Årene 2012 – 2021
2012
Generalforsamling afholdt den 11. april 2012. På valg var Erik Harbo, James Lerche, Henrik Ljungberg og Peder Porse. Alle genvalgt. Samtidig genvalgtes Thorkild Holm og Anders Gjesing som suppleanter og som ekstern revisor: Birgit Bonde. Selskabet har 380 husstandsmedlemmer.
Efter pausen talte forhenværende embedslæge Jens Steensberg om Steen Steensen Blichers sygdomme og om lægerne i hans liv og noveller. Paul Hüttel læste Blichers novelle Vaagekonen.
Forinden havde lektor Henrik Ljungberg introduceret Blichers novelle.
Vort bestyrelsesmedlem Hans Kruse så vi sidste gang ved generalforsamlingen. Hans sygdom, som blev konstateret i eftersommeren 2011, udviklede sig desværre, og vi måtte sige farvel til Hans i juli måned.
I juni måned gik direktøren for Silkeborg kulturhistoriske Museum Chr. Fischer af. Peder Porse repræsenterede Blicher-Selskabet til afskedreceptionen, han kunne samtidig berette om fundet af Blichers krudthorn.
Bogdagen på Hald lørdag den 14. august 2012 foregik i flot sommervejr. Det var et broget marked, og det er da altid interessant at deltage. Der er et meget stort bogmarked, hvor jyske bogkrejlere udbyder en mængde bøger til meget billige priser, men udover det, og det er det vigtigste for os, er der en lang række litterære indslag, foredrag og musik. Krejleriet går ud over de selskaber, der er med, men man får da talt med mange mennesker og drøftet forholdene med de øvrige deltagere.
Årsfesten 13. okt. 2012 kl. 16.30 på Blichers 230. fødselsdag fandt sted i Teatermuseet i Hofteatret. Desværre var vejret meget dårligt, så selv om der var mange tilmeldte, var der nogle, der udeblev. Henrik Ljungberg indledte programmets første del med et causeri om Blichers poesi.
Paul Hüttel læste indledningsdigtet af Svidthiod. Efter pausen, hvor gæsterne nød et glas vin, var der et sang- og oplæsningsprogram.
Med Bente Harbo ved flyglet sang Erik Harbo Den mørke sky, (Den gamle lærkes efterårssang) mel. Erik Harbo og Yndigt er dit lys, (Ossians Sang til Aftenstjernen) mel. Peter Heise.
I programmet Blicher og musikken blev der læst uddrag af Blichernoveller, hvor musikken var i centrum: 1/ Fjorten Dage i Jylland fra 2. kap. Langebæk præstegård, Paul Hüttel 2/ Himmelbjerget, fra slutningen, Erik Kühnau 3/ Juleferierne: a/ Comtessen, Hvorfor tøver du så længe, Th. Laub, Erik Harbo b/ fra kapitlet Alice, Paul Hüttel 4/ Høstferierne a/ fra kapitlet Pe Sywspring, Erik Harbo, b/ Høstgildet, Erik Kühnau.
Helle Frisman fortalte lidt om Asta Esper Andersen og læste Hosekræmmerkonens fortælling og Erik Harbo sang Faawal Marri fra E Bindstouw, Peter Heise.
27. okt. var det Ordets Dag i Randers.
Blichernoter indeholdt: Dorrit Færk Møller: Læse-anbefaling: Skytten paa Aunsbjerg, 1839 Henrik Ljungberg: Sne og evighed. Peder Porse: Om Blichers første hosekræmmer. Erik Harbo: Om illustrationer til Juleferierne. Arne Katholm: Kirkebogen i Vivild fortæller historie. Helle Frisman: Hvidsten Gruppen
Årets udgivelser: Det lykkedes at få digitaliseret E Bindstouw-optagelsen fra omkring 1980, udgivet første gang i 1982. Den har fået en fin anmeldelse i Nordjyske. Det samme gjaldt cd’en med Blichersange sunget af Erik Harbo
2013
Generalforsamling afholdtes den 10. april 2013 i Kompagnisalen.
Beretning: Formanden takkede Bent Bang Larsen for hans arbejde for BS i de forløbne år og omtalte det store arbejde som Hans Kruse havde gjort for selskabet, ikke mindst i forbindelse med Blichers Sverigesrejse. Der har været god kontakt til de øvrige litterære selskabers sammenslutning. Man har nu påbegyndt en fastere struktur for sammenslutningen. Der var genvalg af suppleanterne Thorkild Holm og Anders Gjesing og ekstern revisor Birgit Bonde.
Asta Esper Andersen døde den 24. juni 2012. Hun var et stort aktiv for selskabet.
Valg: Vore nye bestyrelsesmedlemmer. Nyvalgt blev Tinna Møbjerg, direktør, lic.phil, leder af Midtjyllands Museum (Herning) og Line Højgaard, museumsinspektør på Blicheregnen. Line forlod museet i efteråret 2013 og i stedet tiltrådte museumsformidler Anja Høegh, ansat ved Museum Silkeborg/Blicher-egnen.
Program: Det efterfølgende program En aften i Søren Kierkegaards, Steen Steensen Blichers og Mozarts tegn indledtes med foredrag af lektor Anders Holm, Københavns Universitet. Desuden talte lektor Henrik Ljungberg og Erik Harbo om forholdet mellem Blicher og Kierkegaard og Paul Hüttel læste udvalgte passager af Blicher og Kierkegaard.
Se referat i Blichernoter.
Bogdagen på Hald: Peder Porse holdt foredrag for en fyldt sal og hjalp formanden med at passe standen på pladsen. Der var mange litterære selskaber og vejret var nogenlunde, men efter 14.30 druknede arrangementet i høj grad i regn, og vi måtte pakke sammen.
