Ordinær generalforsamling 2026
Lørdag den 11. april kl. 14.00 på Museum Silkeborg, Blicheregnens i Thorning
Protokol
Dagsordenen ifølge vedtægterne:
- Valg af dirigent
- Beretning om Selskabets virksomhed det forløbne år
- Fremlæggelse af det reviderede regnskab
- Valg til bestyrelsen
- På valg er Per Vibskov Nielsen (modtager ikke genvalg), Peder Porse (modtager genvalg), Torben Høegh Rask (modtager genvalg).
- Bestyrelsen opstiller:
- Valg af suppleanter
- På valg er Ulla Weinreich (modtager genvalg)
- Valg af revisor
- På valg er Bente Sørensen (modtager genvalg)
- Andre sager, der efter forslag ønskes behandlet.
- Bestyrelsens forslag til ændringer af selskabets vedtægter: §§ 3, 4 og 15, 16
- Eventuelt.
Ad. 1
Som dirigent blev valgt Erling Prang. Der var udsendt skriftligt medlemsbrev dateret den 13. marts 2025 med indkaldelse til generalforsamlingen.
Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indvarslet og dermed beslutningsdygtig.
Ad.2
Selskabets formand Peder Porse aflagde beretningen, og kom ind på følgende:
Kanondiskussionen
- Betydelig udskiftning i den obligatoriske gruppe, så der kun er 2 forfattere med baggrund i Jylland. Blicher er ikke længere med.
- Læsning af klassisk litteratur. Er det OK, at du kan blive dansk student uden at have læst de store forfattere?
- Bestyrelsen har under overvejelser at udgive en antologi – en lærebog til gymnasiet med samling af Blicher tekster.
Litterært Folkemøde den 3. og 4. oktober 2026 i Skørping
- Foreløbig vil 3 bestyrelsesmedlemmer deltage og holde oplæg om Blicher på folkemødet.
- Det er prisværdigt, at fordi Herman Bang i en periode havde ophold i Skørping for at skrive en bog færdigt, er der i flere omgange blevet afvikling litterære træf med stor deltagelse.
Selskabets fremtid
- Har de litterære selskaber en fremtid?
- Hvad ønsker medlemmerne sig af aktiviteter?
- Vi har flyttet kommunikationen med medlemmerne over på Internettet
- Bogudgivelser – der er ikke den samme efterspørgsel som tidligere.
- Næsten et stående løfte, at modtager vi en idé eller et manuskript, bidrager vi med støtte helt eller delvist til udgivelse.
- Hvem bidrager? – Blicher ER udgivet. Men noget sælger bedre end andet.
- Men vi fastholder mindst to arrangementer i årets løb, generalforsamlingen og årsfesten, men der er jo andre muligheder,
- vi har tidligere arrangeret seminarer
- Arrangeret studieture
- Kan medlemmerne i videre omfang bidrage med artikler m.v. til hjemmesiden?
Der var følgende spørgsmål/bemærkninger fra deltagerne til beretningen:
- Årsfesten kan eventuelt afvikles i forfatterforeningens lokaler på Christianshavn
- Brandes-Selskabet har benyttet sig af litteraturstuderende til oplæsning af værker.
- Skærum Mølle seminarer er ikke opgivet af bestyrelsen, men spørgsmålet er om folk stadig villig til køreturen til Vestjylland.
- Formanden stillede spørgsmålet: Hvad gør vil ved det faldende medlemstal. Der blev omdelt Selskabets hvervefolder.
Beretningen blev godkendt.
Ad. 3
Kassereren Torben Høegh Rask aflagde årsregnskabet for 2025. Årets resultat før disponering var et overskud på 43.290,88 kr. Heraf overført 20.000 kr. til Blicher-Fonden til styrkelse af kapitalen. Egenkapitalen pr. 31. december udgjorde 48.655,62 kr. Revisionen havde kontrolleret indestående ultimo på selskabets bankkonto i Danske Bank, og revisionen gav ikke anledning til forbehold eller bemærkninger.
Kassereren oplyste, at der ved udgangen af 2025 var følgende betalende medlemmer:
- 169 husstandsmedlemmer i DK
- 6 husstandsmedlemmer i udlandet
- 4 institutionsmedlemsskaber
- 6 foreningsmedlemskaber
Blicher-Selskabet regnskab blev godkendt.
Bestyrelsen har fastlagt uændret kontingent for 2027: 200 kr. for husstandsmedlemsskaber, 250 kr. husstandsmedlemmer bosiddende i udlandet samt institutions- og foreningsmedlemskaber.
Kassereren orienterede om årsrapporten for Blicher-Fonden.
Ad. 4
Genvalgt til bestyrelsen blev Peder Porse, Torben Høegh Rask.
Generalforsamlingen bemyndigede bestyrelsen til at supplere sig med yderligere bestyrelsesmedlemmer op til 9 medlemmer, der alle vil være på valg ved næste ordinære generalforsamling.
Alle blev valgt for 2 år.
Selskabets bestyrelses udgør efter den ordinære generalforsamling af følgende:
Valgt perioden 2026-28: Peder Porse, Torben Høegh Rask
Valgt perioden 2025-27: Jesper Meyer Christensen, Marianne Gjørtz Hougaard, Jørgen Løvstad og Mads Nordholt
Ad. 5
Ulla Weinreich blev genvalgt som suppleant.
Ad. 6
Bente Sørensen blev genvalgt som generalforsamlingsvalgt revisor.
Ad. 7
Bestyrelsen fremlagde forslag til ændringer af selskabets vedtægter.
Følgende ændringer i vedtægterne blev vedtaget:
§3 Som medlem kan optages enhver, der betaler det af bestyrelsen fastsatte kontingent.
Når kontingentet er betalt, modtager medlemmet en boggave.
§4 Der arrangeres ordinært to sammenkomster (møder) om året for medlemmerne.
Medlemmerne orienteres om Selskabets aktiviteter via hjemmesiden og nyhedsbreve.
Til de arrangementer, som afholdes af Selskabet, har medlemmerne gratis adgang, medmindre bestyrelsen i det enkelte tilfælde beslutter, at adgang kun kan ske mod betaling. Bestyrelsen kan bestemme, at medlemmerne kan invitere gæster til Selskabets arrangementer, eventuelt mod betaling.
§15 Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i februar – april måned. Mindst 30 dage før indvarsles medlemmerne skriftligt via mail med angivelse af dagsorden.
§16 Forslag om sager, der af medlemmerne ønskes behandlet på generalforsamlingen, må være formanden i hænde inden 14 dage før generalforsamlingen.
Ad. 8
Der var intet fremført under dette punkt.
Formanden takkede dirigenten for afviklingen af generalforsamlingen.
Generalforsamlingen sluttede kl. 15.05. Der var mødt 32 deltagere.
Thorning den 11. april 2026
Erling Prang Torben Høegh Rask
Dirigent Protokolfører
Peder Porse
Formand



