{"id":4895,"date":"2026-02-24T18:11:00","date_gmt":"2026-02-24T17:11:00","guid":{"rendered":"https:\/\/blicherselskabet.dk\/?p=4895"},"modified":"2026-11-07T19:01:03","modified_gmt":"2026-11-07T18:01:03","slug":"den-foerste-moderne-danske-novelle-fylder-200-aar","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/blicherselskabet.dk\/?p=4895","title":{"rendered":"Den f\u00f8rste moderne danske novelle fylder 200 \u00e5r"},"content":{"rendered":"\n

Af J\u00f8rgen Aabenhus, cand.mag i dansk og geografi.<\/h4>\n\n\n
\n
\"\"
I 2024 blev fejret 200-\u00e5rs jubil\u00e6et for Steen Steensen Blichers “Brudstrykker af en Landsbydeegns Dagbog”<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Generationer af elever i folkeskolens \u00e6ldste klasser og i gymnasiet, studerende p\u00e5 seminarier og universiteter har l\u00e6st Brudstykker af en landsbydegns dagbog<\/em>, som Steen Steensen Blicher skrev i 1824. Siden 1890 har Danskl\u00e6rerforeningen udgivet den igen og igen i kommenterede udgaver og gjort den til pensum. Det er fort\u00e6llingen om en h\u00e5bl\u00f8s forelskelse og en kuldsejlet klasserejse \u2013 og meget mere end det.<\/strong><\/h4>\n\n\n\n

Den 25. februar 1824 skrev digteren Steen Steensen Blicher<\/a> i et brev til vennen og kollegaen B.S. Ingemann, at han nu havde givet sig i tjeneste hos avis- og tidsskriftredakt\u00f8r Elmquist for 5 rigsdaler pr. ark. Og \u00e5rsagen var klar: Blicher havde otte b\u00f8rn, som skulle have vadmelskl\u00e6der p\u00e5 kroppen og tr\u00e6sko p\u00e5 f\u00f8dderne.<\/p>\n\n\n\n

Steen Steensen Blicher var da 41 \u00e5r gammel, han var pr\u00e6st i Thorning og Lysg\u00e5rd, et par fattige sogne p\u00e5 heden syd for Viborg, og han var overs\u00e6tter \u2013 en af de f\u00e5 danskere dengang, som kunne l\u00e6se engelsk. <\/p>\n\n\n\n

Men han ville f\u00f8rst og fremmest v\u00e6re digter \u2013 og det kunne han slet ikke leve af. N\u00e5r en forfatter bliver betalt pr. ark, s\u00e5 handler det om at skrive lange tekster og ikke korte. Det havde den fattige pr\u00e6st med de otte b\u00f8rn erkendt, og derfor var han g\u00e5et i gang med at skrive noveller.<\/p>\n\n\n\n

Fiktiv dokumentarisme findes ogs\u00e5 i mange andre af Blichers noveller<\/summary>\n

<\/p>\n<\/details>\n\n\n\n

Han begyndte med en novelle, som fyldte mange ark: Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog<\/a><\/em>. Hvad der udsprang af pengesorger, resulterede i en af verdenslitteraturens klassikere.<\/p>\n\n\n\n

Novellen foreg\u00e5r i perioden 1708-1753. Den handler \u2013 kort fortalt \u2013 om Morten Vinge, der som 14-\u00e5rig begynder at skrive dagbog, og som alts\u00e5 selv fort\u00e6ller. <\/p>\n\n\n\n

Den lokale pr\u00e6st underviser ham i latin, men pr\u00e6sten d\u00f8r, og Morten tager arbejde som tjener p\u00e5 herreg\u00e5rden Tjele. Her forelsker han sig i herremandens datter Sophie, men det er selvf\u00f8lgelig ikke geng\u00e6ldt. Siden stikker hun af med Jens, der er skytte p\u00e5 herreg\u00e5rden. <\/p>\n\n\n\n

