Skriftlig beretning 2026 for Blicher-Selskabet

Aktiviteter i selskabets regi.

Generalforsamlingen holdtes som noget nyt udenfor København. Der er en løs skitse i bestyrelsen om at holde generalforsamling på skift på de tre Blicherorienterede museer. I 2025 var vi i Herning, næste år kunne jo så sagtens være Spentrup. Hensynet har, ud over at få vist museernes samlinger og rammer, at vi kom tættere på vore medlemmer, end arrangementerne hidtil havde muliggjort.

I juni kunne vi så præsentere den nye udgivelse af Trækfuglene.

Bogen var ved at være udsolgt på museer og i boghandlen. Det blev derfor besluttet at genudgive.

Det skete igen i samarbejde med Johannes Larsen Museet i Kerteminde, der straks var med på ideen, da vi henvendte os.

Resultatet var en, også teknisk, vellykket bog med enkelte tekst- og illustrationsmæssige justeringer i forhold til tidligere udgaver. Vi valgte igen at medtage Erik Harbos og Erland Porsmose lærerige efterskrifter og tilblivelsen af de to elementer af stor kunst, som bogen så fint samler, Blichers smukke digtsamling, og Larsens fantastiske gengivelser af fuglene i det helt enkle format, træsnittene giver mulighed for.

Udgivelsen er mere end finansieret for vores vedkommende. Og det løbende salg er et godt supplement til vores kasse.

Bogen blev præsenteret ved to arrangementer, i Thorning og Spentrup. Begge velbesøgte af medlemmer af selskabet og andre interesserede. Fra spørgsmålene til oplægsholderen kunne man nok udlede, at publikum begge steder kendte ganske meget til Blicher, mens kendskabet til Johannes Larsen var mindre. Det søgte jeg at råde bod på efter bedste evne.

Det leder tanken hen på kommende udgivelser. I bestyrelsen er bl.a. talt om en antologi, der kan vise den store bredde i SSBs forfatterskab.

Årsfesten

Program

• Gudstjeneste for at markere at vi holdt fest i en kirke, men også for at markere SSBs funktion i hans dagligdag. To af bestyrelsens medlemmer stod for gudstjenestens afvikling. Det gjorde de rigtigt fint. Jørgen Løvstads prædiken knytter de samme egenskaber til SSB som til den samaritanske kvinde ved Sykar Brønd. Løvstad gør også SSB til naturens muntre søn. Et godt opgør med den traditionelle Blicheropfattelse.  Per Vibskov fik ligeledes knyttet forbindelsen til Blicher ved at citere Salmernes Bog, kapitel 13,, Anlangedes et Menneske…”  Blichers citat fra Landsbydegnens Dagbog.
• Blicherprisen 2025 blev tildelt
  • Nikolaj Zeuthen, der både er litteraturforsker, digter og præst. Og musiker, hvilket årsfestprogrammet også bar præg af efter prisuddelingen.
• Mediedækningen var meget sporadisk i det omfang, der var en sådan. Det er skuffende, at årsfesten og programmet ikke kunne kaste mere af sig også i lyset af, at der forinden var udsendt pressemeddelelser og lavet omtale på kulturelle platforme.

Vore bemærkninger til den nye litteraturkanon for gymnasiet og HF

Vi havde frygtet det, og rettede derfor i sommer henvendelse til kanonudvalget. Fik et velmenende svar, men det var ikke nok. Det var klart en skuffelse, da Børne- og Undervisningsministeriet offentliggjorde den nye litterære kanon uden SSB på den obligatoriske liste.  Den liste over forfattere alle vordende studenter og HF-ere skal have læst noget af.  Der er, så vidt jeg kan se, alene Henrik Pontoppidan og Inger Christensen tilbage på den liste, der har jyske rødder. 

Den tidligere kanonliste havde 14 obligatoriske navne. Og der var ingen bruttoliste.

SSB er forvist til bruttolisten med 30 emner og forfattere, hvor lærerne (vel i øvrigt sammen med eleverne) skal vælge 12 til undervisningen. Her er han bestemt i fint selskab med folk som Marie Bregendahl og den ligeledes forviste Johannes V. Jensen. For nu at tage et par af jyderne først, men også folk som Grundtvig og fru Gyllembourg. Det er bare svært at forstå, forfatteren til Sildig Opvågnen eller E Bindstouw, ikke længere er obligatorisk læsning for at blive dansk student. At SSB nu er en mulighed, ligesom Johannes V.  Og at Martin A. Hansen er helt ude i glemslen.