Seminaret på Skærum Mølle med emnet: Blichers noveller – Ingemanns eventyr og fortællinger blev rigtig godt. Desværre var det meget småt med deltagelsen fra Ingemann-Selskabet, men de er heller ikke vant til at holde seminarer. Ledere, foredragsholdere og studiekredsledere var Erik Harbo, Niels Kofoed, Bodil Sørensen, Helge Torm, Dorrit Færk Møller, Henrik Ljungberg, Kirsten Jensen Holm, James Lerche, Kristian Nielsen og Gudrun Aspel. For oplæsning stod skuespiller Paul Hüttel. Man var meget begejstret for besøget på museet i Kaj Munks præstegård.
Klassikerdagen fandt sted 24. september. Årets klassiker var Søren Kierkegaard, født for 200 år siden. Åbningsarrangementet fandt sted på Københavns Hovedbibliotek, Krystalgade 15.
Årsfest i Teatermuseet i Hofteatret søndag den 13. oktober kl. 16:30 forløb udmærket. Blot gjorde det kraftige regnvejr, at der var nogle af vore ellers trofaste medlemmer, der måtte blive hjemme. Vi var omkring 65 i alt. Aftenen tog udgangspunkt i udgivelsen af Vestlig Profil, der blev præsenteret af formanden. Forfatteren Søren Sørensen causerede om sin hjemegn Thy, en af de egne, som Blicher besøgte.
Ved festen havde vi besøg af Elisabeth Westenholz, der spillede Schubert og Mozart. Paul Hüttel læste novellen Marie fra 1833. Se det fyldige referat i Blichernoter for november 2013.
Blichernoter indeholdt: Johs. Thomsen: Blicher, Linné og fuglene. Magne Juhl: Lidt om Blicher og læger i Viborg og Skive. Jon Høgh: Litteratur på kryds og tværs. Erik Harbo: Om Præsten i Vejlbye. Blicheregnens Museum: Ny udstilling. Midtjyllands Museum: Ny udstilling Søren Kierkegaard, P.L Møller og St. St. Blicher. Uddrag af Blichers digt til Ingemann 1819. Artikel om Johan Hvidtfeldt, arkivar i Viborg og tegneren Svend Erik Ihle. Den liderlige Italiener” ved Søren Sørensen. Guldalderlæsebog ved Mogens Wenzel Andreasen. Bente Harbo anmelder: Knud Sørensen: Først nu – digte. Erik Harbo: Ingemann efter 1817. Johs. Thomsen: En vellykket Blichervandring, Viborg.
Seminar på Skærum Mølle, referat. Erik Harbo: Seminaret på Skærum Mølle med emnet: Blichers noveller – Ingemanns eventyr og fortællinger blev rigtig godt. Desværre var det meget småt med deltagelsen fra Ingemann-Selskabet, men man er heller ikke vant til at holde seminarer. Ledere, foredragsholdere og studiekredsledere var Erik Harbo, Niels Kofoed, Bodil Sørensen, Helge Torm, Dorrit Færk Møller, Henrik Ljungberg, Kirsten Jensen Holm, James Lerche, Kristian Nielsen og Gudrun Aspel. For oplæsning stod skuespiller Paul Hüttel. Man var meget begejstret for besøget på museet i Kaj Munks præstegård.
Ved årets julemøde i E Bindstouw i Lysgaard talte Peder Porse om Blicher.
Årets udgivelser: Vestlig Profil af den cimbriske Halvøe. Blicher-Selskabet og Gyldendal. Fra den 24. til den 27. oktober blev Vestlig Profil af den Cimbriske Halvøe præsenteret i Ringkøbing, Herning, Thisted og Spentrup. De forskellige museer havde støttet bogudgivelsen forinden. Anmeldelser af Vestlig Profil har kunnet læses i Blichernoter (nov.) og i Ord og Sag ved Torben Arboe, Århus Universitet.
2014
Generalforsamling blev afholdt den 10. april i Kompagnisalen.
Beretning:
Valg: Erik Harbo, James Lerche, Peder Porse og Henrik Ljungberg blev genvalgt. Nyvalg af Anja Høegh, Blicheregnens museum og af lektor Thorkild Holm. Som suppleant valgtes Helle Frisman og Anders Gjesing. Birgit Bonde blev genvalgt som ekstern revisor.
Program: En kavalkade af digte i anledning af 200-året for Blichers digtdebut med Digte I 1814 blev læst og sunget bl.a. af Claus Tilling, Kirsten Dreyer, skuespillerne Erik Kühnau og Paul Hüttel, Dorrit Færk Møller, Henrik Ljungberg, Peder Porse, James Lerche, Bente og Erik Harbo (se Blichernoter for sept. 2014).
København læser på Københavns hovedbibliotek. Her deltog Erik Harbo og Paul Hüttel.
Vort bestyrelsesmedlem lektor Helle Frismans død den 25. april 2014 efter længere tids sygdom berørte Blicher-Selskabets bestyrelse stærkt. Begravelsen fandt sted i Spentrup kirke 2. maj og en stor skare var mødt op for at sige farvel til dette sjældne og vidende menneske. Helle stod bl.a. i spidsen for arbejdet omkring Blichers mindestue i Malvinas Hus i Spentrup. Hun deltog i selskabets mange seminarer og bidrog også til Blicherforskningen.
Bogdagen på Hald tog vores næstformand Peder Porse sig af. Desværre druknede dagen i regn.
Ved klassikerdagen blev Gustav Wied fejret på Københavns Hovedbibliotek.
