Medlemsbrev august 2025

Kære medlem af Blicher-Selskabet

Årsfest 2025 i Blicher-Selskabet bliver afviklet søndag den 12. oktober i Sankt Johannes Kirke, København N.

Vi begynder med en festgudstjeneste kl. 14.00 ved provst Per Vibskov Nielsen og tidligere sognepræst i Thorning Jørgen Løvstad, der begge er bestyrelsesmedlemmer i Blicher-Selskabet. Læs mere om kirken her.

Selve årsmødet følger herefter ca. 14.30. Programmet for årsfesten bliver udsendt senere, men vi kan allerede afsløre, at der vil være indslag fra gruppen Skammens Vogn.

Bestyrelsen vil opfordre vores medlemmer til at bakke op om årsfesten. Deltagelse er gratis, og medlemmerne er meget velkommen til at invitere familie, venner og bekendte med. – Vi skal dog bede om tilmelding med oplysning om antal deltagere på mail: info@blicherselskabet.dk eller mobil 2140 7355 senest mandag den 6. oktober 2025.

I øvrigt kan vi informere om, at Folketeatret i København i den kommende sæson opfører Blichers værk “Præsten i Vejlby”. Læs mere her.

Venlig hilsen

Selskabets bestyrelse