Da herremanden d\u00f8r, m\u00e5 Morten st\u00e5 p\u00e5 egne ben, han melder sig som soldat og opholder sig i udlandet i mange \u00e5r. Som 50-\u00e5rig kommer han tilbage, han genser Sophie som gammel og udslidt, og til sidst f\u00e5r han stilling som degn i den landsby, han kom fra. Ringen er sluttet.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"
Tjele Gods, ca. 15 km fra Viborg, er rammen for en del af historien i Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog<\/em><\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Brudstykker af en virkelighed \u2013 eller hvad?<\/h3>\n\n\n\n

Redakt\u00f8r A.F. Elmquist udgav Aarhus Stiftstidende<\/em> og flere andre jyske aviser; i en avisannonce den 22. marts 1824 reklamerede han for sit tidsskrift L\u00e6sefrugter, samlede paa Litteraturens Mark<\/em>, fordi det indeholdt \u201det saare moersomt Uddrag af Landsbydegnen Morten Vinges<\/em> Dagbog, der gaaer fra 1708 til 1753.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Og videre skrev han: \u201dDenne s\u00e6rdeles l\u00e6rerige og h\u00f8jest interessante danske Historie, efter gammelt Haandskrivt, har Hr. Pastor Steen Blicher i Thorning leveret, og Walter Scott ville let af den kunde avle mange Romaner.\u201d<\/p>\n\n\n\n

Blichers tekst omtales alts\u00e5 som om, den er uddrag af et faktisk eksisterende gammelt h\u00e5ndskrift \u2013 en dagbog, der er skrevet af en degn i 1700-tallet. Og Blicher selv s\u00e6tter trumf p\u00e5 ved dels at give den titlen Brudstykker af \u2026<\/em>, dels ved at tilf\u00f8je en fodnote i tidsskiftet: \u201d(Fundet, gjennemseet og udgivet af S. S. Blicher<\/em>)\u201d.<\/p>\n\n\n\n

Men det er en novelle.<\/p>\n\n\n\n

Hvis man l\u00e6ser teksten som en (autentisk) dagbog<\/em>, er den fragmentarisk; der er store huller i den, den virker redigeret. Men l\u00e6ser man teksten som en (fiktiv) novelle<\/em>, fremst\u00e5r den en komponeret helhed (med begyndelse, midte og slutning) \u2013 en fort\u00e6lling med en fremadskridende handling, centreret om to v\u00e6sentlige begivenheder i det fort\u00e6llende menneskes liv.<\/p>\n\n\n\n

Her 200 \u00e5r senere er det langt fra alle Blichers sproglige finter, som en nutidig l\u00e6ser opfanger, men det g\u00f8r heller ikke noget, for det sproglige overskud i teksten er f\u00e6ngende nok i sig selv<\/p><\/blockquote><\/figure>\n\n\n\n

\u201dFiktionen om at fort\u00e6llingen handler om fakta\u201d \u2013 med denne spidsvinklede formulering har litteraturforskeren Thomas Bredsdorff karakteriseret den klassiske novelle. Og det passer som fod i hose p\u00e5 den m\u00e5de, Blichers f\u00f8rste store novelle lanceres p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n

Novellen er jo skrevet som en dagbog \u2013 med lakuner; den str\u00e6kker sig over 45 \u00e5r, men indeholder kun 68 optegnelser, alle sammen ret korte. Der er alts\u00e5 meget dagbogsskriveren ikke mener, han har lyst til eller behov for at skrive om. I to af de sidste af optegnelserne skriver han om sin dagbog \u2013 f\u00f8rst: \u201ddersom Nogen efter min D\u00f8d skulle faae \u00d8je paa denne Journal, skal han dog se, hvorledes Synden l\u00f8nner sine B\u00f8rn\u201d, og i den allersidste optegnelse skriver han: \u201dDisse Blade skulle [dvs: skal] v\u00e6re det eneste M\u00e6rke om mig.\u201d. Ogs\u00e5 det er en implikation af, at dagbogen skulle v\u00e6re autentisk.<\/p>\n\n\n\n

