Blicherprisen 2025
Motivation for tildelingen
Præsentation af prismodtageren og hans værker
Nikolaj Zeuthen er født i 1977 i Cambridge og han blev student fra Aurehøj gymnasium i 1995.
Han fik en universitetsgrad fra Cambridge 2002 og blev cand.mag. i dansk fra Københavns Universitet i 2004 og blev ph.d. fra samme sted i 2009 på en afhandling om fiktion og fænomenologi.
Nikolaj Zeuthen bor på Frederiksberg med sin kæreste og deres tre børn.
Samtidig med sin akademiske karriere optrådte Nikolaj Zeuthen med digte og sangtekster til musik, en virksomhed der er ført videre med teksterne til bandet Skammens vogn.
Zeuthen har, på trods af muligheden for en akademisk karriere, forfulgt sin drøm om at kunne leve af sin digtning, som siden debuten med digtsamlingen Oliebål i 2009 har været ret omfattende. Den omfatter således 10 digtsamlinger, to romaner, en novellesamling, et skuespil, børnebøger og tegneserier, og 6 albums med Skammens vogn.
Siden 2023 har Nikolaj Zeuthen været præst ved Sankt Markus kirke på Frederiksberg.
Der er på nogle punkter en vis livslighed med Blicher, idet de begge har forfulgt drømmen om at kunne leve af sin digtning, men efter den akademiske uddannelse må de begge en tur over enten job som vicevært eller forpagter, før de mere eller mindre modvilligt bliver præster.
Introduktion til Nikolaj Zeuthens univers
Fælles for digtene og romanerne er en realisme, der minder om egentlig social realisme, med udgangspunkt i det nære, i familie, i parforhold, job eller mangel på job. Digtene og mange af scenerne i romanen Buemundet guitarfisk går helt tæt på replikker og personernes små handlinger. Læseren får et meget detaljeret indtryk af teksternes personer, der fremstår både som typer og som individer. Miljøet er storbyen København i 2010erne og 2020erne og personerne er tidstypiske.
To eksempler:
Romanen Buemundet Guitarfisk handler om digteren Stefan, der efter aftale med sin kone, Nete, skal passe hjemmet og børnene og tjene penge på de digte og tekster, som han skal skrive og udgive på Kalles forlag, mens hun går på arbejde som pædagog. Det bliver imidlertid ikke til ret meget for Stefan, som bruger sine penge og sin tid på andre ting… og i den grad mangler inspiration og gennemslagskraft.
Romanen kaldes en ”prekær komedie” og er en fortælling, der tematiserer familie, parforhold, forbrug, men samtidig indeholder den også en slags melankoli, fordi den også tematiserer Stefans indre kamp, som handler om at forstå, hvor han selv er i sit liv. Romanen er fyldt med fascinerende nærgående beskrivelser af situationer fra Stefans liv, som bogreceptioner, aktiveringsprojekter i a-kassen, børnefødselsdage og ture på værtshus. Det er både satire og socialrealisme.
Digtenes univers er hentet det samme sted, nemlig i familien og parforholdet og de zoomer også ind. De zoomer ind på det som en anmelder har kaldt ”naivistisk found poetry”, en slags løsrevne sprogbrokker fra hverdagen, fordi vi kan komme helt tæt på små løsrevne tilsyneladende meningsløse replikker, som i digtsamlingen Viceværtsdigte. Læs bl.a. digtet om Nina s 14: ”Nina kommer hele tiden ud og sidder/ eller hun banker på ruden inde fra sine værelser/ når jeg går forbi nede i smøgen/ ”jeg har en kongetiger i mit køkken,” siger hun/ ”det er Lis Sørensen” . Eller digtet om at købe en Vileda gulvmoppe s. 10: ”jeg køber moppen/ Vileda UltraMax-system/ og dertil to ekstra moppeklude/ desuden køber jeg en lille kost og et fejeblad/ også Vileda/ og til sidst en stor indendørskost/ af mærket VIKAN”.
Digtene og romanerne går tæt på
Med satiren og den realistiske skildring af personer og situationer går de også tæt på læserens egen forståelse af den verden, vi lever i, fordi de bliver som et spejl for vores hverdag. De går tæt på forfatterens egen verden, fordi det ser ud som om, de er beskrivelser af situationer forfatteren selv har oplevet.