Årsfesten fandt sted den 5. oktober. Professor Sven H. Rossel modtog Blicherprisen, der blev motiveret af red. Jesper Beinov, der betegnede Rossel som dansk litteraturs gesandt i udlandet, hvorefter Rossel talte over temaet ”Om at undervise i St.St. Blicher i udlandet og andet godt”.
Vor medlem John Damgaard sammen med sin datter Benedikte spillede aldeles fremragende to Mozartssonater for violin og klaver.
Lektor Henrik Ljungberg talte om Blichers digte, Dorrit Færk Møller om Trækfuglene, Paul Hüttel læste af Jyllandsreise i sex Døgn og Erik og Bente Harbo fortalte om den nye udgivelse De danske Træer og læste udvalgte digte.
I Blichernoter blev der bl.a. skrevet Om Blicher-noveller der har tilknytning til Vestlig Profil. Henrik Ljungberg: Eneboeren på Bolbjerg. Dorrit Færk Møller: Kniplerinden. Erik Harbo: Marie 1836. Lars Bardram: Vandstøvler og Andesteg til Frokost Museumsformidler Anja Høegh: Hvad skal vi med ham Blicher? Erik Harbo: En rytterskole i Spentrup på Blichers tid. Torben Arboe: Anmeldelse af Vestlig Profil i Ord & Sag nr. 33 Preben Strange/Erik Harbo: Chresten Sørensen Thomaskjær. Paul Hüttel skrev om Blicher og de unge. Kjeld B. Jensen refererede en radioudsendelse H.P.Christensen ”HAN VAR IKKE NOGEN RINGE MAND”. Lektor Else Marie Laigaard skrev om Hans Gustav Blicher (en af Blichers sønner). Kultursociolog Jean Arnold Fischer, fortalte om sin slægt der er beskrevet i novellen Fruentimmerhaderen. Jesper Beinov: “Dansk litteraturs sande gesandt i udlandet. Trækfuglene (nye digte) udkom på Asger Schnacks forlag. Hedelærkens Velkommenhjem til Nattergalen. Jon Høgh skrev om Muntre historier om St. St. Blicher. Erik Harbo fortalte om den franske forfatter Eugene Sue, som Blicher ikke brød sig om. Bente Harbo om det med småt i den nye udgivelse De danske Træer. Erik Harbo skrev om Skamlingsbanken og en ide om at mindes Blicher her, da det var ham, der fandt på ideen med at holde møder på banken.
Udgivelser: I november udkom Blichers sidste digtsamling De danske Træer i samarbejde med Gyldendal. For det redaktionelle stod Bente og Erik Harbo.
2015
Generalforsamling afholdtes onsdag 15. april i Kompagnisalen. Et medlemstal på 325 husstande.
Valg: Her følger en oversigt over bestyrelsen: Formand: operasanger Erik Harbo, næstformand: fuldmægtig Peder Porse, sekretær og kasserer: James Lerche, museumsdirektør Tinna Møbjerg, museumsinspektør Karen M. Boe, skuespiller Paul Hüttel, lektor Henrik Ljungberg, lektor Dorrit Færk Møller, lektor Thorkild Holm, suppleant: pastor Per Vibholm og adjunkt Anders Gjesing.
Beretning: Man mindedes afdøde forfatter Klaus Rifbjerg, der gennem næsten 20 år var medlem af selskabets bestyrelse og sluttede med at modtage Blicherprisen i 1985. Man mindedes også afdøde næstformand Helle Frisman, for hendes store arbejde for selskabet.
Bagefter præsenterede Erik Harbo den nye video Vestlig Profil af den Cimbriske Halvøe, og Paul Hüttel læste af novellen Marie.
I februar døde navneforsker Gordon Albøge i en alder af 90 år. Albøge var ansat på Københavns Universitet som navneforsker og underviser. Han var medlem af bestyrelsen fra 1963-2004 i 2 perioder. Han bidrog med foredrag og udgivelser, og han skrev bogen Blicher og Samfundet i 2003. I bogen påpegede han Blichers store betydning som samfundsreformator og nytænker, en side af Blicher, der ofte glemmes i dag. Albøge var et stort naturmenneske. Han blev begravet i Søllerød kirke den 11. februar.
På Herningsholm afholdt man 1. april et arrangement i forbindelse med åbningen af Herningsholm. Museum Midtjylland tilbyder et væld af arrangementer i løbet af sommeren. Man genoptog, at Herningsholm skulle holde åbent enkelte dage, så de store samlinger kunne ses af interesserede. Samtidig præsenterede man årets boggave fra Blicher-Selskabet Trækfuglene i nytryk. I marts/april var der en fugleudstilling på Johannes Larsen museet i Kerteminde i forbindelse med nyudgivelsen af Trækfuglene.
Store bogdag på Hald Hovedgård foregik den 30. maj. Blicher-Selskabet var til stede også med foredrag.
Klassikerdag på Københavns Hovedbibliotek 22. 9. Her fejredes Sophus Claussen m. foredrag m.m.
Blicher-Selskabets årsfest i Teatermuseet i Hofteatret afholdtes søndag 11. oktober på Blichers 233 års fødselsdag. Det blev en god fest med mange deltagere. Programmet omfattede en indledning ved professor Johs. Nørregaard Frandsen. Derefter talte de fire foreningsformænd om ’deres’ digter: Niels Kofoed (Ingemann), Kirsten Dreyer (Heiberg), Erik Harbo (Blicher-Selskabet) og Claus Tilling (H.C. Andersensamfundet). Operasangerne Trine Vestergaard, Uffe Henriksen og Erik Harbo sang tekster af de fire digtere akkompagneret af pianisterne Henrik Metz og Bente Harbo. Næstformand i Blicherselskabet Peder Porse, skuespiller Paul Hüttel og Erik Harbo læste udvalgte passager af bl.a. Heiberg og Blicher.
