Hvorfor hører St. St Blicher til i den litterære kanon på STX og HF?

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye nedsatte kanonudvalg har afgivet forslag til opdatering danskfagets litteraturkanon på de gymnasiale uddannelser. Den seneste litteraturkanon er fra 2005. Læs her. Forslaget indebærer, at Blicher ikke er en obligatorisk forfatter, som skal læses, men er opført på en “bruttoliste”.

Se listen HER over forfattere, som er medtaget på både den obligatoriske- og bruttolisten.

Blicher-Selskabets formand sendte kanonudvalget brev den 21. august 2025 med følgende indhold:

St. St. Blicher formår som ingen anden at beskrive os mennesker på godt og ondt. Novellerne rummer de store følelser, dramaet og tragedien, men også humor og komedie. Både digte og noveller indeholder enestående naturbeskrivelser, som rører os på tværs af tid og sted. Blichers forfatterskab giver os forståelse for os selv og hinanden og for det at være menneske.

Nogle vil måske hævde, at St. St. Blichers digte og noveller er dybt forældede, da de foregår i en anden tid. Standssamfundet og den jyske hede eksisterer ikke længere, men selvom novellerne handler om tyende, bønder, adel og borgerskab, så er skæbnerne og historierne eviggyldige.  Vi kan forholde os til temaer som kærlighed, jalousi, had og misundelse, da det ikke er forbeholdt tidligere tider.  Det er ligeså relevant i dag, som da novellerne blev skrevet.

Blichers samfundssyn var på flere punkter progressivt i hans tid; han både agiterede imod dødsstraf, var imod antisemitisme og skrev samfundets nederste ind i litteraturen. Han var også imod arrangerede ægteskaber både i sine noveller og i praksis i virket som præst. Alt sammen noget, der skinner igennem i hans noveller, og som kan åbne for relevante diskussioner i dag.  

St. St. Blichers tekster er fulde af overraskelser, og de rummer psykologisk præcise skildringer af os mennesker, vi kan spejle os i novellerne og blive klogere på livet. Blichers opfindelse af den upålidelige fortæller, som ved første øjekast er meget sympatisk, gør, at man kan gå på opdagelse i novellerne igen og igen og finde mange lag. Fra Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog over Præsten i Vejlbye til Sildig Opvågnen kan man tvivle på fortællerens intentioner og måske endda mistænke ham for at have en egen dagsorden.

Novellerne rummer også en litterær forståelse for plot og afsløring, men læseren skal følge godt med, fordi plottet og afsløringen er der, men ikke nødvendigvis tydeligt. Det er mest tydeligt i Præsten i Vejlbye, men det gælder mange af Blichers noveller. Vi ser ligeledes, og måske vigtigst, i Blichers noveller en social forståelse for, at alle menneskeliv rummer drama på tværs af sociale skel– uden at det sociale aspekt bliver det bærende i fortællingen. Det er netop os mennesker, Blicher beskriver, Så om det er de udstødte rakkere, velhavende godsejere eller borgerskabet i byerne, Blicher skriver om, så rammer hans psykologiske beskrivelser os alle, vi kan identificere os med skæbnerne i novellerne. 

Blichers psykologiske præcision, mesterlige benyttelse af plot, bevidste udeladelser og antydninger, den utroværdige fortæller og den sociale forståelse gør således novellerne til mesterværker.

De store værker:

• En Landsbydegns Dagbog
• Præsten i Vejlbye
• Hosekræmmeren
• Skytten på Aunsbjerg
• E Bindstouw
• Sildig opvågnen og
• Digtsamlingen Trækfuglene

er ikke bare kendte, men meget kendte og er kommet i mange udgivelser. Senest har Blicher-Selskabet sammen med Johannes Larsen Museet udsendt en ny udgave af Trækfuglene med tekster om de to kunstnere og det fælles værks tilblivelse.

St. St. Blicher var inspiration for Limfjordsdigterne, især Jeppe Aakjær, Marie Bregendal og Johannes V. Jensen. Aakjær og Johs V. Jensen var ikke alene inspireret af, men de har også skrevet om Blicher.

Blicher var en gudsbenådet digter, som har forfattet nogle af litteraturhistoriens største værker, men han var også dybt engageret i datidens samfundsforhold. Blicher kæmpede både for såkaldte faldne kvinders rettigheder og var modstander af dødsstraf, men af hans store samfundsengagement er det er hans spirende demokratisyn, der har efterladt et varigt aftryk på nutiden.  Med Blichers Himmelbjergfester fik folk for første gang i landets historie mulighed for at mødes i fællesskab som indbyggere i samme land uden skelen til, om de var bønder, borgere eller herremænd.  Himmelbjergmøderne var dermed de første store folkeforsamlinger i landet og inspiration til både nutidens Folkemøde på Bornholm og Kulturmødet på Mors.

Hvis kanonudvalget ønsker vore synspunkter uddybet eller har spørgsmål, deltager Blicher Selskabet naturligvis gerne i drøftelser herom.

Med venlig hilsen

På Blicherselskabets vegne

Peder Porse

Formand