i]<\/a><\/p>\n\n\n\n Blicher boede centralt i landets hovedstad, en by med omkring 100.000 indbyggere. Det var landets klart st\u00f8rste by, og det har v\u00e6ret en k\u00e6mpe omv\u00e6ltning for den unge student, der kom fra en by med 4.564 indbyggere.[ii]<\/a> K\u00f8benhavn har v\u00e6ret en verden til forskel, ikke nok med at gaderne har v\u00e6ret t\u00e6tpakkede med mennesker, s\u00e5 var ogs\u00e5 heste, k\u00f8er, grise og herrel\u00f8se hunde en del af gadebilledet, hvilket alt sammen bidrog til tr\u00e6ngslen og byens forplumrede luft. S\u00e5 m\u00e5ske er det ikke s\u00e5 m\u00e6rkeligt, at han blev syg. Selv giver han dog uforsigtig badning skylden. Blicher fik problemer med lungerne og kunne knap g\u00e5 100 meter uden at blive forpustet. Til sidst stod det s\u00e5 slemt til, at han fik \u00e5nden\u00f8d af at krydse sit eget stuegulv, og han skriver i sin selvbiografi, at han nu var \u201dbragt Graven saa n\u00e6r, at man aldeles opgav hans medicinske Behandling\u201d<\/em>.[iii]<\/a><\/p>\n\n\n\n Her ville andre m\u00e5ske have affundet sig med tingenes tilstand og bare h\u00e5bet p\u00e5 det bedste p\u00e5 sygelejet, men s\u00e5dan var Blicher ikke indrettet. Han tog sagen i egen h\u00e5nd og besluttede sig for at forlade storbyen og blive husl\u00e6rer p\u00e5 Falster. Her var frisk luft og mulighed for jagt og dermed bev\u00e6gelse. Noget, der var vigtigt for Blicher gennem hele livet.<\/p>\n\n\n\n I begyndelsen kunne han knap l\u00f8fte gev\u00e6ret og kun g\u00e5 ganske kort, men det blev efterh\u00e5nden bedre. Det er her Blichers fl\u00f8jte dukker op f\u00f8rste gang, for han besluttede sig for \u201dat give de angrebne Lunger Elasticitet ved Fl\u00f8jtespil\u201d<\/em>. Til at begynde med kunne han knap bl\u00e6se fire takter til ende uden at holde pause, men han gav ikke op og blev ved med dag for dag at g\u00e5 l\u00e6ngere p\u00e5 jagten og spille flere takter p\u00e5 fl\u00f8jten. Efter to \u00e5r kunne han rask og r\u00f8rig vende tilbage til K\u00f8benhavn.[iv]<\/a><\/p>\n\n\n\n En af Blichers elever p\u00e5 Falster, Laurits Foss, fort\u00e6ller i sine erindringer om Blicher, f\u00f8lgende, \u201dhan, som saae saa ung og sygelig ud, havde saa mange Kundskaber, saa mange Talenter og F\u00e6rdigheder. Han sang correct, behandlede sin Tv\u00e6rfl\u00f8ite smukt og let, efter min Mening som en Mester.\u201d<\/em>[v]<\/a> Det er rosende ord, nedskrevet 60 \u00e5r efter m\u00f8det mellem Blicher og Foss. De vidner om, at Blicher ikke har v\u00e6ret helt ringe til at spille p\u00e5 fl\u00f8jten. N\u00e5r han satte sig noget for, gjorde han det ikke halvhjertet. Samtidig vidner historien ogs\u00e5 om en handlekraftig, l\u00f8sningsorienteret Blicher, der ikke lader sig sl\u00e5 ud af sygdom.<\/p>\n\n\n\n Fl\u00f8jtens historie<\/strong> For 200 \u00e5r siden, 16. oktober 1825, holdt Blicher sin afskedspr\u00e6diken i Thorning kirke. Takket v\u00e6re folkemindesamleren Evald Tang Kristensen er Blichers afskedspr\u00e6diken bevaret. Tang Kristensen havde afskedspr\u00e6dikenen med til indvielsen af Blicherstenen foran museet 20. oktober 1919. Dagen var valgt, da man samtidig fejrede 100 \u00e5rsdagen for Blichers kaldelse til pr\u00e6st i Thorning.