I Blichernoter var der bl.a. nyt om et Blicherbrev og Jon Høgh skrev om Kaj Munk og Hans Brix’ drama Præsten i Vejlby. Omtale af Lone Hørslevs roman Dyrets år. Nekrolog over vort mangeårige bestyrelsesmedlem Gordon Albøge og tv-produceren Orla Harregaard.
Tårnbiblioteket blev åbnet på Hald Hovedgård. Trykt mindeord om Rifbjerg ved Henrik Ljungberg. Omtale af Diana med oprindelsen til Jægersangen Løft højt dit bæger, ved Erik Harbo (Tekst og melodi). Anmeldelse af Diana udgivet af Gyldendal (forord Uffe Ellemann Jensen). Marianne Engberg skrev om en Blicherslægt og nogle billeder (fotograf Ussing, Randers). Erik Harbo: Artikel om Jonas Almquist. Peter Rannes: Om de fem Halder. Magne Juhl: Præste-, degne- og jordemoderost. Env. på opfordring af Paul Hüttel uddrag af JOURNAL holden i Grønland i Aarene 1830 – 1840, af Kolonibestyrer Wilhelm Christian Hansen. Reenskreven af min Søn Christian, til dels af mig selv. Kjøbenhavn den 8. Juni – Hansen.
Kulturarven 1/ Johs. Nørregaard Frandsen 2/ Blicherselskabet Erik Harbo 3/ B.S. Ingemann-Selskabet Kofoed, 4/ Heiberg-Selskabet ved Kirsten Dreyer, 5/ H.C. Andersen Samfundet ved Claus Tilling.
Udgivelser: Trækfuglene i samarbejde med Johs. Larsens Museum
2016
Tirsdag 12. april 2016. Forårsmøde med generalforsamling afholdtes i Kompagnisalen.
Bestyrelsen: Anders Gjesing og Per Vibskov Nielsen nyvalgt. Som ny suppleant valgtes cand.mag. Else Marie Laigaard, Ebeltoft. Regnskabet blev forelagt af vores nye revisor Benny Pilgaard, Roskilde. Birgit Bonde ønskede at fratræde som ekstern revisor. Som ny revisor valgtes tidligere VUC-lærer Tove Kristiansen.
Under eventuelt udnævntes skuespiller Erik Kühnau som æresmedlem. Han læste Søren Kanne digtet ”Der blæste en storm”.
Museumsdirektør Tinna Møbjerg talte om Midtjyllands Museum og Herningsholm. Dernæst præsenterede Poul og Ida Bangsgaard Blichers Jylland – En guide.
Aftenen sluttede med oplæsning af bogens Blichercitater ved Paul Hüttel og Erik Harbo. Ved flyglet Bente Harbo.
- marts kl. 19. Blicheregnens Museum: Præsentation af Blichers Jylland ved Poul Bangsgaard og Erik Harbo.
- april kl. 14 Herningsholm: samme arrangement. Der var pænt besøg. I Thorning sagde man, at så mange biler havde der ikke været på parkeringspladsen siden juleaften!
Udflugt i Blichers Jylland 24.-27. maj 2016: Overnatning i Viborg på Danhostel. Der var 49 deltagere. Kørte med bus de næste tre dage efter bogens opskrift.
Klassikerdag: Tirsdag 20. september. Forfatterne Johannes Jørgensen og Jeppe Aakjær var årets klassikere i anledning af deres 150-års fødselsdag. Vi deltog ved arrangement på Københavns Hovedbibliotek kl. 17.00. Formand for Klassikerkomitéen Søren Sørensen bød velkommen. Johan Rosdahl var konferencier. Erik Harbo ledede to fællessange af Jeppe Aakjær og Johannes Jørgensen. Ved klaveret Bente Harbo. Professor Johannes Nørregaard Frandsen holdt under titlen Hjemme og ude en engageret tale om de to meget forskellige forfattere. Tre danske forfattere Signe Gjessing, Thomas Boberg og Pia Juul læste op. Formanden for Aakjær-Selskabet Henning Linderoth bidrog med en udstilling af Aakjærbøger. Formand for Danmarks Biblioteksforening Michel Steen-Hansen afsluttede aftenen.
Årsfest i Teatermuseet i Hofteatret søndag 9. oktober 2016: Vi havde i år valgt at fokusere på 150-året for Jeppe Aakjærs fødsel. I 1901, hvor han stod som en talentfuld forfatter med tre udgivelser bag sig, foruden med en interessant journalisttilværelse i sigte ved landets radikale avis Politiken, kastede han sig efter en indskydelse over emnet St. St. Blicher for at give en retfærdig beskrivelse af denne digters liv som poet, novelleforfatter og samfundsopdrager, og han udgav St.St. Blichers Livs-Tragedie 1904. Erik Harbo talte om Jeppe Aakjær ud fra sin nye bog Sådan var Aakjær – også. Professor John Damgaard og hans datter Benedikte Damgaard medvirkede med musik af Strawinsky og Fini Henriques. Oplæsning af Aakjærværker ved Paul Hüttel, Jens Kristian Lings, Peder Porse, og sang og musik ved Erik Harbo og Bente Harbo. Der var mødt knap 100 medlemmer.
I Blichernoter: H. Ljungberg: Hvordan og hvorfor en litterær kanon. Blichers lærkedigte og H.H. Seedorff: Opklaring af en gåde: Georg Brandes og hans omtale af Blicher i Danske Digtere 1877, Omtale af ny bog: Præsten i Vejlbye. Jon Høgh: At undervise i Blicher. Erik Harbo: Om Jeppe Aakjær (150-året) Bente Harbo: Referat af rejse 2016. Henrik Hagemann skrev om Dansk, nordisk eller… Anders Straarup om Blicher, der hjalp to unge til at blive gift. Et indlæg i samfundsdebatten – Stakkels Louis, Erik Harbo. James Lerche fortalte om Blichersamleren Holger Hjersing.