Det kan føre til en lang snak, om faget dansk er ved at udvikle sig fra at være det vigtigste dannelsesfag til kommunikation om alt og ikke rigtig noget. Kommunikation af ord mere end indhold og sproglig fornemmelse. Det falder nu nok uden for beretningens egentlige ramme.

Kommunikation med medlemmerne og offentligheden.

Vi udsender nu løbende nyhedsbreve på mail.

Og hjemmesiden er vort vigtigste ansigt udadtil.

Internettet og de platforme, det rummer, bliver mere og mere centrale i selskabets aktiviteter. Både pris og tidshorisont for almindelige forsendelser mellem selskabet og medlemmerne er virkeligt et problem. Det samme gælder vort bogsalg, hvor forsendelsen efterhånden er en betydelig post for en bogkøber.

Formanden fortalte efter invitation om samarbejdet mellem SSB og bogtrykker Elmquist i Aarhus for Elmquist Samfundet, en slægtsforening. Mødet blev holdt i lokaler i Mejlgade i Aarhus. Interessant, at forsamlingen kunne gå bogstaveligt talt over gaden og så stå i den gård, hvor de første eksemplarer af Brudstykker blev til.  Eller der hvor – fortælles det – Blicher bad sin kusk spænde fra, fordi han måtte true bogtrykkeren med, at han blev til Elmquist betalte ham et tilgodehavende.

Vi får hen over året forskellige forespørgsler fra skribenter, foredragsholdere m.v. om SSB og hvad der er udgivet. Vi søger efter bedste evne at hjælpe folk videre, og møder meget vidende og taknemmelige folk i den forbindelse.

I bestyrelsen er der tanker om en konkurrence og at sætte melodier til Blicherdigte. Vi har fængende melodier til rigtig mange digte, der pludselig gør dem til sange og nærmest nationale klenodier. Måske kunne nye melodier til mere og mindre kendte digte gøre dem lige så populære og elskede som det er sket med Trækfuglenes præludium og ouverture, Mads Doss, Min Yndlingsdal, og Jyden. Mere herom senere.

Vi må også have en bredere debat om Blicherselskabets fremtid.  Der er betydelig større afgang fra medlemslisten end tilgang, selv om der da også kommer henvendelser om medlemskab. Hvad forventer medlemmerne af bestyrelsen og omvendt? Hvad er tidshorisonten for et selskab som vores?

Blicheraktiviteter uden selskabets direkte medvirken.

Fødselsdagen blev markeret i Thorning med et flot arrangement med Kim Blæsbjerg, arrangeret i fællesskab af Blicheregnens Museumsforening, Foredragsforeningen og museet.

Vandrekoncert afholdt i Spentrup.

Novellesamlingen er udkommet på japansk. Indeholdt de 7 vel mest kendte noveller og Poul Christensens evigt dækkende illustrationer.

Præsten i Vejlbye havde i efteråret debut som teaterstykke sat op af Folketeatret og vist ved et stort antal forestillinger i København og landet rundt.

Novellen (Danmarks første krimi er den blevet kaldt- før Poe i udlandet og Rosenkrantz herhjemme introducerede begrebet kriminalroman. Teaterstykkets genre kaldes vist nu true crime). Novellen er tidligere indspillet som film i 3 versioner (1922, 1931 og 1972), men det første gang, den vistes på teater. SSB havde i sin egen tid ikke den store succes i teatersammenhæng. Teatrets dramatiske ramme og SSBs stille budskab, den individuelle eftertænksomhed m.v. er nok ikke den bedste kombination.

Jeg oplevede opførelsen i Kulturhuset i Skanderborg. Med en fyldt sal. Og især var det glædeligt, at en stor del af publikum var elever fra det lokale gymnasium. De havde i en periode arbejdet med digterpræsten. Blicher kan man heldigvis stadig arbejde med i gymnasiets humanistiske fag.

For nu at vende tilbage til og slutte ved kanondiskussionen.

På bestyrelsens vegne den 12. marts 2026

Peder Porse

Formand