[vi]<\/a> Stenen kom til at st\u00e5 i det, der dengang var pr\u00e6steg\u00e5rdens have lige mellem Blichers to graner, som han havde f\u00e5et af sin gode ven, skovrideren p\u00e5 Stendalg\u00e5rd. Granerne er her ikke l\u00e6ngere, men stenen kan den dag i dag ses foran museet, overfor Thorning kirke.<\/p>\n\n\n\n 16. oktober 1825 besteg Blicher pr\u00e6dikestolen i Thorning, kiggede ud over menigheden en sidste gang og hyldede den, inden turen gik videre til Spentrup. Kirken har sikkert v\u00e6ret stuvende fuld, for Blicher var en popul\u00e6r pr\u00e6st, og pr\u00e6sten holdt af sin menighed. Grunden til afskeden lagde han ikke skjul p\u00e5, tv\u00e6rtimod. Sk\u00e6bnen begunstigede Blicher med en talrig familie, som skulle fors\u00f8rges, og det var \u00f8konomiske udfordringer, der fik ham til at s\u00f8ge v\u00e6k fra sognet. \u201dDe allerfleste af eder maa vide, hvad ieg med Sandhed maa sige: ingen Misn\u00f8je, ingen Harme, men kun en bydende N\u00f8dvendighed har kaldet mig fra Thorning.\u201d<\/em> [vii]<\/a> Da Blicher kom til Thorning, var det med seks b\u00f8rn, men da han forlod landsbyen, var det med ikke f\u00e6rre end ni b\u00f8rn.[viii]<\/a> <\/p>\n\n\n\n I for\u00e5ret 1826 ankom han til Spentrup med hele sin familie og flyttede ind i den idylliske pr\u00e6steg\u00e5rd, som Blichers onkel, den rige Blicher, Peder Daniel Blicher, havde ladet opf\u00f8re i slutningen af 1700-tallet. S\u00e5 g\u00e5rden var relativt ny, da familien Blicher flyttede ind og varslede en ny begyndelse.<\/p>\n\n\n Netop fra denne periode stammer historien om Blichers fl\u00f8jte, som nu indg\u00e5r i museets samling, men lad os f\u00e5 historien fra Niels Juul, som skrev historien ned i 2017. F\u00f8rst skal vi forbi Karl Nielsen fra Als by ved Hadsund, som vi kan takke for, at fl\u00f8jten blev indsamlet.<\/p>\n\n\n\n \u201dTidligt i 1900-tallet var handelsmand og samler, Karl Nielsen fra Als by, en tur i Randers Amt, hvor han i en g\u00e5rd p\u00e5 Spentrup-egnen traf en gammel aft\u00e6gtsmand, der i sin pure ungdom havde tjent som g\u00e5rdskarl hos pastor Blicher. Da han blev klar over, at karlen var musikalsk, for\u00e6rede han ham en fl\u00f8jte. Karl Nielsen fik fl\u00f8jten at se, og det lykkedes ham at k\u00f8be den. Mange \u00e5r senere indgik fl\u00f8jten i en byttehandel med Niels Frost, Als, en alsidig h\u00e5ndv\u00e6rker, som var min fars pr\u00e6stekammerat og livet igennem en n\u00e6r ven af vor familie. I 1944 for\u00e6rede han mig fl\u00f8jten og ville, at jeg skulle spille p\u00e5 den. Det var lettere sagt end gjort. Men s\u00e5 henvendte jeg mig til min violin- og klaverl\u00e6rer, musiker Rasmussen fra Hadsund, som tog den med hjem og forsynede klapperne med nye puder. S\u00e5 kunne den spille, og jeg kunne indfri mit l\u00f8fte til Niels Frost.