Udgivelser: Blichers Jylland udkom i april.
2017
Året 2017 begyndte med succes med et Blicher-arrangementet i Randers den 17. februar arr. af Randers Amts Historiske Samfund og Blicher-Selskabet. Vi skylder samfundet en stor tak. De havde netop fejret deres 100-års jubilæum i 2016.
Generalforsamling afholdtes i Kompagnisalen, København den 5. april 2017 kl. 19:00.
Beretning: Om årets arbejde.
Bestyrelsen: Genvalg af Paul Hüttel, Dorrit Færk Møller, Tinna Møbjerg og Karen Margrethe Boe.
Ved mødet talte provst Per Vibskov om Luther og Blicher. Vi havde besøg af musik-entusiasten og forfatteren Mogens Wenzel Andreasen, der fortalte om den 200 år gamle Niels W. Gade. Denne blev oprindelig inspireret af Ossians Digte til sin berømte Ossianouverture, måske en ide fra Blichers berømte udgave. Gades senere korværk Comala blev skrevet i Leipzig i 1846, men med en tysk tekst af Julius Klengel. Altså skrevet efter den tyske oversættelse af Ossian. I 2017 var det 200 år siden at Jyllandsrejse i sex Døgn udkom.
Klassikerdagen på Københavns Hovedbibliotek: Tirsdag 20. september kl. 17:00: Tove Ditlevsen.
Årsfesten 8. okt. i Teatermuseet, Tema 175 år for Jyllandsrejse i sex Døgn. Her medvirkede: operasanger Uffe Henriksen, bratschist Per Nørby Hansen, Pianist Elisabeth Kragh, skuespiller Paul Hüttel, operasanger Erik Harbo, pianist Bente Harbo.
Program: Benedetto Marcello (1686 –1739): Sonate for bratsch og klaver. St. St. Blicher: Om Jyllandsrejse i sex Døgn. Fra 1. Døgn: Ensom jeg laae, A. Krygell, Fra 5. Døgn: Bombebøssen, Fra 6. Døgn: Nu stille her! Lad ikke mig ile forbi dig. N.W. Gade: Fantasistykker op. 43. Andantino con moto, Per Nørby Hansen og Elisabeth Kragh, Peter Heise: Gold er den jord som lyngen bær, Jens Chr. Hostrup, Peter Heise: Ossians Sang til Aftenstjernen. Uddrag af Høstferierne: 2. kap. Nye Ansigter 3. kap Pe Sywspring, N. W. Gade: Fantasistykker op. 43. Ballade moderato, N.W. Gade: På Sjølunds fagre sletter, B.S. Ingemann/C.E.F. Weyse: Den mørke nat, Borgvægterens sang af Macbeth, Fr. Schiller, Carl Nielsen: Jeronimus sang af Maskarade, St.St. Blicher: En Aften-Underholdning paa Dagbjerg Dos.
- 10. Fest på Himmelbjerget. Henrik Bredmose Simonsen holdt foredrag. Peder Porse læste med stor succes Blicher fra E Bindstouw.
Blichernoter indeholdt bl.a. Forelsket i Aaret 1962 H.H. Seedorff. Anmeldelse af Modermordet i Fjaltring – Roman af Jens Kr. Lings, Vinhandleren og Herremanden – en Blichernovelle ved Tove Kristiansen. Erik Harbo: Randers Teater og et kunstnerbesøg af fru Heiberg. Nekrolog over Povl Riis, Erik Harbo: Grundtvigs skolegang i Jylland, Blicher-seminar i Randers – referat, Da Blicher var i vælten, (Samlede noveller 1833). Frede Tramm: Luther og Blicher, Henrik Ljungberg: UDKANTER om Heinesen, Magne Juhl: Blicher og jordemødre samt fødekvinder, Peter Appelros: Kullabygden i de första besökarnas ögon, Asger Berg: Gottfried August Bürger: Lenore. Svar fra en forfatter Mogens Møller: Mere om præsten i Vejlbye, Kunstnere og Dansk Vestindien juni 2017 af Michael Kjeldsen. Kjeltringeballet på Ørre hede beskrevet af Poul Holm Bangsgaard.
Årets udgivelse Erik Harbo: Rejselyst og St. St. Blicher: Min Ørejse, Blicher-Selskabet og Olufsen Bøger
2018
Blicher som årets klassiker
Forårsmøde i Kompagnisalen med generalforsamling: Tirsdag d. 10. april 2018 kl. 19:00.
Bestyrelsen: Tinna Møbjerg blev afløst af Jesper Meyer Christensen og Karen Margrethe Boe af Marianne Gjørtz Hougaard, Blicheregnens Museum. Suppleant Else Marie Laigaard afløstes af stud.theol. Mads Jacob Iversen. Jesper Meyer Christensen og Marianne Gjørtz Hougaard præsenterede sig selv.
Program: Dorrit Færk Møller fortalte om et nyt Blicher-undervisningsprojekt til gymnasiet, og teaterleder og skuespiller Christian Steffensen fortalte om sit Marie Grubbe projekt og læste om Marie Grubbe (I.P. Jacobsen m.m.).
Seminar: Blicherdage på Jaruplund: Torsdag den 6. 9. – søndag 9. 9. Emner: Dels det litterære om Blicher og andre forfattere. Dels det aktuelle om landsdelen med grænselandsaspekter og kulturel identitet. Udflugter til Slesvig domkirke m.m. og til marsken og Noldemuseum. Foredrag ved lektor Henrik Ljungberg, Dorrit Færk Møller, Paul Hüttel, James Lerche, Erik og Bente Harbo.