En s\u00e5dan fiktiv dokumentarisme findes ogs\u00e5 i mange andre af Blichers noveller \u2013 fx Hosekr\u00e6mmeren<\/em>, Pr\u00e6sten i Vejlbye<\/em>, Sildig Opvaagnen<\/em> \u2026 Og den er helt i overensstemmelse med novellegenrens tilblivelse og legitimering. Betegnelsen novelle<\/em> er afledt af det latinske novus<\/em> (\u201dny\u201d) \u2013 en novelle er s\u00e5ledes \u201den lille nyhed\u201d: Nu skal du bare h\u00f8re \u2026 Det, du skal h\u00f8re, er det, som en anden novelleforfatter, J.W. von Goethe kaldte \u201deine sich ereignete unerh\u00f6rte Begebenheit\u201d (\u201den indtruffet, uh\u00f8rt begivenhed\u201d).<\/p>\n\n\n\n

<\/div>\n\n\n\n

Hvad er s\u00e5 det moderne?<\/h3>\n\n\n\n

Der er tre fort\u00e6lle-instanser<\/em> i teksten, kan man sige:<\/p>\n\n\n\n

Der er forfatteren<\/em>, Steen Steensen Blicher, som skaber virkelighedsillusionen og tilrettel\u00e6gger fort\u00e6llingens forl\u00f8b.<\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 er der fort\u00e6lleren<\/em>, Morten Vinge, tekstens jeg<\/em>, den fiktive dagbogsskribent som skriver for sig selv og til sig selv.<\/p>\n\n\n\n

Men der er i teksten ogs\u00e5 en stemme,<\/em> <\/strong>der taler til l\u00e6seren bag om ryggen p\u00e5 jeg-fort\u00e6lleren selv: L\u00e6seren ved noget, som Blicher ikke skriver i novellen, og som Morten Vinge ikke selv skriver i dagbogen! Der er noget, vi kan l\u00e6se mellem linjerne, som man siger \u2013 fx at den meget unge Morten er forelsket i adelsfr\u00f8kenen Sophie, det ved l\u00e6seren l\u00e6nge f\u00f8r, han selv skriver det. At noget der er indlysende for l\u00e6seren, l\u00e6nge er skjult for jeg-fort\u00e6lleren selv, er en ekstra dimension i det selvportr\u00e6t, han skriver frem i sin dagbog, notat for notat; det fort\u00e6ller om hans vanskeligheder med at g\u00f8re oplevelse til erkendelse.<\/p>\n\n\n\n

Blicher skildrer sin fort\u00e6llende hovedperson som et menneske, der p\u00e5 den ene side har en bevidsthed om, hvad der er det rigtige at g\u00f8re i enhver situation, men som p\u00e5 den anden side forhindres i at g\u00f8re det rigtige. <\/p>\n\n\n\n

Hans ambitioner er realistiske nok, og hans evne til at tilpasse sig nye milj\u00f8er er up\u00e5klagelig; Morten Vinge er god til det hele. Men det l\u00f8ber ud i sandet, intet bliver som han h\u00e5ber. For de sociale og psykologiske omst\u00e6ndigheder \u00e6ndrer sig gang p\u00e5 gang, og s\u00e5 er han overladt til sig selv i sin eksistentielle ensomhed.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"
Maleri af Blicher (udf\u00f8rt af Blichers f\u00e6tter Diedrich Chr. Blicher) er udstillet p\u00e5 Blichermuseet p\u00e5 Herningsholm<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

To aspekter ved novellens sprog accentuerer det moderne: <\/p>\n\n\n\n

En dagbog er pr. definition et selvportr\u00e6t. I dette tilf\u00e6lde str\u00e6kker selvportr\u00e6ttet sig som n\u00e6vnt over 45 \u00e5r, og i den \u00e5rr\u00e6kke \u00e6ndrer jeg\u2019ets livsbetingelser sig \u2013 f\u00f8rst elev hos pr\u00e6sten, s\u00e5 tjener p\u00e5 herreg\u00e5rd, s\u00e5 soldat i Den store nordiske krig og endelig degn i sin f\u00f8deby. Og Blicher lader den fiktive dagbogs sprog \u00e6ndre sig, s\u00e5 det svarer til selvportr\u00e6ttets forskellige faser.<\/p>\n\n\n\n

Men s\u00e5 er der som n\u00e6vnt stemmen i teksten, der taler til l\u00e6seren bag om ryggen p\u00e5 fort\u00e6lleren selv. Et eksempel:<\/p>\n\n\n\n