De går faktisk så tæt på, at romanen finder sted og refererer til fx lokaliteten Solvej på Frederiksberg, hvor forfatteren selv bor og til et liv i en dobbeltlejlighed med tre børn og hustru, så man som læser, kommer i tvivl om dette er en let sløret omskrivning af forfatterens eget liv. Romanerne og digtene har elementer af autofiktion, altså tekster der er blander fiktion med forfatterens eget liv. Selv om romanen Buemundet guitarfisk er fortalt i 3. person fortæller, kommer man alligevel i tvivl.
Teksterne bliver med deres autofiktion, og fokus på særligt hovedpersonen og digterjeget til portrætter af mennesker, der afsøger den psykologiske udvikling gennem en indre og ydre krise – en eksistentiel og psykologisk fortælling. Også selv om personerne hos Zeuthen fremstår som typiske repræsentanter for samfundsklasserne, fx den kreative middelklasse, prekariatet, osv.
Temaerne kredser altså om familie/ parforhold, forbrug, kærlighed, hverdagen. Og har måske en underliggende stemning af melankoli trods en insisteren på at være komedie, særligt i romanen, og der er således også et eksistentialistisk tema om valget, livsvalget og måske angsten, der er forbundet med det. Alt sammen i den ramme af autofiktion, hvor forfatterens eget specielle liv blandes med det fiktive og typiske.
Inspiration
Zeuthens inspiration kommer fra Dan Turell, som han selv har nævnt som et forbillede, men der er også glimt af Tom Kristensen, Hamsun, og måske Frank Hvam, som en anmelder er inde på.
Men tilsyneladende ikke noget Blicher.
Det bliver så en ”cliffhanger”, for…
Motivation for prisen
Blicher-Selskabet fik øje på Nikolaj Zeuthen og på Skammens vogn med sangen ”Blicher”, som bliver den direkte motivation for at tildele Blicherprisen til Nikolaj Zeuthen.
I sangen hører vi om et band, der skal spille koncert i Vrads i februar, og mens bandet opholder sig der, går sangens jeg rundt i det frosne landskab og tænker på et ”du”, der er indlagt med svær sygdom. Sangen har direkte referencer til Blichers univers, heden, dyrelivet, frosten i februar og måske vanviddet.
Lige i dette punkt, i denne sang mødes de to digteres helt forskellige poetiske universer. Der er unægtelig langt fra Blichers trækfugle, tatere, hosekræmmere og lynghede til Zeuthens trappevask, bilferier, a-kasse-erotik, samlerkort og parforhold.
Men der er dog også noget mere, for både Zeuthen og Blicher er realister, der beskriver det samfund, de møder, det liv der leves omkring dem.
Også Blichers værk beskriver både samfundstyper og er psykologiske dybdeundersøgelser. Der findes desuden en lighed i begges brug af det autofiktive, fordi de begge skriver, så man kommer i tvivl om, hvor de er fiktion, og hvor de er levet liv. Det er i begge tilfælde en frugtbar tvivl, fordi det er digterens opgave at bringe læseren i tvivl.
Der er altså lighed idet både Blicher og Zeuthen er realister og begge blander sig selv ind i fortællingerne.
Tematisk er der lighedspunkter
Også hos Blicher er der en psykologisk eksistentialisme, et spørgsmål om livsvalg og indre og ydre krise. Og en let opgivende melankoli overfor de valg, der bliver ens skæbne.
Sammenfatning
Den moderne realisme, brug af sig selv i fiktionen, fokus på det psykologisk portræt, som Blicher var den første i Danmark til at benytte ser vi videreført hos Zeuthen trods de åbenlyse forskelle mellem Blicher og Zeuthen.
Vi tildeler derfor Nikolaj Zeuthen Blicherprisen 2025 med motivation i ”En udøvende eller skabende kunstner, der i digterens ånd har tolket Blichers værker”, som der står i vedtægterne for prisen.
På Blicher-Selskabets vegne
Mads Nordholt, sekretær