Tirsdag den 18. 9. kl. 17 – 19 Københavns Hovedbibliotek. Medvirkende: lektor Johan Rosdahl, Henrik Ljungberg. Oplæsning af to danske forfattere Mette Moestrup og Simon Fruelund. St. St. Blichers univers: En præsentation af Blicher-Selskabets formand Erik Harbo. Afslutning ved Michel Steen-Hansen, Danmarks Biblioteksforening.
Klassikerdagen 2018 på Herningsholm: En fortælling om St. St. Blichers liv og levned ved Finn Nielsen.
Klassikerdagen på Roskilde Bibliotek: Torsdag den 20. 9. 2018 kl. 19:30 Lektor Henrik Ljungberg, Erik Harbo, skuespiller Paul Hüttel, pianist Bente Harbo.
Klassikercafé – Blicher og Blixen ved lektor Ivan Z. Sørensen, Tårnby Hovedbibliotek 19. 9. 16:00-18:00
Blicherdag på Hald Hovedgård: 2. oktober kl. 10 til 11: Velkomst Peter Rannes, universitetslektor Torben Arboe, overlæge Magne Juhl, Erik Harbo. E Bindstouw ved Ruth Dein, Johannes Thomsen, Peder Porse og Erik Harbo.
Blichers fødselsdag: Torsdag den 11. oktober 19-21. Blicheregnens Museum og Museumsforeningen: Universitetslektor Torben Arboe.
Årsfest i Teatermuseet i Hofteatret: Søndag d. 14. oktober kl. 16:30 Medvirkende: Studentersangerne dirigeret af Jørgen Fuglebæk, lektor Johan Rosdahl, skuespiller Paul Hüttel, operasanger Erik Harbo og pianist Bente Harbo. Paul Hüttel læste sit mindeord om afdøde forfatter og Blicherprismodtager Benny Andersen og udvalgte stykker. Formand for de Litterære Selskaber Johan Rosdahl talte om Blicher i Klassikeråret. Studentersangerne sang ”Vort modersmål er dejligt, Sig nærmer tiden, da jeg må væk, Hulde engel, Som en rejselysten flåde”. Erik Harbo talte om den nye bogudgave ”Ak! hvor forandret! og 17 andre noveller” og præsenterede tegneren Henrik Monved. Paul Hüttel læste af ”Skytten paa Aunsbjerg – Ak! Hvor forandret! – Eneste barn og Baglænds”. Studentersangerne sang ”Moders navn, Ramund, Mads Doss, Hurra kammerater” (Peter Heise).
Bogpræsentation: Fredag den 26. 10. kl. 16-18 Blicheregnens Museum og Museumsforeningen, Thorning: Ak! hvor forandret! og 17 andre noveller. Bente og Erik Harbo. Vært: Marianne Hougaard og Bente Sørensen
Bogpræsentation: Lørdag den 27. 10 kl. 14-16 Blicherarrangement på Herningsholm. Bl.a ved Erik og Bente Harbo og deltagelse af forfatter og oversætter Karin Bang og Karsten Sand Iversen. Vært Jesper Meyer Christensen.
Blicherdag på Skærum Mølle Søndag den 4. nov. kl. 10-16. Medvirkende: Professor Søren Baggesen, Finn Nielsen, Herning, lektor Torkil Funder, Erik Harbo, vært: Gudrun Aspel
Blichernoter indeholdt: De tre store i Randers, referat af møde. Klassikeren Blicher: Johan Rosdahl, Anmeldelse af Rejselyst ved Knud Mogensen, 300-året for Marie Grubbes død, København Læser 2018 referat, Nordlyset – Foredrag ved Erik Harbo, Der Pfarrer von Vejlby af Paul Gerhard Schoenborn.
Årets udgivelse: Ak! hvor forandret! og 17 andre noveller, Blicher-Selskabet og Olufsen Bøger
2019
Forårsmøde i Kompagnisalen med generalforsamling 11. 4.
Beretning: Omtale af Klassikeråret for Blicher, PostNord besværligheder og priser.
Bestyrelsen: Genvalg af Erik Harbo, James Lerche, Peder Porse og Per Vibskov Nielsen. Nyvalg af lektor Ivan Z. Sørense., Kontingentforhøjelse til 200 kr.
Program: Det var ikke muligt at se filmen Hosekræmmeren, da Kompagnisalens anlæg ikke længere kan tage så store filer. Flere tog ordet for at takke, bl.a. Peder Porse, James Lerche, Mads Jacob Iversen og Kirsten Dreyer (Heibergselskabet). Erik Harbo causerede i stedet, og vi sang et par Blichersange.
Seminar Blicher 200 år i Thorning: Lørdag den 9. marts 2019 kl. 9.00-16.00: I anledning af 200-året for Blichers tiltrædelse i sit nye embede i Thorning i 1819. Blandt foredragsholderne er tidl. udenrigsminister Per Stig Møller, litteraturprofessor Henrik Skov Nielsen, pastor Jørgen Løvstad. Erik Harbo: Blicher og Musikken m.fl. 88 deltagere
Søndag den 13. oktober 2019: Årsfest i Hofteatret i Teatermuseet: Medvirkende var Studentersangerne dirigeret af Jørgen Fuglebæk, lektor Johan Rosdahl, skuespiller Paul Hüttel, operasanger Erik Harbo og pianist Bente Harbo. Kær est du Fødeland. Paul Hüttel fortalte et mindeord om afdøde forfatter og Blicherprismodtager Benny Andersen og læste udvalgte stykker. Formand for de Litterære Selskaber Johan Rosdahl talte om Blicher i Klassikeråret. Studentersangerne sang Vort modersmål er dejligt, Sig nærmer tiden, da jeg må væk, Hulde engel og Som en rejselysten flåde dirigeret af Jørgen Fuglebæk. Erik Harbo: Om den nye bogudgave Ak! hvor forandret! og 17 andre noveller og præsenterede tegneren Henrik Monved. Paul Hüttel læste af Skytten paa Aunsbjerg – Ak! Hvor forandret! – Eneste barn og Baglænds. Studentersangerne sang Moders navn, Ramund, Mads Doss og Hurra kammerater til Peter Heises melodi.