I Morten Vinges dagbog begynder et notat (27. februar 1713) s\u00e5dan her: <\/p>\n\n\n\n

\u201dDr\u00f8mmer jeg, eller er jeg vaagen? Har mine Sandser duperet mig, eller var hun virkelig min? jo! hun var min \u2013\u201d. Morten selv kan ikke vide, at han her n\u00e6sten citerer det sted i 2. akt af Holbergs Jeppe paa Bierget<\/em>, hvor Jeppe efter en ordentlig brandert v\u00e5gner op i baronens seng, for Holbergs komedie var slet ikke skrevet endnu, den blev f\u00f8rst trykt i 1723. <\/p>\n\n\n\n

Men Blicher ved det, og l\u00e6seren ved det. Og dermed kaster formuleringen et sk\u00e6vt lys ind over jeg-fort\u00e6lleren, den ellers s\u00e5 renf\u00e6rdige teenager Morten Vinge, der her p\u00e5 grund af en misforst\u00e5else har f\u00e5et bes\u00f8g af Fr\u00f8ken Sophie i sin seng.<\/p>\n\n\n\n

Der er masser af den slags skjulte citater og referencer i Morten Vinges dagbog \u2013 nogle af dem er Mortens egne (citater fra Ovid og Det gamle Testamente, fx), andre af dem kan han ikke kende til (Oehlenschl\u00e4gers \u201dDer er et yndigt land\u201d, Ove Mallings Store og gode Handlinger \u2026<\/em>, et digt af Ambrosius Stub m.m.). <\/p>\n\n\n\n

Litteraturforskeren Peter Brask har i sin bog Om En Landsbydegns Dagbog <\/em>(Gyldendal, 1983) minuti\u00f8st opsporet hver eneste af disse skjulte citater og inspirationer.<\/p>\n\n\n\n

Her 200 \u00e5r senere er det langt fra alle Blichers sproglige finter, som en nutidig l\u00e6ser opfanger, men det g\u00f8r heller ikke noget, for det sproglige overskud i teksten er f\u00e6ngende nok i sig selv, p\u00e5 en gang morsomt og vemodigt i tonen. Sm\u00e5 30 bogsider kan Brudstykker af en landsbydegns Dagbog<\/em> st\u00e5 p\u00e5, s\u00e5 koncentreret og struktureret er denne eksistentielle fort\u00e6lling om en h\u00e5bl\u00f8s forelskelse og en kuldsejlet klasserejse.<\/p>\n\n\n\n

Tillykke \u2013 til alle l\u00e6sere!<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>
\n

J\u00f8rgen Aabenhus, (f. 1948), cand.mag. i dansk og geografi. Ekstern lektor ved Institut for Kulturvidenskaber p\u00e5 Syddansk Universitet 2000-2019; forfatter til b\u00f8ger og artikler om litteratur-, kunst- og kulturhistoriske emner, bl.a.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Artiklen oprindeligt publiceret den 24. februar 2024 i netmediet pov.international.<\/em><\/p>\n<\/div><\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Generationer af elever i folkeskolens \u00e6ldste klasser og i gymnasiet, studerende p\u00e5 seminarier og universiteter har l\u00e6st Brudstykker af en landsbydegns dagbog, som Steen Steensen Blicher skrev i 1824. <\/p>\n

Det er fort\u00e6llingen om en h\u00e5bl\u00f8s forelskelse og en kuldsejlet klasserejse \u2013 og meget mere end det.<\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":4916,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[11],"tags":[38,17,137],"class_list":["post-4895","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-artikler-2","tag-en-landsbydegns-dagbog","tag-st-st-blicher","tag-tjele-hovedgaard"],"publishpress_future_workflow_manual_trigger":{"enabledWorkflows":[]},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/blicherselskabet.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/4895","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/blicherselskabet.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/blicherselskabet.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blicherselskabet.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blicherselskabet.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=4895"}],"version-history":[{"count":10,"href":"https:\/\/blicherselskabet.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/4895\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":4917,"href":"https:\/\/blicherselskabet.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/4895\/revisions\/4917"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/blicherselskabet.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/media\/4916"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/blicherselskabet.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=4895"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/blicherselskabet.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=4895"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/blicherselskabet.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=4895"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}