Årene 1972 – 1981

I denne periode åbnede to Blichermuseer i Jylland, eller museer med tilknytning til Blicher. Den 25. august 1979 åbnede Blicheregnens Museum i Thorning. Det var en fem år gammel ide, der hermed blev realiseret. Bag ideen stod først og fremmest Aksel Nielsen, der overbeviste Kjellerup kommune med sit smittende engagement. Han blev den første leder indtil sin død i 1986.

Året efter i 1980 åbnede Blichermuseet på Herningsholm under stor festivitas og i overværelse af dronning Ingrid.

En jysk Blicher-kreds søgte at danne et jysk Blicher-Selskab, men det endte med et samarbejde med BS. I anledning af 200-året for Blicher i 1982 nedsattes en komite (Felix Nørgaard, Peter Seeberg, Aksel Nielsen, Ulla Thyrring og Marianne Bro Jørgensen).

Tre af selskabets stiftere døde: Svend Aakjær, Albert Luther og Johs. Nørvig. Udvidelse af Blicher-onden til 118.000.

Medlemsmøder

Man begyndte at afholde årsmøde i Teatermuseet (Hofteateret) og i 1973 kunne medlemmerne opleve uropførelsen af Svend S. Schultz’ opera “Hosekræmmeren” i uddrag med komponisten med klaveret og en række solister fra Radiokoret. Man indledte et samarbejde med Københavns Strygekvartet. I 1975 holdt lektor Viggo Thirup et lysbilledforedrag “I Blichers fodspor” og samme efterår talte Klaus Rifbjerg og Jonas Cornell om deres TV-udgaven af “En Landsbydegns Dagbog”. I 1976 fejrede man Selskabets 25-års jubilæum i Domus Technica med uddrag af “E Bindstouw” og “Trækfuglene”. Ind imellem var der beklagelser over at medlemmerne ikke mødte op.

Blicherprisen tildeltes 1972: forfatteren Erik Aalbæk Jensen, 1974: forfatteren Jacob Paludan, 1976: professor Aksel Steensberg, 1978: antikvarboghandler Poul Skadhauge, 1980: bogtrykker Poul Kristensen*, 1981 Museumsleder Aksel Nielsen*.

*I forbindelse med nogle af prisoverrækkelserne var der også arrangementer i Jylland.

Publikationer

  • 1973 “Viborg Amt” (udgivet af Historisk Samfund, Viborg) Gave til medl.
  • Ny folder (forside med træsnit af Povl Christensen)
  • 1975 “Under Blichers Himmel”, Fortolkere af Blichers digtning, Felix Nørgaard, ill., privattryk hos Poul Kristensen. Gave til medl.
  • “I Blichers fodspor” Viggo Thirup, Poul Kristensen. Tilbud til medl.
  • 1976 “Blicher illustratorer”, H.P. Rohde, Blicher-Selskabet, trykt hos Poul Kristensen. Gave til medl.
  • “En Landsbydegns Dagbog” i engelsk oversættelse, Poul Kristensens forlag. Tilbud til medl.
  • 1977 “Den korte Livets Sommer” (Blichercitater), Felix Nørgaard. Gave til medl.
  • Tre fortællinger i “E Bindstouw” læst af Kai Holm, Herning Museum. Tilbud på kassettebånd
  • 1978 “Topographie over Vium Præstekald”, Niels Blicher, ved Elna Jensen. Gave til medl. 1981 “Digte til Steen Steensen Blicher, samlede på litteraturens mark”, ved Johs. E. Tang Kristensen. Poul Kristensen. Gave til medl.
  • 1981: “Blichers Landsbydegn og TV” foredrag af Borup Jensen. Gave til medl.