Blichernoter: Blicher som årets klassiker. Lektørudtalelse: Om novelleudgivelsen. Samling som fint afspejler Blichers mangfoldige forfatterskab. Oplysende kommentarer og indledninger til alle bogens historier ved Erik Harbo. Henrik Monveds humoristiske stregtegninger står sig godt.
Claus Grymer, KD: Den fortrolighed, som formanden for Blicher-Selskabet, Erik Harbo, har med Steen Steensen Blichers forfatterskab, sætter ham i stand til på en måde, der både virker overraskende og meningsfuld at trække uventede noveller frem af de cirka 94, som han skrev. Det er der kommet et nyt udvalg ud af – ”Ak! Hvor forandret! og 17 andre noveller”, redigeret af Harbo og med hans kommentarer.
Knud Mogensen Randers Amtsavis: Den er illustreret af tegneren Henrik Monved, der leverer det lille kunststykke at tegne Blicher i en langt yngre udgaver end dem, man vanligt ser. Bogens forside er et eksempel. Kurt H. Jørgensen: Erik Harbo er meget vidende om Blichers liv og forfatterskab. Han forstår at læse teksterne og aflure forfatterens forskellige kommentarer til dette og hint. Man bliver med andre ord klogere på både Blichers liv og novellerne ved at læse Harbos kommentarer sammen med novellerne. Korrespondancen mellem Grundtvig og Blicher Mads Jacob Iversen. Fraseologi – en uddybende kommentar ved Aage Jørgensen. Erik Harbo: Knud Hjortø og Hans Kirk, Julius Bomholt om Richardt Gandrup. Erik Harbo: St. St. Blichers univers. Ny opera: Kærlighed Unlimited eller Hosekræmmeren, musik: Sv.S. Schultz. Erik Harbo: Blicher og Skandinavien apropos Foreningen Nordens 100-årsjubilæum., 200-året for Meïr Aron Goldschmidt 1819-1887. Erik Harbo: anm. af Kirsten Dreyer: Kamma Rahbek og livet på Bakkehuset – Et kulturelt miljø i Guldalderen. Referat af seminar i Thorning, referat af Blicher-Selskabets forårs-møde, generalforsamling og årsfest. Årets boggave: Blichers Selvbiografi, Ivan Z. Sørensen: At rejse er at skrive, H.C Andersens Sveriges rejse, Blicher i begivenhedernes centrum, Peder Porse: Tale ved indvielsen af Blichers Mindelund i Lysgård 20.10.2019. Erik Harbo: Art. om den danske maler Johannes Wilhjelm, Den danske højskole fylder 175 år.
Årets udgivelse: Blichers Selvbiografi, red. Erik Harbo, Blicher-Selskabet og Olufsen Bøger
2020
Generalforsamlingen blev aflyst pga. covid.
Arrangementer: Fredag den 23. oktober kl. 16:00: Herningsholm. Præsentation af den nye udgave af E Bindstouw. Musik, oplæsning m.m. Jesper Meyer Christensen, Torben Arboe, Erik og Bente Harbo.
Søndag den 25. okt.: Blicheregnens Museum Thorning. Præsentation af den nye udgave af E Bindstouw. Musik, oplæsning m.m. Jens Mortensen, Erik Harbo, Bente Sørensen og Marianne G. Hougaard.
Blichernoter indeholder: Erik Harbo: Biblioteksloven 100 år. Sognepræst Jørgen Løvstad: En præst og jæger har ordet. Sognepræst Peter Ulvsgaard: Her på træk… i Blichers stuer. Jesper Meyer Christensen/ Marianne Gjørtz Hougaard: Vore Blichermuseer: Herningsholm Museum og Blicheregnen. Provst Per Vibskov: Provstemagt. Erik Harbo: Den gule ørken er et paradis. Bente Harbo: Kviksand. Mere om den 200-årige Goldschmidt. Mads J. Iversen: Et Fluedigt inspireret af Blicher. Erik Harbo: Danmark lammet af sygdom: Coronaen er over os! Om Blichers novelle Tvillingerne. Knud Sørensen: Horisonter. Aage Jørgensen: Mesternoveller. Erik Harbo: om Karin Bangs bog om Erling Kristensen. Bente Harbo: Knud Sørensen: Digte. Erik Harbo: Jens Kristian Lings: Himmel og Hav og Harboør. Erik Harbo: Roger Pihl: Kunsten at bestige Himmelbjerget. Hans Brix om E Bindstouw 1944. Hvad skrev aviserne om E Bindstouw. Erik Harbo: Blicher og Aleksandr Sergejevitj Pusjkin. Erik Harbo: Blicher og Blodbadet i Stockholm for 500 år siden. Peder Porse: Anm. af Da Guldalderen kom til Søhøjlandet. Henrik Monved: Den enarmede soldat. Erik Harbo: omtale af Ida Jessen: Kaptajnen og Ann Barbara.
Årets udgivelse Blicher: E Bindstouw, Blicher-Selskabet og Olufsen Bøger
2021 Blicher-Selskabet fylder 70 år
Generalforsamling og forårsmøde aflyst pga. Corona epidemi.