\u201d<\/em><\/p>\n\n\n\n Museet afventer en detaljeret unders\u00f8gelse af fl\u00f8jten, men fl\u00f8jten er en s\u00e5kaldt traversfl\u00f8jte, det vil sige en tv\u00e6rfl\u00f8jte, sandsynligvis af buksbom, en ofte anvendt tr\u00e6sort til fl\u00f8jter i Blichers samtid. Selve historien om, at Blicher giver sin fl\u00f8jte til en musikalsk karl i sin husstand, stemmer godt overens med Blichers karakter og de mange fort\u00e6llinger om hans gener\u00f8sitet. Tiden for Karl Nielsens k\u00f8b af fl\u00f8jten falder sammen med en periode, hvor interessen for Blicher var t\u00e5rnh\u00f8j. Som Knud S\u00f8rensen skriver, s\u00e5 \u201dblev Midtjylland n\u00e6sten brolagt med Blicher-minder i takt med, at hans digtning vandt stadig st\u00f8rre folkeyndest.\u201d<\/em> Udgivelsesintensiteten kulminerede i 1890\u2019erne[ix]<\/a>, mens Blicher-stenen i Thorning, som n\u00e6vnt, kom til i 1919.<\/p>\n\n\n\n Fl\u00f8jtens skaber, dens oprindelsestid og -sted kendes endnu ikke, men m\u00e5ske g\u00f8r unders\u00f8gelsen os klogere. Og m\u00e5ske er fl\u00f8jten den samme fl\u00f8jte, som Blicher i sin tid erhvervede i K\u00f8benhavn, og som han medbragte til f\u00f8rst Falster, og siden Thorning og Spentrup.<\/p>\n\n\n\n Artiklen bragt i Museum Silkeborgs \u00c5rsskrift 2025<\/em><\/p>\n\n\n\n [i]<\/a> Blicher, St. St., Selvbiografi, Blicher-Selskabet og Olufsen B\u00f8ger 2019, s. 18f.<\/p>\n\n\n\n [ii]<\/a> Statistisk Tabelv\u00e6rk, Tabeller over Folkem\u00e6ngden i Kongeriget Danmark den 18. Februarii 1834, s. 3, En tabellarisk Fremstilling af Folkem\u00e6ngden i Danmark den 18. Februar 1834, en summarisk Oversigt over samme Folkem\u00e6ngde den 1ste Februar 1801 og Tabeller over Antallet af \u00c6gtevielser, F\u00f8dsler og D\u00f8dsfald i Danmark, i Aarene 1801 til 1833<\/p>\n\n\n\n [iii]<\/a> Blicher, Selvbiografi, s. 19<\/p>\n\n\n\n [iv]<\/a> Blicher, Selvbiografi, s. 19<\/p>\n\n\n\n [v]<\/a> Barfoed, Fr., Nogle Erindringer om min uforglemmelige Ven Steen Steensen Blicher, nedskrevet i marts 1863 af Lauritz Foss, Personalhistorisk Tidsskrift, 1883-01, p. 381-394<\/p>\n\n\n\n [vi]<\/a> Tang Kristensen, Johs. E., Indledning, Steen Steensen Blichers Afskedspr\u00e6diken, Blicher-Selskabet 1992, s. 5<\/p>\n\n\n\n [vii]<\/a> Blicher, St. St., Afskedspr\u00e6diken, s. 14<\/p>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/blicherselskabet.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/2.-Blichers-floejte-1024x155.jpg\")
Historien om Blichers fl\u00f8jte h\u00e6nger t\u00e6t sammen med hans sundhedstilstand. Blicher fort\u00e6ller i sin selvbiografi, at han kom d\u00f8df\u00f8dt til verden. Det m\u00e5 n\u00f8dvendigvis v\u00e6re en overdrivelse, men han var sv\u00e6kket, og det, at han f\u00f8rst blev hjemmed\u00f8bt, tyder p\u00e5, at man ikke troede, han ville overleve. Kort efter blev han dog d\u00f8bt i Vium Kirke, og han klarede sig fint i mange \u00e5r, selvom han med egne ord var \u201dspinkel og svagelig i sin opv\u00e6kst\u201d<\/em>.<\/p>\n\n\n\n
Historien om fl\u00f8jten stopper ikke her, for i sommeren 2025 fik museet en henvendelse om en fl\u00f8jte, som efter sigende havde v\u00e6ret Blichers. Historien stammer fra Blichers tid i Spentrup.<\/p>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/blicherselskabet.dk\/wp\/wp-content\/uploads\/1.-Spentrup-beskaaret-1024x669.jpg\")
\n\n\n\n