De danske Træer – sidestykke til Trækfuglene.

Blichers tidligere samlinger efter Ossian omfattede Digte 1814, Jyllandsrejse, Bautastene, Sneeklokken, Livet, Trækfuglene, E Bindstouw og så endelig den 9. De danske Træer.

Mange af digtene blev indført på bagsiden af det landkort, han medbragte på sine rejser fra omkring 1838. Mappen, som kaldes Kladdebogen, er bevaret og be­finder sig på universitetsbiblioteket. Indholdet blev fremdraget af H. Trier i 1898 og trykt i Tidsskriftet Dania.

I samlingen, som genudgives i november måned, har vi forsøgt at lægge digtene ind i en slags ’Folkebog’, fordi Blichers digte med deres mange pudsigheder lægger op til det. Allerede P.L. Møller, der udgav Blichers digte i 1846 og 47, men ikke medtog samlingen, siger, at Blicher ”har udgivet Skizzer og Smaafortællinger foruden en Del Digte med særegne satirsk-gemytlige Naturphantasier over ’De danske Træer’”.

Vi vil ikke lægge skjul på, at det har været en sand fornøjelse at udgive disse digte og finde den visdom, der er indlagt i dem. I dagens Dan­mark er botanikken jo ikke just en videnskab, som ret mange beskæftiger sig med, selv om vi har naturen helt gratis derude og kan se på den hver dag. Blicher var som mange af sine samtidige en overordentlig kyndig mand på området, selv landmand, havemand, skovmand, hede- og moseopdyrker og dertil jæ­ger, så ham kan man ikke rende om hjørner med, han ved, hvad han skriver om.

Der er i alt 29 digte, og Blicher kørte åbenbart træt, da han sad og redigere­de digtene og glemte en række træer, ja, allerede da han skrev dem i Kladde­bogen, for han siger et sted ”Rigtnok er der flere Træ’r tilbage; / men ifald de her ej vil behage, / kan Enanden tage fat. / God rolig Nat.”
Stilen er gammel­dags, og der er ikke den air over digtene, som vi finder i Trækfuglene, men til gengæld er der mere livsvisdom, og man må forundres over alle de ideer fra den klassiske litteratur, som han formår at få med.

Digtene, hvor oversete de end er, rummer en ganske stor portion livsvis­domm, en slags afsked med livet, nu hvor han er blevet gammel. Han er egentlig ikke træt, vi ved jo, hvor mange rejser han foretager sig i disse år, og hvor mange noveller han får skrevet. Det er denne livsvisdom vi skal dykke ned.

Bente og Erik Harbo