Digterruten indviet den 19. juni 2021. Det var meget festligt på Thorning Museum.
Seminar på Skærum Mølle 18.-19. sept. med fremragende foredragsholdere, alle medlemmer af Blicher-Selskabet: Forlagsdir. Johannes Riis, pastor og litteraturforsker Anders Thyrring Andersen og museumsdir. Jytte Nielsen, Thisted. Tak til Gudrun Aspel, der fik alt til at gå fremragende sammen med sine hjælpere.
Årsfest og forsinket generalforsamling 16.10. 2021: Årets generalforsamling skulle have været afholdt i april 2021, men blev udsat pga. corona-epidemien til den 16. oktober på Johannesgården, Blegdamsvej.
Efter formandens velkomst valgtes Per Vibskov til dirigent.
Beretning: Formanden aflagde beretning. Den stod trykt i Blichernoter for august 2021. Der var ikke meget ekstra at sige. Formanden omtalte sangheftet, der blev uddelt sammen med Blichernoter august. For årets boggave E Bindstouw modtog vi en smuk lektørudtalelse samt anmeldelse i Kristeligt Dagblad ved Claus Grymer (trykt i Blichernoter nov.2020) og en anmeldelse i Randers Amtsavis ved Knud Mogensen. 2021s boggave Søren Kanne omtaltes kort samt det store besvær med banken pga. persondataloven. Med hensyn til udbytte for vore medlemmer blev det ud over de meget fyldige Blichernoter til to arrangementer i november, på Herningsholm og på Blicher-egnens Museum. Referat af disse møder kan læses i Noter for november 2020. Regnskabet for året blev trykt i samme nr. Vi støttede Dansklærerforeningen med 30.000 kr. til udgivelsen af Mesternoveller. Som formand takker jeg for den tålmodighed alle har udvist under coronaen samt tak for mange gaver.
Det reviderede regnskab blev fremlagt ved vores revisor Benny Pilgaard.
Genvalgt til bestyrelsen blev Dorrit Færk Møller, Paul Hüttel, Jesper Meyer Christensen, Marianne Gjørtz Hougaard. Siddende er Erik Harbo, James Lerche, Peder Porse, Per Vibskov og Ivan Z. Sørensen.
Valg af suppleanter: museumsinspektør Dorthe Kaldal, pastor Mads Jacob Iversen samt valg af ekstern revisor: Tove Kristiansen.
Blicher-Selskabets årsfest Kl. 16:30 Medvirkende var forhenværende minister og nuv. folketingsmedlem Bertel Haarder, skuespiller Paul Hüttel, operasanger Thomas Kragh, pianist Elisabeth Kragh, Erik Harbo og Bente Harbo.
Erik Harbo omtalte kort Blicher-Selskabets 70-års fødselsdag. En sangafdeling fra Helge Rodes skuespil Moderen, som blev opført på Det kongelige Teater i 1920 med musik af Carl Nielsen. Operasanger Thomas Kragh sang akkompagneret af pianist Elisabeth Kragh Prinsesse Tove af Danmark og Så bittert var mit hjerte. Som fællessang Som en rejselysten flåde.
Erik Harbo talte om Blicher og Sønderjylland ud fra sin bog Blicher og Himmelbjerget der udkom 1999.
Bertel Haarder talte om Det slesvigske spørgsmål i anledning af 100-året for Genforeningen. Han kom vidt omkring om emnet, hvordan forholdene for mindretalspartierne i Sønderjylland og Slesvig er blevet bemærket over hele verden og kan bruges som et godt eksempel på hvordan man løser problemer i grænseegne. Han omtalte de forskellige mislykkede forslag på at bringe Sydslesvig sammen med Danmark efter 2. Verdenskrig.
Paul Hüttel læste digtet Soven og Drømmen 1843. Derefter to sange af Peter Heise Armidas sang, med tekst af St. St. Blicher, Igennem bøgeskoven med tekst af Emil Aarestrup, Henrik Rung: Hvor Nilen vander med tekst af H.C. Andersen og N.W. Gade: Hr. Olufs ballade, med tekst af Chr. K. F. Molbech. Smukt men også med humor foredraget af Thomas Kragh og fornemt spillet af Elisabeth Kragh.
Paul Hüttel læste 3. kap. af De tre Helligaftener: Juleaften.
Indhold i Blichernoter: Et notat om to citater i St. St. Blichers Sildig Opvaagnen. Erik Harbo: Angående pest i Danmark. Ivan Z. Sørensen: Mere om pesten. Lidt om Blichers novelle Livø. Levnedsbeskrivelser, Inge Bækgaard illustrationer til Trækfuglene. Mads J. Iversen: Hvor kom vi fra? Hvad skrev Blicher. Blicher i Højskolesangbogen.
En nekrolog om et mangeårigt medlem af bestyrelsen runolog Marie Stoklund, der døde 11. august 2021. Jens Kr. Lings: Hosekræmmeren. Marianne G. Hougaard: Blicher-ruten. Erik Harbo: H.C. Andersens romaner. Knud Mogensen: En sand perle fra Blicher-Selskabet. Bente Harbo: Knud Sørensens seneste digtsamling Gemmebogen. Blicherdage på Skærum Mølle. Leonore Christine. 1621-1698. Bente Harbo: Jørn Martin Steenhold. Lars U. Thomsen: I Blichers fodspor. Marianne G. Hougaard: Grathe Monumentet. Omkring familien Wammen. Ib Spang Olsen 100 år. Nyt museum for H.C. Andersen. Blicher-Selskabet 1951 -1991 – et tilbageblik: ved Gordon Albøge. Erik Harbo: Dostojevskij 200 år.
Årets udgivelse: Søren Kanne. Blicher-Selskabet og Olufsen Bøger