Selvbiografi St.St. Blicher
1840
Det er ganske ejendommeligt, hvor forskelligt Blicher er blevet skildret gennem de 237 år siden hans fødsel. Mange har yndet at udstille hans liv og hans skrøbelighed og der er anstillet sammenligninger mellem hans liv og hans digterværk.
– De første skildringer tilbage i forrige århundrede hos Molbech, Nicolai Barfod, Tang Kristensen og Mads Lund og P.L. Møller omtaler ikke hans svagheder, men skriver om hans praktiske liv som præst, digter, jæger og hans deltagelse i samfundslivet med møderne på Himmelbjerget og andre offentlige arrangementer. Men i det 20. århundrede blev det interessant også at skrive om de mørkere sider i digterens liv. Hans glæde ved at tage del i et godt selskab og måske også glæden ved et godt glas. Det sidste har givet moderne forskere mulighed for at tegne et nyt ikke særligt flatterende billede af digteren.
Sidste århundredes store beskrivere af digteren: Jeppe Aakjær, Søren Vasegaard, Johannes Nørvig, Hans Poulsen og Knud Sørensen har hver deres indfaldsvinkel. Aakjærs store værk i tre bind gav for første gang adgang til at studere de mange efterladte artikler og breve og dette forsatte med udgivelsen af Samlede Skrifter fra 1920. Nørvig præsterede et stort værk, hvor han på næsten psykologisk vis skildrer digteren. Søren Vasegaard heftede sig ved en række mere specielle detaljer i sine bøger.
Det lykkedes for Knud Sørensen at samle alt dette i sin biografi i 1982 ved Blichers 200- årsdag, og han lagde stor vægt på samfundsborgeren. Som den første i landet var det Blicher, der åbnede øjnene for det mørke Jylland, der strakte sig fra Skagen i Nord til Hamborg i syd. At lege turist i dette pragtfulde ensomme land med de mægtige skove ved Silkeborg, Vestkystens oprørte hav og de andre herlige steder var nu muligt for alle.
Nu kan man så læse Blichers egen Selvbiografi som vore medlemmer står med i hånden. Man kan forbavses over hans måde at gribe sagen an på, og det er i hvert fald en hel anden digter end den tidligere beskrevne. Det er en stolt digter, der giver os sine spændende oplevelser, og vi får her en beskrivelse af alverdens begivenheder i digterens fødeland, studier færdiggjort i rekordfart, Københavns bombardement 1807, i en utæt jolle over Storebælt, en original måde at hænge sig på, en drengs bekendtskab med Gud Amor, en røverhistorie og meget mere.
Vi må nok indrømme at vigtige perioder i hans liv forbigås, mens andre hændelser beskrives udførligt, som var det novellestof.
Han husker dog at nævne alle sine 10 børn, der alle overlevede ham. Det var på dette tidspunkt noget af en bedrift med den børnedødelighed der herskede, og det burde han nok have takket sin hustru Ernestine for.
Han husker også sine digterværker og slutter på profetisk vis beretningen inspireret af Himmelbjergmøderne med sine tanker om et kommende Danmark. Han nåede ikke at opleve Danmarks Riges Grundlov 1849, de mange højskoler, han var fortaler for, og det liberale Danmark med stemmeret til alle. Alt det der optog hans tanker de sidste 10 år af hans liv”. Der er meget der tyder på, at de personer der kendte ham i levende live havde et helt anderledes indtryk af digteren, end alle de berømte personer, der senere har skildret ham efter hans død. Denne udtalelse bør selvfølgelig tages med et gran salt, for der findes gode bøger om digteren, som man kan læse ved siden af Selvbiografien. God fornøjelse.
- udgave, 1. oplæg 2019